Special - Xi Jinpings Kina - Med Kjeld Erik Brødsgaard

02-06-2026.

Siden efteråret 2012, hvor han blev valgt som generalsekretær for kommunistpartiet, har Xi Jinping været synonymt med Kina.

Men hvad er det egentlig for et Kina, som Xi Jinping har sat sit præg på i de godt 14 år, han har siddet ved magten?

Det bliver vi meget klogere på i dette afsnit, hvor vi har besøg af professor i kinastudier Kjeld Erik Brødsgaard, Institut for International Økonomi, Politik og Business, der er aktuel med bogen Xi Jinpings Kina  –  Arkitekten bag en ny verdensorden.

Vi kommer omkring, hvad der driver Xi Jinping, hvilke visioner og ambitioner om Kina, der driver ham, og hvad det er for et aftryk, som han er i gang med at sætte på resten af verden.

KinaNørderne af Sinolytica
Følg os her:
Substack | Webpage | FB | Twitter | LinkedIn | Instagram

Transcript

Intro

SPEAKER_02 0:11

Det er velkommen tilbage til vores kennønes. Jeg er godt, at jeg siger, at det her vil være vores speciale, men det her er, jeg har glædet os, må være længe under vej. Foi i dag så har vi et selskab af vores gæst. Professor. Du er professor i Kanset og Institut for Ekonomi ved Kopenhaken Business School. Og jeg håber ikke, at jeg træder over nogen andre overtalende, men du er jo en af Kinaforskens Grand Old Man, hvis ikke le Grand i Danmark. Velkommen til, tak. Du er jo både aktuelt med en bog om Chiet. Og Chilgen penks aftryk for verden. Inden vi lige dykker lidt ud i nye bog, så tror jeg i hvert fald nogle af vores lykke, der godt kunne tænke sig at høre, hvordan du overhovedet kom ind på kinased og din vej til der, hvor du er nu som professor.

SPEAKER_00 0:56

Ja, det har et godt spørgsmål. Det er jo mange, mange år siden da jeg startede med at læse kinesisk i Aarhus. Jeg var en gruppe, der sat så meget på det moderne Kina dengang. Jeg var fælt joineret af klassiske studier. Og jeg var faktisk oprindeligt historik, og man blev interesseret i østdagen, og historiker har det med, at de gerne ville læse killderne på hovedsprog, altså det sprog, de er skrevet i. Og derfor var det oplagt at gå i gang med Kina studiet. Og det tog så over, da jeg blev færdig med mine studier begant med så var det Kina, der står i står, og det var så også det, jeg blev ansat i på Københavns Universitet. Faktisk en moderne stilling, den første moderne stilling på Østasiatisk Institut i København. Det blev senere Ageninstitut, der nu der en del af det, der hedder tors. Så min vej ind var historie, det var studiet af kinesisk sprog, og så fik jeg så en ansættelse på Københavns Universitet. Vede i over 20 år i 2003 flytte jeg så over på CBS for at blive professor af international business, og det kan løde mærkeligt, at en sinolog og historiker bliver professor i international business, men der var man på folk dengang. Så det bliver min titl benævnelse. Og så bliver jeg så også leder af AC Research center, og jeg mange år direktør eller leder af Aser Research Center, hvor vi har bygget et miljø omkring af sin studier, Kina, Japan, søstas og Indien. Og det er faktisk min baggrund.

SPEAKER_01 2:57

Jeg ved jo, at du er en del af din forskning har beskæftigt dig med måske den tydelige forskning, har beskæftet dig med blandt andet. Og jeg så jo ofte her i podkasten, eller opfordrer i hvert fald folk, specielt yngre og studerende til at komme ud i landområderne og ud og se, hvad der sker derud. Og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge dig, hvad det har betydet for din karrier. Og man kan også sige, eller jeg vil også spørge om: hvad du fik ud af at se i Kinas samfund, men også det politiske system fra den vinkel så relativt tidligt i din karrier.

SPEAKER_00 3:33

Det var jo et meget spændende projekt, som jeg sat i gang i slutningen af 80'erne starten af 90'erne. Dengang var i rivende udvikling. Det blev en særlig økonomisk solon og selvstændig provins i 1988, og der var en række reform eksperimenter i Hegnet, som var meget spændende under slågande stort samfund en lille regering. Og jeg var meget interesseret på det tidspunkt i civil society, civil samfund, civil samfunds udvikling. Og jeg havde en fornemmelse af, at det der dækkede faktisk en form for kinesisk udvikling af civil samfund. Der var jo reformer i Kina i 80'erne. Meget spændende reformer under det tøj. Og det omfatte også hegnet hele udviklingen af programmet på hængen. Så jeg beslutte mig for at studere det her nærmere. Jeg fik nogle rigtig gode kontakter, bl.a. søden af lærgærgen, som var en af dem, der formulerede reformprogrammer i 80'erne. Døg penge reformprogram i starten af 80'erne. Og jeg guy lungens søg sønder flytte til hænganden i slutningen af 80'erne, og det var ham, der stod bag formuler af det der begreb. Og så kom jeg i tæt kontakt med han ledet forskningscenter på hænden. Så han var rigtig en meget god samtalet, og han arancerede også et interview for mig. Og jeg var især interesseret i sådan en udvikling zone, man havde i Jangpool. Og der studerede jeg, hvordan man etablerer en lokal regering og en lokal partiorganisation. Så det var egentlig meget spændende arbejde. Det er så med, at jeg skrev en bogt mere generelt omkring udviklingen i hardan økonomisk udvikling, sociale og politisk udvikling. Meget inspireret af det der begrebet lille regeringstort samfund. Jeg troede så, at den gang, at kæsen var i gang med at indføre, eller var meget inspireret af vores diskussion om civilt samfund, som jo sådan virkelig dukkede op på det tidspunkt. Men det var de ikke rigtigt. Det var i virkeligheden den der gamle diskussion i Kina om at reducere byråkrati. Det var sådan meget det, der var på spil. Og det snakker man jo stadigvæk om, at man jævne mellem om, at regeringsapparat skal reformeres, og man skal afske embedsmænd og lægge mere ud til samfundet. Det er sådan lidt pludseligt, som om at man i Kina har en opfattelse af, at man for mange embedsmænd, jeg mener faktisk, de er for få. Når man kigger på, altsørelse, og man kigger på de opgaver, der er med hensyn til uddannelse, sundhedsforhold, miljøer osv. Så har Kina virkelig behov for embedsmænd. Men der er sådan en opfattelse af i øverde del af mange amerikanske forskere den opfattelse, at der er en stor stat i Kina. Det mener faktisk ikke, der er. Det er en stat, når den handler sig, så kan den handle. Men i omfang, så numerisk er det ikke en stor stat. Vi har en stor stat i Danmark. Altså en tredjedel af vores arbejdsstyrke er finansieret af staten. Sådan er det ikke i Kina. Der er du nede på 9%. Der er færre folk, der er finansieret af staten end i Danmark. Vi har en stor stat. Vores stat ved alt om os. Det gør den kinesiske stat ikke automatisk. For eksempel med hensyn til skattebetalinger. Det er jo en forhandlingssituation i Kina. Staten ved ikke rigtigt, hvad folk tender. Så der er sådan en lidt misforstå i opfærelse, at man har en stor stat i Kina. Men det der arbejder i her. Det var spændende, og jeg var derover flere omge gange og lavede fles i her skrivet et parkler. Og en første bog på enskomands udvikl.

Hvorfor skal vi forstå Xi Jinping og Xis Kina?

SPEAKER_01 7:59

Og fra den gang, hvor man kan sige: altså reform og ubingsperioden under Jung Chaupin og Jauge, som du nævner op til i dag. At man sige, at der er jo selvfølgelig sket. Kæmpe store udvikling på samfund og politik af muge områder i Kine. Og som Kasper nævne af den nye bog her, Xi Jinping af Kina. Hvorfor er? Altså, hvorfor er der behov for, at vi nu kan sige i Danmark har en bog om Xi Jinping. Og så den penge politiske system, og måske også vi politiske projekter. Og at vi måske også kommer til at vide lidt mere, kan man sige om det kontemporær Kina i Danmark i dag.

SPEAKER_00 8:47

Jeg altså udgangspunktet for den her bog, det er jo faktisk, at jeg var leder af et stort EU Horizon-projekt, hvor vi var otte universiteter tænkt tanke i 7 forskellige europæiske lande. Og det var jeg leder af i en tre år period, og vi er ved at afslutte det nu. Og der var vi jo meget også inde på den der diskussion omkring Europas rolle i den udvikling, der findet sted, hvor Kina bliver stærkere og stærkere i hvert fald industrielt. Europa bliver klemt mellem USA og Kina. Og der blev jeg så intervjuet til politikken, om, hvad der var, vi lavede i det der projekt, og der udtalte jeg noget om, at jeg synes, at det var på tiden, at vi vågnede op i Europa og tog Kina alvorligt. Og det var der så en journalist og kommunikationsrådgiver af Mette Barful, hun så den artikel, og så skrev hun til mig og spurgte, om jeg var frisk på et projekt, som skulle gå ud på, at lave en bog, hvor hun intervjuede mig, og redskre intervieven, og så fik jeg til gennemsyn og faktedtning, og så lavede vi en bog på det grundlag. Og der har jeg lige lavet en bog med Nina Smith, professor i Aarhus, som hedder Aarhus Kvinder, og hun synes, at vi kunne lave, og foreslå, at vi kunne lave noget tilsvarende. Så det var sådan set udgangspunkt for den her bog. Og vi har så valgt en bestemt fokus, og fokus er det der med den kinesiske udfordring. Fokus er ikke så meget at forklare, hvordan Kina har udviklet sig, og det der, at reformerne faktisk er gået i stå i Kina. Det er jo ikke det Kina, vi fandt i 80'erne, så helt meget mere reformer om tiden, og også faktisk under gande i 90'erne. Men det er et forsøg på at diskutere på trods af, at der ikke er synderlige reformer i Kina, og egentlig heller ikke er basale økonomiske reformer, så bliver Kina jo en større og større størrelse. Altså en størrelse, vi er nødt til at tage alvorligt, fordi Kina står på vores dørin, og Kina med hensyn til solpaneler, vindler, elbiler, baterier og hele den grønne omstilling er fuldstændig uomgængelige, og i færd med at udfordre og udkonerer vores industri. Så hvad er det for Kina, der har udviklet sig? Og hvordan forstår vi det Kinder, og det er Kinas globale indflydelse? Det er det, vi forsøger at løfte sløet for en diskussion om, fordi vi mener, at det er vigtigt, at vi i Danmark forholder os til Kina. Og det har der været en tendens til at ligesom at lukke øjnene lidt, for især efter coronakrisen, hvor Kina jo mistede en masse softparer og blive ganske upopulære. Og der har der altså været en tendens til at nedgratere vores viden om Kina. Det kan vi også se på universiteterne i hvert fald i indtaget af studerende, og der har også væk af undervisningsprogrammer. Og det mener, vi måske nok er et problem. Vi er nødt til at have det der vidensberedskab om det der Kina, der vokser sig større og større. Og det gør det. På trods af, at økonomien jo er gået ned i gir. Altså, at vi har vækstet på omkring 5%. Ik de der 9, 10, 11, 12 procent, som man jo havde tidligere. Men på trods af, at vækstet er næde på 5%, så er det jo en betydelig vækst, der sker hvert år, for den kinesiske økonomi er så meget større, end det var tidligere. Så altså det er jo en økonomi på størrelse med tykiet, der bliver lagt i den kinesisk økonomi hvert år. Og lige nu er Kina jo en, jeg vil ikke sige en trussel, måske en udfrån. Nogen vil opfatte det som trussel for vores industrielle form kapacitet. Jeg vil nok mene, at lige nu, så er det ikke længere kampen om den kinesiske marked, der gør så gældigt. Som det var tidligere for danske virksomheder at gøre sådan på den kinesiske marked konkurrencedygtig på det kinesiske marked. Nu er det faktisk det europæiske marked, der er i fokus, fordi Kina er på det europæiske marked, og Kina er utrolige, kinesiske virksomheder er utroligt konkurrencedygtige. Så derfor er det virkeligheden, at Kina er her i Europa, og det er ikke længere bare at Kina, vi møder ude på det kinesiske marked. Så der er endnu større nødvendighed i at forstå Kina, Kinas agering, Kinas intentioner og hvad Kinas store styrke og stigende styrke kommer til at betyde for international handel, politik hele det globale system, den verdensorden, vi er vant til, for det den er under forandring, omfattende forandring. Det bliver en helt ny verdensorden, der kommer til at udvikle sig som følge af Kinas opstæng. Og den konflikt, det er jo i forhold til USA, fordi USA ville jo ikke uden videre tiltidne set til, at Kina måske overhave USA.

SPEAKER_02 14:26

Og titlen på den bog, du har skrevet sammen med bare forden, den hedder Xinping skina, arkitekten bag en ny verdensorden? Og det er jo altså sige, at vi kan ikke tale Kina uden at tale Xi Jinping i dag. Og jeg slet ikke i de her tider, hvor han i sidste ude havde besøg Donald Trump, og nu han besøger Vladimir Putin. Den her nye verdensorden, det er jo meget signe. Men hvis vi måske skal med lidt spreddere pæns. Hvad er det for et aftryk som Xiang han har sat på både Kina, men selvfølgelig også kommunistpartiet i efterhånden 13 år han har siget ved magt.

SPEAKER_00 15:01

Det er i hvert fald et helt andet aftryk end hans forgænger. Han har en helt anden ledelsstil. Altså genen, som var på til 90'erne, var jo livlig person, som kunne spille på klaver og synge med festlige lejlighed også nogle gange, når der var besøg af underlandske gæster. Og komme med sporadiske kommentarer her.

SPEAKER_01 15:26

Det er ikke altså, virkelig på anden på en virkelig anden karakter.

SPEAKER_00 15:33

Og så fik vi jo så eftermingen, som var meget livlig. Der fik vi jo så Hudding tav, så var noget mere tilknappet end. Og også en person, som egentlig havde styr på tingene, viser det sig senere. I hvert fald ikke styr på Kinas militær. Og det så man jo, fordi forsatte jo et par år som leder af militærkommissionen, selvom Hudjend Tag jo havde taget over som partider. Var det en helt regeringsperiode var det ikke det? Det var i to år. To år. Men han havde jo så senere så kontor i tungt høj og blandede sig og det svækker i Hudien Tag. Hudien Tag bliver aldrig nogen stærk leder i Kina, og det var jo også under Hudien Tag, at der udvikler sig skandaler. Altså med brug i Tong. En stor skandal, hvor hans husk bliver beskyldt for også dømt for at have mødet en britisk forretningsmand. Og efterfølgede var der også en skandal med Ling Xen for general kontor eller Centralkomitens generelle kontor, hvis søvn kørte galt på fjerde ringer i en stort varje med halven kvinder ombord. Og det var jo sådan en skandal, som sammen med den anden skandala gav indtrykket af i Kina, hvor i leiden var jo opløsning og gjorde, hvad det passer dem. Og der bliver han så part af situand og forandsynlig grønt lys til at røde op, og i gang selv den der antikorruptionskampagne, som har kørt lige siden. Og der var mange, der mente, at dengang Siete Peng blev ledet, at han nok i virkeligheden havde en reform af agenda, fordi hans far, Situng synen, var jo reformorienteret. Altså Sejung synen, som jo kom i fængsel under Kulturrevolutionen og var udrendet i en lang periode. Han var reformorienteret, han kendte ovenkøbet da, og han var imod masakren på en henske freds plads. Han var med til at oprette de særlige økonomiske zer, da han kom tilbage efter Kulturrevolutionen ned syd på. Og der tror jeg man så, at måske ville sige din penge, slægte Feren på, men det har han jo ikke gjort. Han har centraliseret magten i Kina og har styrket Kinas Kommunistisk Parti. I den forstand er jo ikke nogen mave, som nærmest destrueret i Kinas Kommunistisk Parti under Kulturrevolutionen. Side penge styrket Kommunistpartiets institutioner, og i stigende grad overtager Kommunistpartiet og funktioner fra staten, som bliver overført fra staten til partiet. Altså partiet er virkelig helt fremme, og det har set den penge. Det har været hans program, det har han styrket. Og der er ikke tale om nogen separation mellem regeringen og parti, som dung chau peng jo talte om i 80'erne. Dung sagde i 80'erne, at partiet er involveret i for meget. Partiet skal trækket sig tilbage, og koncentreret sig om de overordnede ting teoretiske ideologiske ting, og så lader statsapparetet lave sit arbejde. Sådan er det jo ikke under 12 penge. Altså partiet er og alt i alle regeringskontor og ministeret. Partiet er i alle former for virksomhed, private, stats i NGO i John Vers ilandske daterskaber i Kina.

SPEAKER_01 19:22

Nu syd og Partiet laver alt, som jeg sagde i en sage for nogle års.

Hvad baserer Xi sin magtbase på og hvad driver ham?

SPEAKER_02 19:34

Hvad er det sådan penge, der gør, at han har fået den her magt? Og det var jo relativt hurtigt, efter han kom til som parfand og senere også blev valgt som præsident forkrøbing. V den nationale Folkekongres? Hvad was ser han magtbase på i partiet? For der har jo været fløjt krig i partiet også, som måske ikke er nødvendigvis er på ligne med Xinjen Ping. Men hvordan har han haft held til at lukke munden på kritikerne, nu og siger du selvfølgelig antikorruptionskampagne, hvor han selvfølgelig også har brugt den til at læve ud blandt fjernet, men hvor kommer Xi Jinpings magtbase fra, også da han kom til som partiformand?

SPEAKER_00 20:10

Ja, det er et godt spørgsmål. Altså udgangspunktet har jo nok været kunstigt for ham, fordi de gamle partiere har givet ham grønt lys til at rydde op, og det han nødt til af. Og der er han jo en meget, meget dygtig samarbejdspartner i joan Tis Sand, som så sen bliver vicepræsident meget dygtig politikere. Og de er i gang til den der antikorruptionskampagne, som jo så bliver meget omfattende. Så det giver grønt lys i startfasen. Derudover, så må man jo nok ikke underkende, at hans evner som sådan en kommunistisk KKP- politikere kender systemet inde fra. Altså i Kina, når man bliver ledet af så skal man nok over alle de der trend-trappetræne, der er jo 27 trin, før man kommer helt op til tops. Præsidenten og embedsmænd, og ikke valgt ind som herhjemme, hvor ministerne er embedsmænd, og de starter ned i båden og går hele vejen op ikke, så det er en meget lang proces, og foran når op til toppen, så er det et bent hårdt med bændår evalueringer osv. Så han har gennemgået den der fase. Og så har han så også den forudsning af han er jo såkaldt prinsebarn. Altså han har vokset op der i tængan har jeg oprindeligt før farven blev udrænset ikke som en del af hele det der elite miljø. Så har jeg kontakter fra det tidspunkt. Og så har han så også det som en amerikansk ambassadraport kalder, sådan følelse af entleman kalder de det. Altså, jeg er berettig til magt. Det er helt tydeligt, hans attity, at det er ikke tilfældigt. Sider, hvor han sidder, han eretet til at sidde, hvor han sidder med de forudsætninger, der har haft. Så har han så også nogle fraktioner, der støtter ham. Foodien-fraktionen, hvor han jo har gjort karrier. En væsen del af hans karriere er jo i Fudien provinsen, før han rykker videre til Jørging og tilgave og komme ind i så udvalg. Så har han så også en baggrund af det her, I så farben i sandsig provinsen, så den fraktion har jo også støtet ham galt. Og der er der nogen interessante udvikling her på et sidste. Men i hvert fald de to fraktioner, og der har jo så været i stand til at eliminere en fraktion, som jo var meget vigtig under Hudjens Tag ungdomsligeren. Den spiller jo ikke nogen rolle længere. Sge penge har jo en topledelse, hvor det er hans folk, der sidder der. Der var der mere sådan koldtiv ledelse for de forskellige fraktioner var der. Nu er det Chiang Pænks folk, der sidder der. Og nu er han så åbenbart så stærkt, at han begynder at udrense i sine egne fraktioner, som han jo har gjort for nylig i militæret. Altså, jeg er topgeneralen i militærkommissionen, er jo en del af den de der fraktioner, Sjangsigfraktionen, Harmær han udræsset, forældrene var gode venner ikke, men når det kommer til stykket, ikke, så er der grænser for venskab.

SPEAKER_01 23:28

Jeg kunne godt tænke mig at spørge i forlængen af det. Altså vi hører så meget om de her fraktioner. Jeg synes næsten, det har jo været en separat disciplin under kina i dagtalelse i årtier. Og have fraktioner altså tilbage fra magtiden jo selvfølgelig også, men hvor meget giver det mening at tale om fraktioner i dag, og så i forlængelse af det, og jeg ved, begge del af et stort spørgsmål. Men din egen analyse af, hvad der sker med Jan Joshar hele det her. Den seneste antikkoptionsbølge? Det kunne jeg virkelig også tænke mig, at spørge dig ind til? For det er noget, som vi ved, der er mange af vores lytter, der er interesseret i, men også som er blevet dækket vidopt, og der er kommet tusindvis af forskellige analyser på området også.

SPEAKER_00 24:11

Ja, altså, det er jo noget, man kan diskutere, findes der fraktioner i Kines Komanistke Parti, og nogen vil sige, at nej, men det gør der ikke. Og formelt af fraktioner ikke tilladt. Men når man snakker med kineser, altså når jeg snakker med kinesiske kolleger og bringer det derne op, så vil de indre om, at der faktisk er forskellige linjer der forskellige fraktioner. Og til den penge har støttet sig på forskellige fraktioner. Det, man så kan sige, det er, at han måske er blevet så magtfuldt, og han ikke har behov for dem længere. Altså hvorfor udrenser han de der generer. Først udrensede han jo generet for Fodjand-fraktionen. Der så styrker den alternative Sjandsige fraktion, så udrenser han folk for Sjandsivraktionen. Nogle spekulerer så på, det er for ligesom at lave en eller anden form for balance, og ellers vid de forstærke. Det kunne også være, fordi han ikke har behov for dem længere, at han egentlig ikke er interesseret i at have fraktioner. Han er interesseret i at det ham side penge, der har den ultimative magt, og han skylder ikke nogen noget. Og måske blev en person, som den jo ser for magtfuld i militæret. Det vil jeg hvert fald kan se, at det er den centrale militærkommission som jo den øverste ledelse for det militære styrker i Kina er blevet reduceret til to for syv. Og det er helt usædvanligt. Endnu mere usædvanligt er det måske, at det betyder, at der er to ud af de 24 i politbyre. Der er væk og de to er militær folk. Så for første gang i meget lang tid er militæret ikke repræsenteret i politbyrået, der er to tomme pladser, og det er faktisk en ret usædvanlig situation. Den kunne tyde på ustabilitet, den kunne også tyde på en styrelse af CDM penge position. Nu her, hvor i går bare et år ikke, så har vi jo den 21. parti-kongres, og der skal han genvældes.

SPEAKER_01 26:08

Der har været så meget spekulation omkring, at det havde noget med Taiwan at gøre. Det er jo nærmest, det har været en del af alle de nyligheder og analyser, der er kommet ud. Og der vil du sige, at det er nok mere plausibelt. Og igen, nu skal jeg ikke lægge i din vund, men altså i, at det handler om Sphen at prøver at centralisere magten også et militær omkring sig selv.

SPEAKER_00 26:30

Ja, det tror jeg, jeg tror. Jeg tror, det handler om den der intern magtgam en konsolidering af hans placering og hans position. Fordi i forhold til Taiwan, så slæger det jo svækker mulighederne for at foretage en militær invasion af Taiwan, fordi du har en topledelse af militær, som kun består af to personer nu, og det er en udholbar situation, hvis du planlægger en invasion. Så det kan da måske have en beroligende effekt i forhold til Taiwan, at det er situationen ikke, og han er altså nødt til at få den der central militærkommission på plads igen, føren bliver operationel. Jeg tror, det primært handler om indrigspolitiske prioriteringer og kampe og en eller anden form for positionering i forhold til den partikongres, der kommer til næste år, hvor der ikke er nogen klar efterfølge til Side penge, så han vil sandsynligvis blive genvalgt. Og det der med, at han nok ikke tog og accepterer, at der er nogen, der er næsten på niveau med ham selv. Altså han skal sidde i en position, hvor han kan bestemme det hele, og før den politik, han ønsker at føre uindret af fraktionsbånd.

SPEAKER_02 27:54

Hvordan skal vi så forstå Xi Jenping? Er hangt ideologisk sted, eller er han pragmatiker, eller er han bare benår magtpolitiker?

SPEAKER_00 28:04

Jeg tror, at han er magtpolitiker. Det tror jeg virkelig. Det udvis han alle tegn på. Altså en dygtig magtpolitiker, som ved, hvad han vil. Det viste sig jo allerede, da han derude i en fattig landsby i sandsig provincen under kultur af revolutionen og efterfølgende, hvor han gerne ville ind i Kines Kommunistisk Parti. Hvorfor ville han det? Altså familien var hård ramt, for han var i fængsel, der blev forfuldt. Hvorfor ville han ind i Kines Kommunistisk parti, men det ville han. Han søgte 10 gange om at komme ind i Kines Kommunistisk parti, og 10. gange lykkedes det. Og det er jo sandsynligvis, fordi det er der, magten ligger i Kina, og han ville have magt. Han havde ambitioner, og han fik jo magt. Han kom eventuelt. Det kom tilst ind i de accepterer det. Men længe var det jo meget vandskeligt for ham at komme ind på den kan jeg sige. Han er helt tydeligt. Meget dygtig til det magt politiske spil.

Hvordan er Xi Jinpings Kina?

SPEAKER_02 29:22

Jeg skina, som Bonne så handler om. Hvad er det så fordan et Kina, som Chinping har været i gang med at skabe og den retning, han ønsker, at Kina skal bevæge sig hen i. Og hvad er for nogle greb, han bruger for at få Kina den vej hen.

SPEAKER_00 29:38

Det var mange spørgsmål. Men det er i hvert fald et Kina, som ligesom skal genfinde sin traditionelle, stærke store rolle i verden. Som skal indløse den kinesiske drøm, som han jo har formuleret. I Kina der 2049 stærkt socialistisk land med en verdensklasse her, og der er sådan nogle faser for at opnå den situation. Et Kina, der kan konkurrere, altså der ikke kan undertrykkes, ikke skal undertrykkes af USA. Kina, der er på lige fod med USA. Og jeg tror, at de der hundredårs undertrykse stadig spiller en rolle i den kinesiske syge, og også i hans, og det skal aldrig ske igen. Altså Kina skal udvikle sig til en stærk nation. Kina skal også være en nation, som ikke bare er sådan et levt fra fortiden, altså sådan en rustfabrik, en økonomi, som består af hovedsageligt af svær industri af stå, semmænd, kemikalier, aluminium osv. Nej, det skal være et Kina, der også kan gøre sig sjældent på videnskabelig og den videnskabelige front med hensyn til teknologi, teknologisk udvikling med hensyn til innovation, fordi han har, og lederen har en opfattelse af, at det der konkurrence med USA kommer til at stå, ikke med de gamle industrier. Især ikke med udviklingen af ejdomssektoren og infrastruktur osv. nej, det er videnskab teknologi og innovation, det kommer til at drejne sig om. Det er kunstintelligens, det er robotteknologi osv. Og der kommer der sådan en konkurrence med USA, og det skal Kina ruste sig til. Og det kan man jo tydeligt se i den nye fællessplan, at det er strategien. Og der er man villig til at acceptere en nedgang i den økonomiske vækstar, altså de går ikke ind og redder i ejendomssektoren, som de gjorde før i tiden. De går ikke ind med store pakker til sværindustrien, som de gør før i tiden. Der sker en omstilling nu til en anden form for økonomisk udviklingsstrategi, der bygger på videnskab, teknologi og innovation. Det er det Kinder til din penge ser for sig. Det ser han for sig. Samtidig med at han jo altså ønsker, at Kina, hvor det kommunistiske parti har førråden, er til stede alle steder i samfundet og også i defineringen af den økonomisk udviklingssteri. Og det her Kinder. Det skal altså så regeret af et kommunistparti, som skal styrkes, hvis institutioner skal styrkes. Han er jo en person, som svær sig meget på at styrke partiets institutioner, og man har jo et styre, hvor den penge står jo ikke alene. Han har møder en gang om ugen i stående udvalg. Han er møder i politik året hvanden måde. Han er møde i Centralkomiteen. Han er leder af alle de forskellige kommissioner og ledende smågrupper. Altså han er omgivet af institution på en helt anden måde end Putin, som sidder sådan for anden af langt broker, og bestemmer det hele. Det betyder ikke, at SID den penge ikke er magfuld, men han har magtfuldt k de institutioner, han kontrollerer. Og han ved godt, at forsætningen for at bevare den magt, den magt han har, det er, at man har et magt fuldt kommunistparti, altså det er hans base et kommunistparti, som fungerer. Og ikke er plet af alt for meget korruption.

SPEAKER_02 33:33

Hvis vi så kigger på nogle af de kritikpunkter, Kina har fået, især under Xi Jinping, men også for menneskerettigheder, altså situationen i genjanget med uerne, pågang, hvordan man har håndteret det hele civilsfundet, menneskerettigsforkæme mennesker rejse advokater. Nu ved jeg godt, nu skærer det hele overen kamp, og så kan man selvfølgelig ikke så simpelt gøre det, men handler det for Xiang Pæng, tror du altså om kontrollativt, at vi kan ikke have de her lommer af bare en eller anden form for modstand, der bare det mindste kan stille spørgsmålstegn ved Xiang Pænks linje og parti, eller hvorfor tror du, han har strammet grebet så meget om de her emner, som jo altset sted skader kinesisk hoftpower, i hvert fald hvis vi ser på det fra sådan et vestlig liberelt synspunkt.

SPEAKER_00 34:16

Men han ser det ikke fra et vestlig liberelt synspunkt. Altså det han jo nok sådan set ligeglad med. Altså det han frygt og kinesiske leder frygt af det er jo de farlige og lokationer. De har jo meget kræftigt studeret, hvad sket der Sovjetunionen både sammen. Og han har jo bebrættet tidligere sovjetiske leder for at være nogle søsedge. Sådan set sådan set det han siger, at de jo ikke mand folk nok til at stå op og forsvare parti og statens interesser. Det må tingene ske, og det skal ikke ske i Kina. Det har da jo anset, at der er seminar for klæder om, hvad man skal lære af Sovjetunet sambud. De har også studeret de forskellige fagrevolutioner. Og frygtet af regime sammenbrud, hvis kritiske kræfter vokser sig for stærket. Og det er jo et parti, som ikke tårer den der type kritik. Det er jo ikke en liberal ordentligt her. Det er jo et parti, som i definition af alt omfattende, og som alt omfattende definerer retningen for hele Kina, også på den sociale frøde.

SPEAKER_02 35:40

Og når du også koblet sammen med chtine penge af magtpolitikere, skal vi så i vesten russer på, at hvis det kom til det, der var en anden form for revolution, men en eller anden form for opstand. Vi så jo lidt under coronedlukningen med den her fire demonstration, jeg vil ikke kaldte for en revolution, fordi det var det ikke, men i hvert fald en eller anden form for ungdomlig afmagt, kan man sige, fordi det er simpelthen var presset til bredsetpunket, at Chieten pengen ville være villige til at sætte hårdt ind mod, så vi måske har set i 89 eller andre tilfælde. Skal vi være forberedt på det her fra Visten i hvert fald? At hvis han virkelig følger så troet. Hvis han stod i en situation som i 89, hvor partiet var ved at gå op i ligningen, ville han så gøre alt for, at det ikke skulle sket.

SPEAKER_00 36:19

Ja, han vil handle på samme måde som Jung gjorde, det er da ret og bevist om. Altså han har jo, han har jo en magtposition, som ser jo ud til at være meget stærk. Men der er jo også en bagsid af det, fordi når du har så stærk magt og så stor magt, så er det jo også sårbar i den forstand, at du skaber fjener. Og det var nok en af forklaringerne på, at han ikke har lyst til at træde tilbage, fordi han nok redet sig for mange fender i de forskellige uddansninger, han har foret. Så han har en magtfulkommenhed, som et eller andet sted går begge veje. Man kan jo sige, at hvis man som gentørmænd har et stående udvalg og lidt, hvor du alle fraktioner ind dør, så har du en større fornemmelse af der foregår, og hvad der er om mulige kritikpunkter. Og det har han måske nok ikke i samme grad. Jeg tror ikke, at man vil se en tyge din penge. Der som far en chiton søg. Han var i TB, og han havde en forståelse af udviklingen i til en form for relativ autonomi i TB. Der slækter han ikke var. Det er ikke muligt for ham under den ramme af partiets dominerende rol at acceptere. At for eksempel sin eller bedt for selvstændighed.

SPEAKER_01 37:58

Det er jo interessant også, i forhold til, hvad du sagde tidligere med man opfattede Xi Jinping lige op til, at han skulle overtage magten også, da han så tog magten og fik magten og begyndt sin første regeringsperiode. Altså Kevin Rod, den tidligere australske ambassadør og senere minister. Han sagde jo til, at we can work with this guy. Vi kan arbejde med ham her. Og jeg har haft nogle samtaler med 10 penge, hvor overvist om, at han gik i en retning, hvor man kunne samarbejde. Det ikke er så gået meget anderledes. Nu har vi snakket om embedsværket. Jeg kunne egentlig godt tænke mig og spørge. Hvordan er din analyse af, hvordan embeds folk arbejde i dag under XVII? Altså, for det må være et meget andet arbejdsmiljø, end der har været under tidligere administrationer kan vi kalde det. Og samtidig, hvad er så din fornemmelse for? Hvordan kigger embedsfolk i Kinas embedsværk så på fremtidsudsigterne? Altså hvordan garderer man sig? For der skæke efter Sjalt af penge. Hvad kunne der sker i fremadrett, hvis der er flere uddransninger? Jeg ved godt, det er lidt krængt spørgsmål, men jeg synes, det er ret så spændende det her med det obrationelle liv for nogle af de embedsfolk, der befinder sig inde i systemet nu. For det må være lidt pres for nog, hvor sige det vildt, når der kommer de her store antikorruptionsbølger.

SPEAKER_00 39:39

Det kinesiske embedsfold er under krulit pres. Der er jo en diskussion i Kina i dag om et begreb, der hedder hjærlig child, altså et præcis et præsesystem, altså et system, som presser folk givet. Fordi hvis du kærer i Kina i dag, så skal du for det første have den ret ideologiske overvisning. Du skal følge partiets linje, du skal være lokal over for parti, og der er nogle forskellige kriterier. Men derudover skal du også være god til dit arbejde, og du skal opfylde de forskellige indikatorer, der meldes ud, og de bliver mere og mere forfine. Hvis du nu kigger på planer i 5 årsplan, f.eks. der er nogle bindende indikatorer, og de bindende indikatorer skal indløses, ellers konsekvenser for de embest folk, der skal gøre det. De der overordnede indikatorer og målet, de bliver så presset ned i systemet på provinsniveau og provinsniveau forfin eller yderlig, så kommer det på armsniveau og helt nede på township niveau. Og de der kære, der så skal administrere det, det er undervalgt pres, fordi det har konsekvenser for deres karriere. Hvis de ikke indløser de der indikatorer, så bliver de ikke for fremmet. Og i forvejen er det meget svært at blive forvremmet. Det er jo kun 4% af alle de kader, der er i Kina på lokalt niveau op over, når længere op, altså op på armsniveau og opover. Så der er et kæmpe mæssigt konkurrence, et karrieræs, og man skal skønne sig, fordi ellers, man når man ikke alle de der 27 trin til toppen. Så der er virkelig pres på de der kager. Så du skal gå på to ben. Du skal både have den rette politiske anskuelse, ideologi, og du skal være dygtig til dit arbejde. Du skal være, hvad man kunne se går på to ben. Og det der system, det bliver faktisk mere og mere forfine. Så kinesiske kæder, kinesiske embedsfolk i dag i Kina, er klærover, at de er en situation, hvor det er næsten umuligt for dem at passer deres arbejder samtidig med at overholde af den retisk ideologi. Og de er jo hele tiden også evalueret. Kinesiske embedsfolk bliver jo hele tiden evalueret. De bliver evalueret mindst en gang om året. De bliver evalueret af overordne. Det bliver evalueret af deres fagfælder og nogle gange også over de der instanser, de regulerer og administrer. Så kinesiske kærder kommer ikke så net til det. Det er jo fuldstændig anderledes end under mave. Under mærve var det jo ikke systematiseret på samme måde. Det er utroligt systematiseret i dag. Jeg har set nogle programmer inden for miljø og klima, som jo nu er et prioriteret område i Kina. Det er jo et af de punkter, der står i fæmpærsplanen som indeholder de fleste af bindende indikatorer, så noget, man simpelthen skal nå. Og nogle af de der indssystemer de er utroligt detaljeret. Og det er jo ikke nok med, at man skal være god i forhold til de der indikatorer. Man skal også være bedre end de andre. Selvom man er rigtig god, og stort set indløser det hele. Hvis de andre er bedre, så er det andre, der bliver for frem med så det der system kunne måske godt nå et bristetpunkt på et eller andet tidspunkt, fordi der er mange kinesiske kan der ud til forser med det.

SPEAKER_01 43:38

Altså jeg har også altid aller i min tid, hvor jeg har fuldt kinesisk samfund og politik. Jeg har altid tænkt over, at der må være nogle generationer simpelthen inde i partiet, der føler sig forbigget magtmæssigt. Og det kan også godt være, at det er en af grunden til, at vi har set den her rullende. Antikorationskampagne. Fordi vi bliver ved med at sidde, måske også med vinger af hans af loyalister, men som du også siger nogen, som man selv har udleret også i hvert fald dele af. Men det må skabe nogle spændinger i partiet, hvor vi har set normer fra tidligere, og der pludselig bliver opløst. Tidligere så har vi set, at det er et netværk, altså embedsfolk, der hæfter sig på bestemt folk, der har magt op i systemet, og så bliver de hævet med op igennem systemet. Det kan vi også sige, at måske er noget, der begynder at være rydet ud i kvad det, du sagde før.

SPEAKER_00 44:36

Der er nog nem af, at der ikke er lige vildår. Altså hvis du kommer fra en peking universitet, i der, eller fra tvingårs universitetet, og har en PHD, så går du og får en stilling i en eller anden provins, så går du direkte ind på viset kontorfniveau. Hvis du kommer fra et eller andet universitet i en eller anden provins i den af Kina. Så starter du som sektionsmedlem, og så skal du være ledende af sektionsmedlemmer, og så skal du være sektionschef, før du kan nå op på det der niveau. Og der er der sådan en fornemmelse af, at det er ikke lige vilkår det her. Der er sådan nogen, der bliver prioriteret frem for andre. Og det er jo heller ikke alle, der kan komme ind på pækken universitet eller tænker universitet. Det er heller ikke lige vilkår. Så du har altså de der modsætninger, og du har det der med byerne og visse byer, der har prioritet frem for andre. Så derfor kompliceret det jo yderligere hele det kadersystem. Og så er der ovenkøbet, kan det også være en fordel at have et godt netværk. Især vil jeg tro højere op i systemet, altså hvis du for eksempel skal nå op fra provinsniveau og på det centrale niveau, så er det en fordel at have et netværk at have støtte fra en af toplederne. Fordi du bliver ikke udnævnt på det der niveau, uden at du er en del af noken. Og stilling på det der niveau, det er en stilling fra en træsationskumer, så bliver klaret af i pået. Så der kan det være en stor fordel et godt netværk.

Xis Kina og resten af verden

SPEAKER_02 46:35

Jeg kunne tale i Kina og det kinesiske samfund underge i flere timer. Men tiden går også hastighed. Vi skal også nå at tale om Kina i verden og Chinks mål for værden. Og det nævnt tidligere, han havde jo gjort op måde den chaupinaliser afskelsen mellem parti og stat. Og det, han også har gjort op imod. Det er den doktrin med det her tagen. At man ligesom skulle skjule sine styrke, og så vendte tiden var ret. Og for Xi Jinping, der har tiden så åben bare ret, fordi han har jo med Kina virkelig træt ud på verdenssenen, før en langt mere selvhævtende udrigspolitik. Hvad er det for et aftryk, som Xi deng han ønsker at sætte på verden, og hvordan passer det ind i hans billede omkring den her genopbliven af den kineske nation, eller den kinesiske drøm om genoblivningen af den kinesiske nation.

SPEAKER_00 47:24

Altså vi så jo under coronakrisen, der så vi en ret aggressiv kinesisk udengolitik. Og den er så blir neddående siden, må man sige, fordi det var jo ikke godt for Kinas billede og softpower i verden. Nu har man mere sådan afdæmpet undrigspolitiske linje. Fordi USA gør at arbejde for Kina. Kina kan jo sådan set sætte den penge, og en kinesiske ledelse kan lænde sig tilbage. Og så kan man kigge på alle det kærest, som trump forleder i verden, og så kan man agere som sådan en politielig samarbejdspartner af en nation, et land, som går ind for opretholde eksisterende regbaseret verdensorden, og så har man et USA, et urageret præsidentskab, som gør alt for at rive den der regbaserede verdenorden ud. Det er det til stor fordel for Kina. Man kan sige, at vi går ind for at styrke FN. Vi betaler vores bidrag til FN. Vi går ind for dobbå, hvor meldt sig ud. Vi går ind for klimaforhandlinger, og de var til stede i Brasilien sidste år. Led af et politemmer faktisk stået udvalgsmedlem, den jo sagre. USA var ikke til stede på regeringsniveau. Altså det den ene internationale organisation er en stands efter den anden, der trækker USA sammen, men Kinder går ind og Kinder styrker, og Kina taler på en måde, der virker, som om Kina er en ansvarlig international aktør. Der siger jeg ikke, at Kina ikke måske har nogle andre intentioner med det. Jeg tror da ikke, at Kinder og sige den penge går ind for sådan en liberalistisk verden såden i den forstand, at det hele handler om samhæng og venskaber osv. Jeg tror da, at de har nogle benhårde definitioner, hvad der er i Kinas interesser. Og at de først og fremmest følger Kines interesse. Det kan man jo se med den økonomisk udvikling. Det kan man jo set med hele fokus på sikkerhedsstrategi, og ikke bare militær sikkerhedsstrategi, men også økonomisk. De har nogle benhårde prioritering af der jo ikke nogen tvivl om. Så det er blandet. På den ene side, der har man de der synspunkter, som vi jo kun kan være glade for, fordi vi går også ind for en regel baseret verden sådan. Det er jo i Danmark og Europa Danmark og Europa hårdt. På den anden side så kan man ikke tage fejl af, at der bag det også ligger nogle benår og reelt politiske prioriteter. Og det er jo ikke nogen tilfældighed, at de begynder at nævne sådan noget som psyk fælles. De har jo også studeret international politik og hører det, det synes jeg faktisk er lidt spændende. At kinesiske leder faktisk interagerer med forskere. Når man kigger på politbyråmøder, så er de politbiråder faktisk ofte sådan nogle studiesessioner, hvor der kommer en forsker og giver et oplæg, og så diskuterer politbådet det der oplæg, og så holder sig din penge en eller anden tale, men ofte så ændrer man altså forskere i de der diskussioner. Så de er forholdsvis velorienteret med hensyn til international politik. Og når drager til Kina for den der teori, så bliver han inviteret indenfor ikke til en diskussion med kinesiske leder. Så vi skal ikke tage fejl af, at de faktisk er temmel velorienteret om, hvad der foregår, men de har altså nogle benhårde prioriteter, nogle vigtigere end andre. Og det er jo helt klart, at her er Taiwan prioritet nummer et. Og det sagde Seth Pæng jo også, da han mødtes med Trump her for nylig, at det her er en røde linje. Det er det overordnede spørgsmål, der vil definere forholdet USA og Kina fremover.

SPEAKER_01 51:37

Og på det punkt, nu ved jeg godt, at vi også snakket om det lidt tidligere, Kæli. Men tror du, at man er mere risikovillig fra kinesiske side, når det kommer til Taiwan end tidligere.

SPEAKER_00 51:47

Nej, altså det har man jo. For det første, så skal man have militær bragt i orden, altså militærledelsen ikke. Man skal have den centrale militærkommission, den skal man have bragt i orden. Der har kun to medlemmer nu. Det duret. Det gør jo så, at topledelsen af militæret ikke kan operere, som det skal. Derudover, så er der jo også sket det for nyligt i forhold til Tower, at KMTs formand var på besøg i Kina og have mødmet sine penge. Og der er det jo ikke en umulighed, at KMT kan komme til magten i tager. Og så tror jeg egentlig, at kalkølen er nu i Peking, at hos sit penge og ledelsen, at lad os lige vede at se. Det kan godt være, at vi kan udnytte den her situation, at vi har en forståelse med oppositionspartiet i tarver. Jeg tror i virkeligheden, at Kina helst vil have en ordning, hvor man ikke behøver en militær invasion, altså, hvor det langsomt går den vej, at man nærmer sig hinanden politisk. Det tror jeg tegningen, og det vil jo så også dermen vil man også undgå en konfrontation med USA. På den anden side er der jo et vindue nubart. Det er jo det jo sådan en anden side af det, fordi Trump ser ud til at nedtående sin støtte til Taiwan. Han ser ud til at overveje, at den der våben pakker, man har vælger, at måske skal reduceres, og måske helt afskæves. Han taler jo også om, at Taiwan ligger så langt væk, at det er jo umuligt for USA at forsvare det.

SPEAKER_01 53:31

Jeg læger ikke bare, fordi du ikke forstår Trumps genialitet her. Det er jo en art of the deal sikker anden gang i tror du ikke det?

SPEAKER_00 53:38

Jeg forstår ikke hans genialitet. Nej. Det må jeg indre om. Han sender i hvert fald nogle signaler. Og kineserne er jo fantastiske til at læse signaler. Det er jo helt ned i detaljerne. Altså det betyder noget, om man siger, man går ikke ind for terrorens uafhængighed, eller man siger, at man modsætter sig af terrorens uafhængighed. De der ting formuleringerne går kineserne utrolig meget op i, og de der signaler går de utrolig meget op i. Og der kan det altså nok være lidt farligt, hvis Donald Trump sender nogle signaler, som han i virkeligheden ikke mener, fordi så kan der opstå en meget farlig situation i tagerens træde. Jeg tror, man vil holde lidt fra kinesisk side med trusler over for tager. Men det er jo så igen afhængigt af hvad sker der på tagerne indrigspolitisk, og hvad sker der med det der forhold med USA, som jo er den determinerende helt bestemmende faktor i kinesisk udenrigspolitik. Det er jo modsætningen mellem USA og Kina. Alt andet underordnet den der modsætning. De definerer jo stadigvæk de der hovedmodsætninger, så meget eksaleret i. Det gør de jo stadigvæk. Så hovedmodsætningen er, det er USA. Samtidig med, så jeg mene, at det stadigvæk er sådan, at undgspolitik er underordnet indrigspolitik i Kina. Undrigspolitikken, og det ser man jo også med, at normalt er undrigsministeren ikke medlem af politbødet. Det er den nuværende om i. Jeg har nødt til at træde ind igen, fordi den gange er blevet udrænset. Han er medlem af politbødet, men det er jo ikke så herhjemme, hvor ugangsministeren er må i hirk, sådan er det ikke i Kina. Det er indrigspolitisk er afgørende for kinesiske leder og i dan række komerspolitikken. Så sker der noget på en indrigspolitisk frøn, så får det konsekvenser for den ungspolitiske linje.

Hvordan skal vi fra Danmark og EU forholde os til Xis Kina?

SPEAKER_02 55:50

Jeg sidst hvor vi rundt den lille came. Du så seneste projekt på Copenhagen Business School, som du også nønt det His, som det senke title var Dealing with a Research in China. Så der lyst tilvana man håndterer godt til et genoplomstrende Kine eller Kina på fremmarche. Hvordan håndterer vi så det her Kina set fra vores danske europæiske briller?

SPEAKER_00 56:14

Jamen det er altså, det ved jeg i virkeligheden nok ikke. Fordi jeg er jo ikke politiker. Min opgave det er at studere Kina og forske, og hvordan udvikler Kina sig og hvordan er Kina indrettet. Min opgave er ikke at komme med politiske anvisninger. Jeg er jo ikke ansat som politiker. Men jeg kunne måske nok godt sige alligevel, at vi skal jo for at kunne håndtere den der kinesiske udfordring, så skal vi kunne forstå, hvad det er det så om. Altså er vores styrepositioner, og hvad er det kinesiske styrepositioner, hvor kan man mødes. Men det kræver først og fremmest en analyse af hvor står vi hen i Europa. Det kræver først og fremmest en forståelse af, at vi befinder sig også lige nu i en meget afgørende global situation. Altså amerikanerne vil kalde tipping point. Altså, at den der konkurrence med de der to store giganter skæres. Jeg tror ikke, at Donald Trumps besøg i Kina her for nylig kommer til at betyde en afspænding i den forstand, at de der interesser, de to lande har, at de bliver forenede nej, de er inde i et kapløb, et konkurrencemæssigt kapløb. Og der har vi så et Europa ind i mellem, som bliver klemt. Og der må vi så finde ud af for det første, hvad er det, de der store markedt og supermagter er i gang med. Hvad går det ud på den konkurrence? Og så må vi finde ud af, hvad kan vi? Hvad har vi af styrkepositioner inden for videnskab, teknologi og innovation? Har vi nogle styrepunkter overhovedet? U over for eksempel når man taler omstig intelligens og avanceret teknologi af sml i Holland, har vi andet? Og hvorfor er det sådan, at når vi har startups inden for de der felter i Europa, at så når de skal op, så flytter de til USA. Hvordan kan vi beholde dem? Først og fremmest faktisk definerer en form for industripolitik. Og man skal ikke tage fejl af, at Kina fører industripolitik nu. Det er ikke længere den der gamle strategi om at vokse sig ud af planen. Det der med at gå over flod, hvor man føler sig frem på tredjesten. Nu er det en bevidst strategi. En bevidst formuleret strategi. USA fører også industripolitik nu. Sejons and tips af, og det der, at Donald Trump han kræver aktier i US-stile for eksempel. Der er også industripolitik i USA. Spørgsmålet er, om vi ikke også i Europa bliver nødt til at definere en industripolitik. Det er noget af det, Dærk lægger op til i sin rapport. Det er også noget af det, der ligger den nye industrial accelerator, man diskuterer i EU forjeblikket. Det bygger så på, at en virkelig grundig analyse af situationen, det bygger også på, at vi skal så være i stand til at samarbejde. Det er sådan en anden sag, at vi skal være i stand til at samarbejde omkring de der planer, der bliver udarbejdet, og vi skal være i stand til at måstå et pres ud fra USA og fra Kina om at splitte os, det gør begge parter. Det er jo ikke bare Kina, der forsøger at agere bilateralt og spille Østeuropa ud med Veste også. USA gør det jo også.

SPEAKER_01 59:51

Jeg ikke det der, det er jo nærmest vand på vores mølle, for vi taler ofte omkring, at vi har brug for en industripolitik og en dyb snakke og som du siger, altså i EU, og som du siger, så begynder der også at være planer på det område. Selom det ikke er fuldt realiseret heller endnu. Jeg har godt tænke mig her til sidst, at høre. Du har oplevet mange magtskrifter, kan man sige, og jeg har taget mange magtskifter i kinesisk politik igennem din karrière. Hvordan skal vi forberede os på tiden efter Xi Jinping? Jeg ved, det er et umuligt spørgsmål. Men i slutningen af Mars liv kunne man ikke forudse de økonomiske reformer i 80'erne. Står vi over for en situation, hvor det kan være en radikal anden vej efter Xi Jinping, eller tror du, det er mere af det samme. Og igen selvfølgelig, det er umuligt. Men det interessant, synes jeg alligevel, at vi begynder at reflektere over de her muligheder, der kan være fremad.

SPEAKER_00 1:00:48

Men er der en tid efter.

SPEAKER_01 1:00:50

Ik hvis han laver en digital twin. Digital twilling, som kan regerer efter han abort.

SPEAKER_00 1:00:57

Altså det er også noget, man spekulerer over i Kina, når jeg snakker med kollega, er der en tid efter, og hvornår er den i så fald? Altså hvor længe har han tænkt sig at blive ved magten. Han har sandsynligvis tænkt sig at blive genudpejet som generalsekretær i 2027 næste partikongres. Men hvad med 2032, det er ikke udelukket, at han også dervil lade sig genudpejet som generalsekretær ved selvbred ellens holder. Så det er meget svært at forestille sig ikke i Kina uden set din penge. Vi har ikke rigtig nogen aftegninger af end mulig efterfølgende. Jeg tror personligt, at der er nogen i politboget, bl.a. som har mulighed for at komme op i det stående udvalg og forholdsvis om. Men der er også mange andre. Der mange andre, der sidder rundt omkring partissekretæret i provinserne. Først i det øjeblik, de bliver bragt i spil, kan vi komme med nogle fornuftige spekulationer og kalkulationer. Det er jo meget ofte sådan, og det er ligesom en anden dimension på det. Det er jo meget ofte sådan i Kina, at man har det der fængt sjov begreb ikke altså, at man har en periode med strømning, og så har man en periode med sådan en opledning. Og ud fra den betragtning, kunne man måske forestille sig efter, så kommer der et reformoriet Kina. Men det er jo spekulationer, om den der rygme vil fortsat finde sted, for den har til en vis grad fundet sted i Kina igennem de seneste 30-40 år. Der har der været sådan en væksvirkning, og man kunne måske forestille sig, at det vil fortsætte. Men det er jo spekulationer. Og det er jo også et spørgsmål om, hvad det er for Kina, hvad det er for nogle interesse, der gør sig sjælden, og hvordan finder de der interesse ud at bevare systemet eller ændre systemet. Det er jo tilst et spørgsmål, som kræver virkelig grundlige analyser. Det er også derfor, at vi har behov for kompetence på Kinafelt. Vi har så stor interesse i at forvidet i det her. Vi kan jo ikke overlave det kineserne selv? Vi andre må jo også Europa, Danmark. Vi må jo også have nogle relevant bud på hvordan bliver udviklet, og hvordan skal vi så forberede os, og hvordan skal vi så ager i forhold til et muligt kende. Vi kan jo ikke bare sidde i Landstolen og vente på, at udviklingen tager sin egen form.

Outro

SPEAKER_02 1:03:51

Så spændende en snakke for vores lærer, hvor de skal starte i hvert fald med at håndere Kerne. Det kan jo starte med at læse dig. Og Met Bags ny bog. Dejen Pænks Kine Arkten på en ny værd. Nu er selv. Hvad læser du selv for tiden? Er der en bog eller anbefale vores lyder, at det burde læse.

SPEAKER_00 1:04:12

Jeg læser for tiden. Det er noget så kedigt som parti dokumenter. Og det er meget kedigt. Men jeg synes, man får meget ud af den faktisk. Desværre, så har det en tendens til at forsvinde. Hvis der er sådan gode dokumenter på internet, så har man for den download, fordi det kan godt forsvinde. Og det kan være lidt problem. Så var det ikke før i tiden, men sådan er den nu. Der i stigende grad sådan en stræmning med hensyn til information om Kina, det skal man være lidt bevidst om. Så jeg læser mange partidokumenter, og så følger jeg også med i Morning Post, Financial Times, de internationale medier. Og så er jeg i gang med at læse en bog. Set of the state skrevet af en tyranforsker, som har skrevet en virkelig fremragende bog, og i det hele taget har lavet meget interessant forskning omkring Kina, hvordan systemet fungerer. Og det mener vigtigt, hvis vi skal have en forholden til Kina kvalificeret analyser, hvad der foregår Kina, så er vi nødt til at tage systemet alvorligt. Vi er nødt til at studere, hvad det er for et system. Og det betyder også, at vi er nødt til at studere de der begreber. Nogle gange så kan vi måske føle, at de lyder sådan lidt besønder lige, men de har en virkelighed. Vi er nødt til at forstå kærnebegreberne i den måde, Kina styres og organiseres på fx nokklatursystemet. Hvad betyder det i en kinesiske samhæng? Og det er det svært, fordi de der kilder er jo mange gange internt. Hvad betyder det? Hvad betyder det for eksempel, når man siger de tre repræsentationer? Det betyder som et underligt begreb, men det har det indhold. Hvad er indholdet? Jeg mener, at det er meget vigtigt at forstå de der ting, fordi de har en virkelighed i Kina, og vi ønsker jo at forstå, hvad der er, der foregår i Kina.

SPEAKER_02 1:06:19

Vi har her i podcasten også talt om det der med, at læse de her partidokumenter, specielle dokumenter er lige så kedeligt som et tyk savsmål, men vi plæder også for vigtigheden af at tysk savsmål, fordi som du siger, vi er nødt til at forstå det. Så der i hvert fald også en opfordring til de unge studerende på Kina studiet, også på studiet, tage hinanden i hænderne, og så læser jeg igennem nogle af de her dokumenter. Så er i forhåbentlig sikrer en karriere inden inden for Udningsministeret eller nogen afretningstjen, fordi det er sindssygt vigtigt, at vi forstår Kina, og vi læser de her dokumenter og de her begreber, der kommer. Herek Busskår, professor ved Kina Stud på Kopenhus School, Institut for Ekonomi, Dansk Kina forskningskand. Tuser i program. Det var en fornøjelse.

SPEAKER_01 1:07:03

Det var fornøser.

SPEAKER_02 1:07:04

Og jeg er som altid meget snart tilbage og endnu flek. Tusk for.