70 - Kampen om Kunstig Intelligens

15-09-2026:

Den 9. september 2026 var det 50 år siden, at Mao Zedong døde i Beijing, og Kina gik en stor forandring i møde. Vi starter dagens program med at tale lidt om Mao og hans betydning for Kina og Xi Jinping i dag.

Kunstig intelligens er i gang med at ændre den måde vores samfund er indrettet på, men der er også konsekvenser og risici forbundet med udviklingen. Hvor står Kina og USA i kampen om den kunstige intelligens, og hvor er Danmark og Europa henne i det store kapløb? Vi dykker lidt mere ned i emnet.

Til sidst skal vi endnu engang på det kinesiske internet, hvor mørke skyer og pessimisme breder sig blandt de unge. Senest med en video, der guider til, hvordan man bedst er hjemløs.

KinaNørderne af Sinolytica
Følg os her:
Substack | Webpage | FB | Twitter | LinkedIn | Instagram

Transcript

Copy Transcript Copied

Intro og 50-året for Maos død

SPEAKER_02 0:15

Krems Eneste Fork. Og historie omkring og se, der relaterer sig til kan. Det er så.

SPEAKER_01 0:23

Min er Kasp og så er vi har fået både kaffe foran og så kan det blæde som alt tid. Vi er klar til nogle gode historie her til alle lytte.

SPEAKER_02 0:36

Vi har virkelig både til går og gaden. Det er til interesserede lytter. Det her gange. Der drækker vi. Då man. Oriental skønhed. Klar den ystlige skønhed. Som er en ulum til også fra tim. Så har sådan lidt mere sådan blomstet smag. Jeg elsker Ulmær, og den her også en af mine favorit. Så det kan anfælese fim til at gå ud og købe noget Oriental Beauty til. Vi har jo talt i programmet om, at i år er det 30 år for begyndelsen af kulturrevolutionen. Det er også spiel med Tania Brand, hvor vi også snakker om Kulturrevolutionen. I år er også en rund markering, fordi vi sidder og optager her den 10. september den 10. september i går den 9. september for 50 år siden lidt over midnet, der døde meget drum afmanden for Kommunistpartiet. Og det har jo selvfølgelig haft ret stor betydning for, hvordan Kina så udvikler sig siden hen. Det er jo ikke noget, man har markeret i væsende, ikke overrasket. Kina har, har du set, at de har gjort et stort måde ud af det.

SPEAKER_01 1:45

Der har været mange besøgende vedrogsolæum, som jo ligger på denske fredsplads. Det ligger på den her akce, som simpelthen hele Beijing er bygget op omkring nord og syd og trummetården eller fra kloketårnet, og egentlig fra den olympiske by det nordligste, vi skal tale i moderne tid.

SPEAKER_02 2:06

Men fra klokketåret så hele vejen ned til omkring Himlands Tæmper, eller lidt vest for Himled.

SPEAKER_01 2:11

Lige præcis. Der har der været ekstra mange besøgende her i går. Så har der været udvidede åbningstider, og der har været en del officielle hyldser rundt omkring i Kina. Jeg har også set, at chi også spiste sin respekt over for Marve simpelthen. Så der har været en del offentlige markeringer både i Beijingen og rundt omkring i Kina. Og hvornår har du, hvornår du sidst været inde og se morgulet? Ja, det er et godt spørgsmål, det sport.

SPEAKER_02 2:38

Jeg har selv kun været ind gang. Det er ikke nødvendigvis noget, man har brug for at få tid på at gøre gengen. Men mindre man da særligt magist eller kommunist.

SPEAKER_01 2:48

Det spørger, hvis du lige er både ind og se hos hin. Der jo også er blandsveret. Så er der Lenjen. Og så meget. A lid nogen i Nordkorea.

SPEAKER_02 3:00

Er det ren faktisk mave, eller er det bare en voksne.

SPEAKER_01 3:03

Det er der mange, der spekulerer på. Men Kasper, det er. Det er mange år siden. Jeg vil tro, det er en ti år siden, at jeg synst var inde i morgsolet. Men jeg var inde omkring Magget faktisk sammen med Lars Udrik fra Beijing Postcards. Det var fordi, at Lars Udrik fra Beijing Podskart. Skyde ud til ham. Hvis jeg ikke når i Beijing. Så tænder og besøge galeriet med i dag så lar. Men den gang, så lavede Lars nogle løb simpelthen. Histor løbetur igennem Beijing. Det var fedt. Og jeg hjælp til med en af dem, og den løb lige forvide mig så lavede. Så altså, det kommer lidt af.

SPEAKER_02 3:47

Det kunne have været en anden tid, fordi jeg tror, i dag bare det at komme ind på denke fredsplads er sind svært. Og når så kom en række udlandingen løbende for vi mavers ma. Det var lige har fået nogle af vagter til at spærne.

SPEAKER_01 3:59

Det var det også. Det var helt vildt. Det var sådan 30 udlændinget. Der bare tunds, fordi mig så lavet ikke også. Og de her vagt jo ikke. Hvær ikke foregår det, de skulle gøre dem selv. Men det var tilbage, når Kvid faktisk. Det var en speciel tid også i bijing, hvor man sige.

SPEAKER_02 4:15

Jeg kan regne ud, at det er over 20 år siden, jeg var der første gang, for det var første gang, jeg var i Kina. Der var studerende. Så det er også et rundt tal.

SPEAKER_01 4:25

Men Kasper, jeg vil sige, hvis man er interesseret i samfund, politik og historie, så er det bestemt værd at tage ind og se. Så er der selvfølgelig alle de her polemikker, som du nævnte er det nu. Den ikke var. Men altså, meget dom i dag, synes jeg er ret interessant at kigge på. Fordi nu markerer sand, og vi ved også, at chie også også nævner Margo i mange af hans tekster, der er kommet ud over noget. Hvad vil du sige noget af det, som er vigtigt at have med sig i forhold til, hvordan chi han eller meget anvendes i dag. Fordi jeg vil sige, at lige da jeg begyndt at læse kinesisk, så plejede mange af sig sådan meget. Altså han er egentlig. Det er egentlig ikke en person, som man sådan hylder, man er bare ligesom et symbol.

SPEAKER_02 5:20

Der er jo mange, der hylder mig også. Det må du også have oplevet meget, når du har været rundt i landområden. Altså, hvor hans billede jo hænger i mange folk. Me mere ude på landområderne end i de større byer. Så han er også med til at skabe legitimitet at sige ligesom er en del af Kinas kommunistparti, og ligesom fortællingen om partiet og folkrepubliken. Der kommer jo ikke uden om Mav overhovedet. Og så anbefale de lytter, der endnu ikke har lyttet den vores special med Bend Nielsen omkring hvor vi gennemgår deres podkast om tyran med mave. Kommer jo også ind på maves historie også var lidt mere dybten, og omkring nogle af de fejl og mangler der i podcasten. Jeg har også set altså på Twitter ikke overraskende, der også mange kina kritikere. Men også siger, at alt det dårlige mav har stå for det store spring frem kultur af revolutionen. Og den også, hans af også at parti et undertrykkende parti autoritært til din penge sig med som en diktatur, at mave ligesom står for alt det dårligt, der er ved Kina i dag. Og den side er det jo selvfølgelig også, altså for sig er det jo også en måde at skabe legitimitet på. Og så ønser vi jo også, måske mere i vesten end i Kina, at ligesom at sammenligden store leder. Altså vi sig jo også, at fies magt er mere. Vi har ikke den ikke set mere så større siden have, snakker også med udrænsningerne i mangel på bedre år for purchet. Og vi heller ikke har set større antal af dem siden Maves tid. Så samligne er der jo, men det er jo nytid til trods for det der samme partier og mav fortolket jo marksismen og leninistisk marksistisk teori på sin måde, ligesom Xin Ping jo også gør det på sin ede. Og det er jo også altså vigtigt og interessant at følge med i.

SPEAKER_01 7:09

Jeg har mødt rigtig mange af rundt omkring i landområderne, som siger, at på grund af de kan man sige, den vold, der blev gjort mod deres familie, så er de ikke glad for Marvston. Samtidig så kan man også finde mange, som egentlig mere ser Marvel som den her stærke landfæd, som du nævner. Og jeg tror, altså det helt overordnet. Det er jo også derfor, at partiet ikke kan komme ud over, for det har varit med så grundlæggende folk i republik. Men helt overordnet, så tror jeg, altså, så den måde, som jeg ser, at partiet behandler meget på, er mere at få dem hen i sådan en, hvad kan man sige, altså landfader rolle, hvor vi skal i virkeligheden ikke diskutere så meget om alle de fejl, som du nævnte. Det skal man ikke i Kinder. I stedet for så fremhæver man ligesom styrken og som du ser grundlæggende af folkerrevolivet. Det har faktisk gjort, at der en del kinesiske unge, der begynder at være ret positivt indstillet over for Mautid Dong, fordi det er jo ikke er blevet eksponeret for alle de fejl, som også var under Mount Chedongs regeringsperiode. Og du nævner det store spring fremad, så er det jo fordi, at der var millioner af kineser, der døde i det hungers ned, og som fulgte med de her virkelig omsagribende reformer og politiske tiltag i slutningen af 50'erne og starten af 60'erne. Og Kasper, det er faktisk gået så langt til, at der er nogen af unge, der på kinesiske sociale medier, så skriver de, at de gerne vil lære af vores lærer meget til det. Og det, man gerne vil lære, det måske, at eller det er der nogen, der direkte siger, at det er, altså de her originale socialistiske principper omkring at være simpelthen mere og fordele goderne bedre. Og igen så her er vi ud noget lidt farligt, som partiet jo, som altid er, hvad kan man sige, en risiko ved den herndringspolitik, som partiet fører. Og det er, at lige pludselig så kan politik og historie, altså i det her tilfælde meget. Det kan lige pludselig begynde at spille en måske mindre hensigtsmæssig fra partiets side rolle i moderne politik. Det har vi jo også set dengang, at man slår ned simpelthen på marksistiske studiegrupper på Piking Universitet, som sagde, at Kina er ikke maksistisk i dag. Det er ikke kommunistisk ikke også. Det går ikke.

SPEAKER_02 9:43

Det er bare tid. Man kan sige, at hans bærs død afslutter sig også. Altså kun turvolutionen, og mange af de folk, der er sådan. Der er sådan et billed, der også er blevet delt. Vi har jo også med i vores nyeste udgave af nyhedsbræd. Altså de mennesker, der står og sørger over ham, da han er død, altså bliver så sen også udrænset. Deng kommer tilbage og tager kontrollen med partiet firbanden, hvor man også fjernet. Det var meget interessant at se, at der tænkt hvis Maver fortsat med at leve, og hvis Firmanden havde taget over, at den ikke havde fået satd på partiet. Et markant andet Kina vi nok ville have i dag.

SPEAKER_01 10:21

Ja, helt klart. Der er mange, som når vi snakker om, hvor lang tid sige han måske ville reger. Altså bruger Marves aller som fik spontan også, at han døde da han var 82 år, der har siger jo 10 år tilbage, hvis man skal kigge efter den målstok. Men det er jo ret interessant også at se, hvad der sket omkring Moudson stød. Fordi altså i 1976, der havde vi januar Joan Lejs død. Altså den daværende première, som også var en vigtig skikkelse i både, borgerkrigshistorien i kommunistpartiet generelt. Og bestemt også i de første år tier af Folkerpubliken. Og han dør, og efter det så kommer der stort folkelige sovelt i Kina, og der er mange, der blandt andet går ud på denske fredsplads, og viser den her sov, men som så bliver slået ned af myndighederne sådan. Det er det, som man egentlig kalder for The Landman Inc. Og så som du siger, derging han fjernes faktisk i 76. Og du dør dør, som også var i toppen af partiet og en ledende militær figur. Og så var der simpelthen også det her store katastrofale tanchordskælber. En stor naturkatastrofe. Og Mar døde altså lidt over kl. 12 om 19 den 9. september, han blev 82 år. Og kasper nu nævnt du de her billeder, der er altså simpelthen et billede af de ledende skikker i kommunistparet på det tidspunkt. Blandt andet også at Jang Mousk. Der står ved siden af Mars. Der står bævet stødsla. Det er det billede, vi har i noget skård. Og landet kom først i officiel sorg, og der er billeder af store folkemængde rundt omkring i Kina, som står og sørger. Og efterfølgende så kom livet på de parat i beginning. Men altså efter Marsstød, så gik der ikke særlig lang tid før, at firbanden blev arsteret. Nu nævst du det her med, om de kunne være fortsætte. Det er måske meget godt, de ikke gjorde det. Det var allerede den 6. oktober, at firbanden blev arsteret. Og efter det kan man sige, at der var kulturrevolutionen reelt slut, fordi firbanden det var også dem, der under Kulturrevolution var leder af nogle af dem i hvert fald af den her kulturrevolutionsgruppe. Altså det er jo egentlig ikke den, der stod bag den her arrestationen. Det var faktisk andre ledende kommunistpartig medlemmer i sådan, hvad kan man sige en pragmatiske fraktion, da efterfølgende brægte sig tilbage. Og så får vi de økonomiske reformer i 78 og efterfølgende i 80'erne. Kil du finde på at tage tilbage til Maglæde, Kasper?

SPEAKER_02 13:26

Jeg tror, der er stadig i begjænge heller ved at genbesøge en mausledet. Altså det der med stå meget i kø, og så hurtigt kom igennem. Altså. Hvis man ikke har set det, så synes jeg, det er bødt værd, men ellers vil jeg heller. Det var hellere at se på hans billede, når man går ind i den forbudde by. Det synes jeg er sjovere at genpøge også, fordi den forbudde by er så stor, så den kan du søge hundred gange og sige noget nyt hver gang.

SPEAKER_01 13:48

Ja, fordi den altså, Mags billede hænger jo stadig over denske fredsport. Som jeg sagde, altså, så eksisterer han i dag som en for mange kineser som en form for lands fæder. Han er del af den officielle ideologi. Xi Jinping er den eneste andet i Margo, der har fået skrevet sker, sit politiske projekter, der man vil den kinesiske forfatning. Men altså man kan heller ikke komme uden om, at lige under overfladen kan man sige at fortælle om meget, der ligger da store historiske srammer i befolkningen.

SPEAKER_02 14:23

Han 3 år for Maves stød. Og så også både Mavet selvfølgelig at satryg, men han stød markerer selvfølgelig også en ny omvægtning i Kina og en forståelse for den Xiaoping han får sat i gang. Og det sker også bare, at tingene kan ændre sig ret hurtigt fra den ene dag til den anden fra en tid med kulturrevision og kærers til en ny periode med den åbne åbne dørs reformer og alle de her ting, vi så har set under Deng Xiaoping af nu's tryk på Kinder.

SPEAKER_01 14:52

Ja, fordi jeg er så måske en ting, som ikke virkelig tager med fra meget. Det er lidt in på det tidligere også, men det er jo simpelthen, at partiet skal lægt. Det var også et princip, som Marser. Kan man sige i en anden form i en anden tid. Men det er virkelig også noget, som er et princip, der er centralt for fiet. Udover det, så har vi jo også set, at vi faktisk har brækket mere maistiske bændinger tilbage af masslinjen for eksempel der jo noget, som ellers kun hørte har kommunister taler om under den kolde krig. Det er noget, vi finder i politiske dokumenter. Struggle, kamp. Something. Som jo altså egentlig vender tilbage til en forestilling, både om partiet, som værende i en kamp med kræfter ude rundt omkring i verden, men i høj grad også, altsomelt i samfundet selv inde i kan. Og så synes jeg er virkelig det interessant, Kasper at se, om fyen kan finde ud af at balancerer det her med, at hvor meget kontroll, det kan virkelig komme til. At betyde, at man måske ikke får de kan man sige korrekte sentimenter og korrekt input fra folk rundt omkring i det kinesiske samfund. Hvis det er, at de kommunikationskanaler er simpelt ikke findet.

SPEAKER_02 16:25

Det var lidt af mærve. Vi har også et fuld program, men jeg synes, det er selvfølgelig var vigtigt at tale om, hvor det var i går 50 år, at han døde. Men programmet i dag, vi skal snakke lidt om kunst intelligens og kambede med Kina og USA, og hvordan kunskig intelligens også indter. Uvlæc af chip set. Og jeg er også lidt omkring på. Og så skal vi snakke om, at det er heller ikke noget, men at den kinesiske ungdom ikke har det super lidt i Kina. Og hvordan det kommer til udtryk på sociale medier.

Kampen om kunstig intelligens

SPEAKER_02 17:03

Kunsk intelligens er godt i gang med at re vores verden. Og det bliver ført and af mange af de her selskaber. Mange af dem private, som er i gang med lave sprogler. Antrap, og vi har åbent AI med chat GPT, som mange her i Danmark jo også begyndt sig af. Kina har Depseek, der er måshot Kimia og mange andre. Og de er jo i konkurrence med hinanden, Kina og USA. A i kapløbet snakker man jo meget tit om. Og et af de vigtige mål, altså både for de kinesiske selskab og partiet generelt, men også i USA. Det er, at man når et udviklingsniveau, hvor de kunstig intelligenser, altså opnår kunstig generel intelligens, af di bliver det også kaldt. Artificial general intelligence. Så den her hypotetiske form for kunstig intelligens, som kan forstå, lærer og løse mange forskellige slags opgaver. Altså. Det er sådan den menneskel intelligens, at den mere og mere afspejler. Det. Altså, vores sprogmodeller er specialiseret i at sådan fx at skrive en tekst, analysere et billede, den kan spille skærk, eller går. Så har jo også færd af det, der fik Kina til at fokusere mere på kunst intelligens. Det er det, man går med at udvikle med, hvor vi jo hører fra selskaberne, du er meget tæt på at have noget det her niveau. Meg af det her også, fordi selskaberne selv prøver at skabe hype omkring dem selv, så de kan få nogle flere investerkroner, fordi det er så sind sygt dyrt at skulle udvikle sprogmodellerne. I Kina har man fra vist, der haft meget fokus på. Den mere praktisk brug af kunstens ud i samfundet, hjælpe tutorer, trafik reguler sådan noget. Men hvor det går lidt mere under retneren af, at Kina selvfølgelig også gerne vil nå, altså kunstlig generel intelligens før USA gør det. Og det har vi måske ikke så meget fokus på, selvom det er noget, altså, som ipartiet har fokus på. Det står i deres AI plus handlingsplan. Og det er noget, hvor de private selskaber, ikke fordi de har fået fuldstændigt frit spil, men de har i hvert fald fået at vide fra politiske side og parti side, at det her noget, I gerne må begynde at udvle og prøve at nå. Og det skaber jo nogle problematikker omkring af i den generelle forbrug, løser selvfølgelig nogle problemer i samfundet, men det skaber også nogle store konsekvenser. Vi nævnte altså det her hærkang, der var i Tjant også koldinfor, hvor man regnet med det måske var en af klårs nye modeller, der blandt andet havde været med til at finde sårbarhed i det kan et søske system. Nu er der et amerikansk firmade, der hedder Kalif, som også ret hurtigt på en uge ved hjælp af kunst intelligens havde lavet et program, der simpelthen kunne hække WeChat, og har været i stand til at ligesom kidnappe eller kapre Wechat kontier uden brug af mennesker indblanding. Og der har det så været så Flink Kalif at taget kontakt til Tændt. Vi har med bag Weechat om det her, det ligesom sker. Det siger jo også, altså behovet for, at USA og Kina taler sammen omkring cejersikkerhed også, fordi det her kan jo fordigt. Altså kæmpe kæmpe store konsekvenser. We chat, som de fleste af vores lytte vildt er uendærligt i det kinesiske samfund, og det er ikke kun kontinent, og det er også we tæt page. We chat svar på mobile pæse. Så ramifikationerne af det her af kæmpe kæmpe store. Og det er selvfølgelig også derfor, at det er et vigtigt fokus for partiet også, ude om man ger førende for af i. Og GI at reguler kunst intelligens også. Det er jo sådan ikke.

SPEAKER_01 20:37

Prøv at blive lidt ved det Kasper. Fordi jeg tror, at der er en del som står lidt af, når man taler teknologi. First, at der altså hinten som så folk virkelig inde i det, og allerede ved meget om kunstig intelligens og de forskellige problematikker. Men altså de ricis, der er for eksempel at lave agenter også, altså digitale kunstig intelligens i agenter, som jo med udviklingen af den af i teknologi kommer til at kunne være mere og mere stærke og mere og mere autonome, hvor egentlig have større og større effekt på tværs af mulige områder. Altså, hvad er risicinet og nogle ting, der er sikkerhedsmæssigt. Når sådan teknologier bliver puttet ind i forskellige militæssystemer og droner og sådan. Men hvad det ellers, så man ligger op til at skulle snakke omkring at justeret mellem USA og Kina.

SPEAKER_02 21:34

Det er jo altså brugt af de her spovemler, altså hvor sårbart det kan være. Vi havde også i løbet af år, den her open AI, altså hocking face skandalen, eller hvad vi skal kalde det. Situationen, hvor det også var, altså af i agenter, også inden for open AI, altså som på egen hånd begynder at lave cyberangreb, uden at der har været mennesk indblanding. Og det var også derfor, at når vi udvøde, Så udvikler sig over for det her generelt, altså kunstig generel intelligens, at det bliver mere selvbe stetst, at hvor når jeg ikke en gammel film, men Terminator 2 handler jo meget om, der skinnet bliver selvbe. Og ligesom maskingen siger, hey. Fok menneskerheden, det er en stort problem. Altså det er jo et dystopisk tema, der går i gen i mange science fiction film med, at der er en eller anden kunst intelligens. Allen i Marvelfilmen, det er jo også selv bevidst eller mennesker finde ud af som det største problem. Altså den måde man løser klimakrisen på. Lad os bare fjerne alle menneskerne. Problem solgt.

SPEAKER_01 22:37

Kasper, hvis Andreald pludselig står ude på Armer, Andan Sørdan. Al kan du godt regn med, så tager jeg til grønnen og bliver på distisk tæpp.

SPEAKER_02 22:47

Det kommer på, om det Terminat et eller to, eller den nyeste. Turden, så er han jo the good guy. Det er rigtigt.

SPEAKER_01 22:55

Er der også gode. Al hedder det kunstig intelligens acter. Det synes jeg ikke hører sig.

SPEAKER_02 23:00

De kan jo selvfølgelig også trænes til at lappe af sårbarheder. Det er jo også noget af det, men det der med, hvor stort behov er, især i den her tid med sikkerhedspolitik og geopolitik, at sætte sådan snam og snakker omkring alt det her. Og det kræver selvfølgelig rigtig meget forskning og udvikling at blive førende inden for det her. Det er også det, for Kina sat sig så benig hård på det. Vi ser også, at mange om kinesiske talenter i USA, bliver hentet hjem til Kina. Også fordi, at USA jo selvfølgelig har skabt et miljø på amerikanske universiteter og institutioner, hvor kineserne er bliver mistænkt gjort. Vi har lidt samme problematik i Danmark. Det er et projekt, vi nok skal lufte mere om, som vi også kommer til at fokusere på i Danmark. Altså, hvor man også kan lave de her sådan rekursive selvforbedelser af sig, som man kalder det på engelsk i af i systemerne. Det er også noget, hvor meda med kinesiske agenda, altså holder sådan en fælles symposer, eller hvad man skal kalde det, hvor de snakker om det her. Der er det jo bare enormt vigtigt, at vi fra europæs side også er med på det her og er klar på, hvad der foregår. Fordi altså set fra vores slå, så er et af de store problemer i Danmark, det er, at vi har så lidt fokus på, hvad Kina laver. Altså det kommer næsten altid som en fodnode, når der er sket et eller andet stort. Og det er også derfor, at jeg synes, og det synes jeg stadig, at de danske medier gør Danmark en kæmpe børnetjen i års bedste oprindelige forstand, når man med det kinesiske agent og kun fokuserer på censur. Og det her med de ved at skabe kan finde sårbarhed, det gør også i Danmark, når vi snakker om cybersikkerhed, når vi snakker om europæisk digital suverænitet. Er vi jo nødt til at være med ved bordet, når Kina og USA, som jo før kunst intelligens, så er med til at tale om det her. Og vi fra dansk side, det har vi også lidt med i seneste udgave spørg omkring genetisk humanet robotter også kan bruges militært på sig. Vi er i gang med en oprusning. Det er halvdagtigt. Det er ikke nogen hin, det kunne godt være bære.

SPEAKER_01 25:00

Vi er jo i gang med at få forberede os til en krig, som er der om fem år, hvor kunstint er i hvert fald et forsvarsbillet eller en verdenssituation med aktører, der har nogle teknologier, der måske ikke kan svares med de nuværende platform, vi har.

SPEAKER_02 25:18

Så derfor i det her kapløb mellem USA og Kina, er det så vigtigt, at vi fra dan tid også har enormt stor fokus på, hvad det Kina laver, hvad det USA laver, hvordan er deres konkurrence af meget af det her i Kina, ligesom mange andre ting, så bliver mere subtilt. Du skal nærmest ind og læse ikke i fodnårderne, men mellem linjerne i de store handlanger, som der jo er masser af på alle de her nøglesektorer fra den kineske regering. Altså, hvor konstig intelligens bare er sindssygt vigtig, og den ændrer vores samfund på så mange områder. Men hvor udvikling af Given kan, som jeg siger, have kæmpe store konsekvenser. Negative konsekvenser også.

SPEAKER_01 25:59

Og altså sidste år i april, der sagde chyge til et af politbyråets studisationer omkring kunstig intelligens, at Kina skal give det her kritiske tidspunkt og vinde overhærdømmet i området omkring kunstig intellig. Jeg tror ikke, at den kinesiske kunstige intelligensvirksomheder, de kunne ønske sig en større indikation på en form for et blange fra centralt regionet. Man vil gerne styrke mekanismerne for af i forskningen. Og du nævnt det her med talenter og professionel støtte til aktører i Kina, der arbejder med kunstig intelligens. SE, han taler ikke kun om at anvende kunstig intelligens i industri, det er i især også på den her front omkring teknologisk konkurrence. Og det passer altså ind i det større mål, kan man sige om, at Kina ikke vil acceptere at være en permanent anden plads i USA i det her kunstig intelligens kap. Og som du helt rigtigt siger, Kasper. Hvilken plads er vi på i Europa. Det er også noget, når vi har snakket industripolitik i mange episoder efterhånden. Men kunsintelligens bør jo også være på agenda ind der.

SPEAKER_02 27:19

Men generelt, nu ved jeg godt, at vi måske er ved at komme lidt efter det, men vi har jo talt om, at set fra vores stol, hvor vi kigger meget på, hvad Kina laver, og USA laver. Altså det der med, at kunst intelligens overhovedet ikke var en del af valgkampen. Det er jo sådan set. Det skal jo være med ind i vores fremtid konkurrencekraft. Vi skal jo tænke på vores universiteter.

SPEAKER_01 27:38

Ja men altså, for lige godteren noget slag, hvor ikke så ved jeg også sige, at der er ingen ting. Men der er jo nogen ting, der bare ikke er gode i valgram. Altså vi har set flere politikere, også faktisk med hele konkurrencekraftsagenda, end som du skinder. Hvor det var jo ikke så meget op at vinde i valgkampen, men så snart ministerne har fået sat sig, så er det kommet op at være rartøjt på den politiske agenda.

SPEAKER_02 28:05

Jeg ved også, at vores minister for forskning og uddannelse og digitalisering, Kristina Elon også mødes med vigtige aktører inden for kunstintelens. Der er jo selvfølgelig, at der skal helt klart mere fokus på. Altså det er noget, hvor vi også. Fordi det her også en del af kineske industripolitik. Det bliver også en del af konkurrenceevne og konkurrencraft. Og også en del af vores forsvarspolitik. Så vi er virkelig nødt til at, og derigennem også at være sikker på, at vi ved til fingerspidserne, hvad det Kina laver, hvad det USA laver, og hvordan det indløbes indbydes kapløb mellem de to. Og lige og rundt det her af til sidst, for så få lidt handelspolitik ind over det. Altså for at udvikle kunst intelligens, så kræver det jo mikrochips, der handleder. Især også grafikprocesser og GPU. Og der er jo det, at mange mener, blandt andet Nvidia CEO Jens Hang vil jo meget gerne have, at USA ikke lukker ned for eksportforbud af Nvidia chips til Kina, fordi man jo gerne vil have, at Kina stadig er afhængig, og selvfølgelig også tjene en masse penge. Og der mener man jo, at USAs tægblokade ligesom har været med til at skabe et AI-chipboom i Kina, hvor man også kan se, at den hjemlige efterspørgsel i Kina. Altså man går fra, at dækker mere mere af behovet fra kinesiske AI-spillere med hjemdyrke chips. Og det er jo selvfølgelig især Harvey, der står for det af lidt går også, at firma der Camp. Og du har også noget. Det er dem, der leder det. Og bare du har en markedsanddel på 20,4%, altså med 112.00 skibner sidste år. Så man går mere fra at være afhængig, og det er jo selvfølgelig også sødt musik i sin penge sørge. Alvær afhængig af amerikanske chips, måske også sydkoanske, taiwanske til også at kunne gøre det selv. Jeg ved ikke, at man halde der meget efter, men det er jo også noget, vi skal være opmærksom på dansk og europæ side, at det måske er et selvmål, at man siger, at vi skal begrænse Kines opstyrning. De skal ikke have vores bedste chips. Og det er så selvfølgelig også at accelerer Kinas behov for selvforsyning, selvom det er et erklært mål for Siete penge også. Jeg ved ikke, at deres chip sektor har halvet meget, men jeg hører fra mange steder. Det gælder både på kvand, det gælder på AI, det gælder på chips, at mange siger, at så god er Kinder heller ikke. Vi skal heller ikke mal fanden på væggen. Det er fra vores syge, altså der var jeg heller ikke.vurderet Kina tilpasser sig til fejl. Men bare at sige, og det kommer ikke.

SPEAKER_01 30:42

Men det vil være spændende i en anden episode at dykke ned i de to områder faktisk. Altså chips, og også vant og egentlig se, hvad er så sige styrkeforholdet, eller hvor langt frem er man teknologisk på de to. Kasper chieg og Trump skal jo mødes formentlig i Washington her den 24. september. Det kommer vi også til at dykke nærmed i. Altså forventningerne til det måde, det vil vi kigge nærmere på i. Det bliver formentlig i næste episode. Men jeg vil bare lige sige, at her til det med, der kommer kunstintelligens også til at have en plad. Og ikke mindst spørgsmålet her simpelthen om sikkerhedsdagsordenen og kunstintelligens, og hvordan man faciliterer en dialog mellem stormarkedterne USA og Kina. Og altså i jul 2026, der ved verdens AI-konferencen i Shanh. Der gjorde sige af I-sikkerheden til et centralt tema. Og han sagde selv, at det er lidt blevet gjort til et principe kan man sige, eller det er blevet tolket som det. At kunstig intelligens bør altid være under menneskelig kontrol. Det er ret interessant, at vi ser de her signaler ikke mindst forud for den dialog, som kommer til at være mellem USA og Kina. Og der sagde noget mere, at det handler jo simpelthen om, at man skal sørge for, at vi ikke kommer til at tabe kontrol. Hvilket af hele det overordnede spørgsmål eller den overordnet risiko ved af I og de her hedder det kunsintelligensaktører.

SPEAKER_02 32:26

Det, at vi ikke ender i hacking angreb, det er jo også at kan liftige, det ligesom er venlige at sige, at vi har så kunne tage fuldstændig kontrol med WeCat kontier gennem det her, vi har lavet, det her værktøj, vi har lavet på en uge. Er jo også en del af det her nye diplomatiske ramsætning og framework, som Kina og USA begge er blevet enig med, som vi kalder konstruktiv strategisk stabilitet. Og det er jo selvfølgelig, at man snakker meget militært, men vi er også nødt til at tænke kunst intelligens ind i alt det her. Danmark og Europa aggerer også i den der storme tribilisering mellem Kina og USA, som ikke går væk.

SPEAKER_01 33:06

Så april 2025, vi skal finde, hvad hedder det, overhærdet kunst intelligens. Og så er et tidligere i år, vi må ikke tabe kontrolnor det. Så det går stærkt i det her domen, det må vi bare kende. Det bliver interessant at tage den her diskussion op i næsten, når vi snakker om Shea Trump.

Mørke skyer på det kinesiske internet

SPEAKER_02 33:34

Nu skal vi online på de sociale medier, som vi har talt om før.

SPEAKER_01 33:40

Man gange. Det var noget. Man særing at internet.

SPEAKER_02 33:47

Høft på internet.

SPEAKER_01 33:50

Altså på en måde. Det giver jo nogle ret fede billeder inde. Det er virkelig sådan en cyberpunk eller digital punk.

SPEAKER_02 34:00

Kan man stadig tage PC køre kort, eller LDB kører kort. Det kunne man ikke. Jeg tror, det er en svækker blot, men det er en fedd tænkt.

SPEAKER_01 34:08

Det er jo ikke sådan kasse med flot i desksk og sådan en læld, der synes jeg, at vi skal bruge LDB noget mere. Id kompetencer.

SPEAKER_02 34:17

Det køre kort. De sociale medier i Kina bliver sortet skyer samler sig mere og mere. Og det er, især på grund af den kinesiske ungdom, som vi jo har talt mange, mange gange om, er meget modløse, desillusioneret. Især for stærket af den kineske økonomi, som jo er med til at skabe et samfund, som leveremkostninger både er sindssygt dyre. Arbejdsløs blandt ungdom er rigtig høj. 17% lidt. Det virk er nok lidere end det. Og det skal man jo have aflevet for på en eller anden måde. Og det spørger sig i de her ungdomsbevægelser med Lang Flat, tager om penge og bejt. Lade rådne kun i vandre, eller kun i ismer eller kun i litteratur, hvordan man anden vil oversætte det. At vi bare har set på sociale med der, at stemningen bliver dårlig og dårligere. Så trods for, at man fra tids side jo gerne vil have, at internet skal være rede af positiv energi, og det skal være et rent ret sted, der fortæller alle gode historier om Kina. Det giver den kinesiske ungdom, ikke rigtigt. Og et eksempel på det er politikken har en artikel om det, og det er egentlig en New York Times-artikel de, som i har et samarbejde, så det er New York Times, der har skrevet en artikel omkring det fænomen, og henvis sig til en kinesisk video fra videopatformen Billig. Som vil lige kan afspille et lille fra her.

SPEAKER_00 36:03

Så kun din comp, det er en tænke, det var du tentu, det var sammen for.

SPEAKER_02 36:12

For lytternet, der handler den her video, det er egentlig en guide til, hvordan du bedst kan være hjemløst. Når dine finanser eller din financielle situation fuldstændig rammer bunden. Det er sådan. Det er en guide til, hvilke broer, der er bedst at bo under og gennemgår forskellige broer. Det er jo selvfølgelig en af i dem, der indtaler det her. Og den er blevet leget næsten en halv million gange. Og noget der er meget sig kinesiske internet, det er jo satire og ironiseringen.

SPEAKER_01 36:45

Sarkasme i høj grad. Tyk. Næsten selvdestruktivet sarkasme i også.

SPEAKER_02 36:52

Og det er også bliver delt flittet også og liket selvfølgelig. Den her video kommenteret på. Så trods var vi i slutningen af sidste år, og så sådan en opdling, hvor man også gik ind og fjernet indlæg fra forskellige koncer, som har været lidt for negativ, og begyndt at fokusere på tange penge.

SPEAKER_01 37:09

Altså ligge flat, lægge så flat.

SPEAKER_02 37:11

Men jo også sagde, at det var skyldes egentlig udlandsk, eller indblanding fra udlandske kræfter. Det har vi jo også talt om i programmet som ind til det USA der. Al jo, der sådan, video stadig finder sted i dag.

SPEAKER_01 37:23

Så trods for, det er nå ikke døgning for lov og for lov at blive på Bild. Jeg på trods af den ikke af positiv energi. Helt enig, kasper. Jeg kan godt lige tænke mig, inden vi dukker videre ned i så lige at få sådan lidt, dimensioner i det her. Jeg har jo snakket flere gange omkring, hvordan der den her. Jeg tror, jeg også søs fra The New Yorker, han kaldt det for mals. Altså det her sortsyn, eller den her formærkelse eller sådan. Det er jo ikke sådan, at alle kinesiske unge går rundt og er i konstant depression. Men når det er sagt, så vil jeg sige, at der er mange kinesiske unge, som jeg har mødt af. At kunstig intelligens i implikationer for deres job, og bare deres jobmuligheder generelt af muligheder for kærlighed for at købe lejhed i bild og så videre velstand generalt. Det bliver virkelig store spørgsmål, som mange ser det svært at overkomme simpelthen under den nuværende situation. Og det er jo derfor, at der kommer, og vi ser de her reaktioner på internettet.

SPEAKER_02 38:41

Vi har også snakket om den her side måde. Er du døg, hvor man trykker. At man skal ud med den her frustration også skabe et fællesskab online, fordi det er jo ikke fysiske demonstrationer. Det her er jo et eller andet sted et globalt fænomen. Jeg har set ungdomsoprør i Indien også, altså, hvor generation set er ud til freds. Danske unge har det også. Det er jo har jo heller ikke super nemt. Altså boligmarkedet i København, i større by i Danmark og heller ikke super let at komme ind på det. Skal det nu forklare pise af undersøgelsen? Kæsk. Apropos af USA, er det jo også, at corona har også betydet rigtig rigtig meget. Så det er jo ikke overraskende, vi ser det her. Og jeg var i god morgendanmark i morge, og taler om det her også. Og hvor de også spørger, hvorfor finder det her sted, når vi har så stor internetsensur. Og det er jo også fordi, det har vi jo set flere eksempler i sociale medials historie i Kina, at man fra myndigheds siden også bruger det her som en ventil. Altså heller, at I kommer af med frustrationerne online i form af så tiere og alt det her, så længe det ikke direkte kritiserer til den penge, eller par til toppen, og så kan det leve lidt der, i føler, at I kommer af med jeres frustrationer, og så går det andet, og så nogle gange så går man ind og censurer, hvis det går for vidt. Det skal bare ikke ligesom vi så under coronavirgen. Altså inde med at manifester sig fysisk i fire eller hvidpapyrsdemonstrationerne, hvor folk i øvrigt også bliver stetet og så bliver det ret hurtigt lukket ned. Det er jo også fordi, at hvis man går ind og fjerner det fuldstændigt. Så fjerner alt utilet, så har du jo en tryggår, der på et eller andetspunkt eksploder i uvet på parti.

SPEAKER_01 40:18

Nu nævnt du genau det her Positivs-energi begreb, som ofte finder sted i forhold til hvad kan sig ytringer og generelt diskursen på sociale medier. Det er jo i virkeligheden en del af sådan en form for totalitær anskuelse af, hvordan man styre simpelthen folkstusioner. Det er slet og ret det der. Så partiet selv har også nogle af andre begreber. Der er fx fuld langt lærk, som er negativ energi. Det handler jo i virkeligheden om, at man skal prøve at kalibrere det her, så der ikke kommer for meget af det. Og målet i forhold til partiet, vil jeg gerne understreger. Eller cyberspæsadministrationen i Kina. Det er, at man skal have et tæng, rangler, kun tjernet, er så simpelthen et rent og klart cyberspage. Det kan godt nok klinge lidt mærkeligt, når man sidder her i Europa. Men på trods af det, så som du siger Kasper, så ser vi rigtig mange kommentarer, der er som mange i parti nok vil anse som negativ, men som simpelthen får lov til at være ude på kinesiske sociale medier. Og jeg har prøvet at dykke lidt ned i nogle af dem, på rebord. Og der er for eksempel en, der skriver, teorien om, at arbejde hårdt, om det er nyts. Og i den her New York Times-artikel, du nævner, der er der også nogle virkelig interessante citater. Blandt andet så var der en officiel regeringskonto, der havde skrevet, at simpelthen fly og de første mennesker flyninger, det var sket under Ming Dynasty. Og så var der en lang række satyriske og sarkastiske kommentar under. Blandt andet var der en, der skrev: Jeg får abstener, hvis der går en dag, uden at jeg hører, at Kina har vundet. Og en anden, der skrev med de opvindelser, altså, hvornår opfinder vi så 2 dags weekend. Altså. Det er meget spidende, men samtidig, når vi har set den virkelig omsangribende censur, der har været på andre områder, så er det jo også låne, at de her kommentarer får lov til at blive.

SPEAKER_02 42:33

Kineserne er jo også dygtige til, og det har det jo været i al den tid sociale med eksisteret i Kina, og offinte begreber, som handler noget af sådan blandt andet den her brug video, altså, der kalder man det ungdomsstudier med henvisning til kommunistpartids ungdomsliga, hvor det her politiske uddannelsesprogram for sådan et unge partik også. Og siger, at det er egentligt påkrævet pæssom for unge mennesker i 2026, og det der med, hvordan man lærer være hjemløs. Så de bruger jo altså begræmer fra den virkelige verden til at ironisere dem, så det henviser sådan noget helt andet. Det er vi ikke igen også set otal i eksempel på. Så er det svære at censurer det. Det er jo svært at censurer så det på kinesisk. Og det finder jo bare sted, og så kan man jo sige, er partiet opmærksom på det her? Ja, det er de. Jeg er meget opmærksom på at give sociale urg med de her unge. Det efter spørgsmål er så.

SPEAKER_01 43:27

Hvad de tænkt så gøre det? Lige. Vi kan godt regne med, at der sidder nogen inde i Kines cyberspæksrationen med en masse højteknologisk udsende. I hvert fald grafer med al mulige data og forskellige kommentarer, som måler den her, eller prøver i hvert fald at visualisere den her metafor med trykkåren, som du nærd tidligere. Og der tror jeg, at man sidder og kigger på netop som du siger, altså, vi må lade lidt, vi må lade nogle af de her frustrationer komme ud. Når det er, at. Der er modgangen økonomisk for mange folk. En ting, jeg synes, der er virkelig interessant, når vi taler om folks ytringer på sociale medier, det er, hvordan man omtaler sygden. Det er faktisk også blevet naget, at man omtaler af ledelsen og lederne, når jeg siger det på den måde, fordi der er mange, når de skriver om sig, så skriver de ikke shets navn. I stedet for så skriver man ham, eller refererer til sjældent på en anden måde. Der har vi også set, at der simpelthen er flere af de kommentarer, der får lov til at blive på kinesiske sociale medier.

SPEAKER_02 44:35

Det er også svært. Og også fordi meget af det jo styre også - af kunst intelligens og algoritmer at censureret har som er kinesisk hur for ham eller ander. Det er meget svært af samme den det. Som du siger, at de bliver brugt både om maskulint, feminint og neutralt tredje personer. Den er ret svær at censurer, igen kineserne er dygtige. Men et eller andet sted tinges tilstand, og det er jo det, man kan sige, at de sociale medier afspejler jo. Den her utepasset modløsheden, de føler det i kineset samfund. Der peger bild and tilbage på hamanden, der har haft ansvaret for Kinder i sidste 13 år, så snart 14. Det er jo Xi Dinping. Og altså man kan spørge, hvordan kan man løse det her? Det kan man jo ved at skabe økonomisk fremdrift i samfundet. Og de unge kan få sig et godt job, at de ikke skal knokle sig selv ihjel, at de kan have råd til en bol. I gener også noget, som Xi Jinping har fokus på, men sig mener jo bare, altså, de unge skal jo bare bide iser, stramme balerne sammen, og vi skal lige herhen, altså I må lige købe ko lidt nu. Og den her diskrepans med den her gamle mand på over 70 resten af lederskabet, som i hvert fald er over på den gode side af de 60 år. Det er nok svært ved at forstå den kineske ungdom i dag. Og jeg i høj grad svært ved forstå generation 1 af kineserne. Så spørgsmålet er jo og det om det er også, at det ikke, der er kalkøgen fra partiet side, hvor længe kan de holde til det her. Måske at der er en eller anden utilet på sociale medier, til at vi når et eller andet punkt i vores industrialisering, hvor vores selskaber kan konkurrere til en penge, at pillen igen begynder at peger op. Om det er det, de sidder og kalkulerer med. Fordi altså det vigtigste legitimetsparameter, det siger vi jo igen og igen. Det er altså økonomisk vækst. Så længe der er fremdrift, så folk stadig kan få sat arbejde. Men lige nu på grund af ejendsmarkedet skal man jo også have styr på rivaliseringen med USA, handskrig, efterdøgningen fra coronapandemin. Der er mange ting, der stadig spiller ind. Det er jo selvfølgelig den måde, man løser det på. Men igen, hvor langt af sige og toppen villigt til at presse ungdommen, hvor man gerne vil hen et eller andet sted frem mod 49. Og hvor meget kan ungdommen egentlig tå, og hvor meget kan de egentlig holde til. Det er jo det, der bliver det gode spørgsmål. Jeg tror, eller jeg tror ikke, jeg ved, det er ikke sidste gang, vi kommer til at tale om den kinesiske ungdomsmålighed. Det kommer til at komme til udtryk på i stigende grad flere forskellige måder. Og vi kommer også til at have en special, hvor vi sætter fokus på nogle af de kinasuderende, eller studerende fra kinaspieter, vi kender, som har været i Kina, har studeret dig, der har haft direkte kontakt med den kinesiske ungdom i forskellige niveauer, og ligesom høre, hvordan de opfatter, at deres kinesiske ligesundede. Fordi vi jo ikke helt unge længere med alt respekt for beg to. Men vores sådan omgangsgras og venner i Kina er jo selvfølgelig et andet sted. Det er jo ikke gene. Så den vil vi også meget gerne høre fra, hvordan de oplever tingens tilstandet i Kina.

SPEAKER_01 47:33

Ja ellers er faktisk så har partiet også en retning kan man sige på, hvad de ønsker at gøre på det her område. Men du sikkert ikke bliver overrasket over, at det er meget af samme skuffe som tidligere. Det, som man har som værktøj, det er simpelthen at fjerne indhold. Og lukke og suspendere continu. Og så også at lave mere moderation sådan generelt. Men når man allerede har det som værktøj, så er det jo ikke interessant, at vi stadig ser så mange kommentarer for lov til at blive. Og ud over det, så snakker man om, at man vil styrke vejledning og aflastning af netbrogernes følelser. Kasper.

SPEAKER_02 48:16

Det er jo interessant, fordi af apropos kunstintelens er jo det, at mange af de kinesiske unge jo også bruger deres kunstig intelligens. Enten som kærester, det er man så også begyndt at stå ned på, fordi de skal få nogle børn i det virkelig, eller som terapeut. Ingen af delene ved jeg, som den klokken vartig boomer, jeg snart er, men er særligt sådant. Men det er jo interessant at se, hvordan myndighederne så føler, at de kan levere et alternativ, hvor de kinesiske unge så også føler, at det hjælper. Lad snakke om ungdom her. Det bliver sidste gang. Nu var det kun lige fordi, at der ikke var en artikel om det, og selvfølgelig også et skidt i den der måde med at man bruger ungdomsvegan og bruger til at ironisere overskænde tilstand.

Outro

SPEAKER_02 49:02

Det var alt for programet i dag. End afsnit. Vi kom godt i gang. Vi er kommet godt rundt omkring nogle af de her vigtige emner. Især kunst intelligens. Det er nok nu, at vi snakker om cybersikkerhed og coverelse med Mængde Soven. Vi skal nok også finde nogen, der kan snakke mere om kunsig intelligens både i Kina og i Danmark.

SPEAKER_01 49:22

Helt klart, det vil jeg spændende at dykke meget mere ned i. Kasper, vi er jo her på den anden side af sommeren. Vi har holdt sommerferie, som du har nævnt tidligere. Men selvom vi holder sommerfer i Sinolytiker, så arbejder vi jo samtidig med.

SPEAKER_02 49:35

Det er nu til manstændig, et selvstændig fordagd.

SPEAKER_01 49:38

Lige ses. Men nu er vi jo gået fuldt ind på tænkets arbejde.

SPEAKER_02 49:46

Så man kan sige, at Sinolytika er lige nu Danmarks uafhængige Kina tænketank. Fordi, der er et behov ude i Danmark på at forstå Kina. Det går også ud fra, at lytner kan høre, at det programmet her også præg af. I stedet for at snakke om det et behov, så vil vi gerne komme med input til resten af Danmark om det, og skal vi altså fokusere på, når det gælder Kina.

SPEAKER_01 50:06

Og der har vi kunne se det reflekteret i en række af vores aktiviteter. Både i nyhedsbrevet. Vi har fået nogle rigtig gode nye skripenter og research assistance på. Og ud over det, så har vi også gået i gang med at lave en simpelthen sådan monitorering af forskellige lovgivninger og policy, som er af interesse for danske virksomheder og organisationer. Så det kan I glæde jer til i nyhedsbrevet. Og ud over det, så kommer vi også til at lave nogle aktiviteter, rapporter. Vi har også Tænketankskymposum i den nære fremtid. Men startskud på Tænkanken. Og det er jo med en række, meget vigtige aktører, kan man sige i Kina i det Kina interesseret spad.

SPEAKER_02 50:52

Vi kommer ikke til at gøre det her alene, fordi det Danmark simpelthen få lidt til. Vores konstanke med Tænkekanken er, at vi vil ikke lave noget, som andre aktører allerede laver og laver godt. Vi vil gerne skabe mere synergi, skabe mere samarbejde om at løse nogle af de udfordringer. Vi som land står overfor, når det kommer til Kina, give inputs til beslutningstagere, og også hjælpe med at se nogle af de muligheder, der er over for Kina, så fordi som man kan høre. Verden er ikke blevet mere simpelt og nemmere at navigere i altså de seneste par år. Nej, det vil vi gerne bidrage til, fordi vi kommer ikke uden om Kina. Og altså medierne nedprioreteret, universiteterne nedprioreter det. Nogen er nødt til at gå forrest og prøve at styrke et samarbejde omkring det. Og det er også det, vi gerne vil med at lave sin unlyker til en Kina tænketank.

SPEAKER_01 51:36

Så hvis der er nogen perspektiver, som du sidder der ude med kærreytt, måske sidder du i en virksomhed, måske sidder du i en tænketank eller en anden organisation, måske sidder du i et ministerie. Så bare ikke indlig ud, hvis du gerne vil snakke med mig og Kasper omkring tænketankens arbejde. Vi vil altid gerne tage en kort kaff og snakke Kina og Danmark, Europa og geopolitik.

SPEAKER_02 51:59

Høre fra din stol, hvor du sidder, måske dig personligt, eller din organisation, din virksomhed. Hvor er det skolen trykker, når det kommer til Kina, hvor mangler ind viden som en Kina tænkang kunne bidrage til. Det vil vi også meget gerne høre så at række indigt ud. Eller så er der ikke så meget andet og sige, end at igen, vi begynder at pumpe mere ud på vores hjemmeside.dk. Vores nu kører nye tilgang. Podcasten kører. Vi er tilbage for ferien med fuld damp. Og jeg selvfølgelig også bag med engag og fjergs. En til da. Tusend tak.