66 - EU & Kina Chok 2.0

09-06-2026:

Kina Chock 2.0 er det helt store emne og buzzword for tiden, når det gælder Kina.

Verden har fået øjnene op for, og presses af, resultaterne af Kinas nu mangeårige industripolitik.

Det gælder især EU, hvor der for tiden foregår diskussioner og debat omkring, hvad man kan og skal stille op over for det stigende kinesiske pres på europæisk konkurrenceevne.

Det ser vi derfor nærmere på i dette afsnit, hvor vi også skal tale lidt om betydelig del af den kinesiske arbejdsstyrke, som måske endda er en ny underklasse i Kina - de fleksible arbejdere.

KinaNørderne af Sinolytica
Følg os her:
Substack | Webpage | FB | Twitter | LinkedIn | Instagram

Transcript

Intro

SPEAKER_01 0:11

Der igen det at læse. Vi kan også drikke det. Du er turvet ind til kanonørne. Mit navn er Kasper. Denør i mit selskab. Der også.

SPEAKER_00 0:25

Masonørt med god te her i kongen Kasper. Og det er også du her.

SPEAKER_01 0:32

Det er ikke bare en kinetør, men første kine derøn. Det er en kinårde. Ja, vi sidder og dækker en rød te, ved du det på Dansk eller en Sort D. Men det er ikke mere væk rød, når du bruger den godt var det er sorten, og det er bare te blæde. Det hedder bagging Han. Og jeg fra hund. Så det er så lidt søgtig i det. Så man kender det fra nogle af de her røde. Det er rigtig god. Det er altså en, du har taget med hjem ud fra Kina. Der du.

SPEAKER_00 1:03

Det er helt bare ud, eller du selv, bare i penge.

SPEAKER_01 1:06

Det er en gave, vi fik. Og en af vores bekendte i Shanhaj. Men det skal jo drikkees det her ting. Og den smag faktisk ganske udmærket. Og så kan man jo lige læse lidt teblet også, når man nu har brugt den. Nu skal det jo handle om Kina, men. Jeg synes lige, vi skal tale lidt om Amerikas forenede stater, eller USA, som vi også kalder det. De frejer 250 år følelsdag i år. Det var jo i 1776, at man klaret sig uafhængig fra. De sagde han spritter, og i forbindelse med fængen af det, så vil Donald Trump, som jo som bekendt er USAs præsident, han vil gerne lave en 250-dollar, hvor hans eget hoved skal være på. Og folk, der følger os på Instagram, de vil måske allerede sidde og grine over det her. Fvorfor er det så sjovt. Følgelig er det sjovt på grund af det er Donald Trump, og hans ego er kæmpe står, så selvfølgelig skal det være hans ansigt på 260 dollarsiden. Det kunne ikke være andre historiske personer, der ligesom kunne være plads. Men grunden til, at det er sjovt i en kinesisk kontekst, det er, at 250 år. Det er kinesisk slænge for en dum. Idiotisk og sådan lidt halvdom person, som ikke er særlig klog, og som ligesom mangler almindelig såd fornuft. Jeg ved altså. Jeg har ikke selv hørt nogensin i Kine bruge den her betænke. Har du er du stødt på nogen. Er du selv.

SPEAKER_00 2:33

Det er bare. Altså det her, det er. F min tid, hvor jeg boede i et migrant arbejd og kvarteret i et halv årkas, der lærte jeg det her sling. Og det gjorde jeg. Simpelt første gang, det handler også om, at jeg skulle betale noget faktisk. Og så var prisen af, og som min kinesiske vand. Og så lærte jeg det her at kende. Så det er jo det jo en af de her mange talsymboler, som der er i Kina.

SPEAKER_01 3:04

Det er ikke det mange af. Og det kommer åbenbart af helt tilbage til sådan en gamle myndighed, hvor man ligesom havde sådan en række af tusind kår myter, som var en djerv. Og så en halv streng af dem 500, det blev kaldt branddjavtid. Som også selv er slæng for nogen, som gør tingene halv og som er dumme. Og halvdelen af det 500, det er så i år 250. Så du er kun en halvede, så du er endnu mere en idiot på grund af det her. Så det bliver brugt sådan. Turkør. Han er en idiot, så det er sådan lidt talesprog. Og det er jo sjovt for kineserne, man kan sige, at komikken skriver jo sig selv det der med, at du så har Don Trumps ansigt, og så står der. De måde sig i Kina, hvis det her bliver til noget. At der så bare lidt.

SPEAKER_00 3:56

Altså, folk de moder så allerede ikke. Det er jo allerede kommet ud på kinesiske sociale medier. Som du også sagde, og der jo været rigtig meget ude omkring det på blandt andet Kina-twitter. Altså. Jeg tror, det var kajasgor, der delt det også. Men kæft mand. Altså, de her jokes, de skriver på sig selv vid afligt. Det gør de sgu.

SPEAKER_01 4:18

Og det er jo selvfølgelig også et mine fælle. Fi som du siger, så er der rigtig mange af de her slænge og betegnser i Kina, som man kan risikere og træde rigtig godt forkert med. Og det har vi også set af så selskaber, som vælger et navn eller et eller andet, som bare tror, at det går rigtig godt i spændt med deres europæiske navn, som så er helt skidt i en kinesisk kontekst. Nu er det ikke fordi, det skal handle med USA eller Don Trump, men det var selvfølgelig med lille Kina vinkle. På grandet i dag, der skal vi tale om, måske den her lurende handskrig slagsmål mellem EU og Kina. Og også lidt konkurrence, og så skal vi kigge på migarbejder og flexible arbejde. Geek workers, platformskarbejder, som det hedder i Kina lidt senere i programmet. Men nu har vi bruget sædan, så jeg synes det er bare, vi skal læde ekstra i det.

EU & Kina Chok 2.0

SPEAKER_01 5:15

Jeg har jo fået i dag en ny regering. Vi sidder op til her den 3. juni. Og ministerne er blevet præsenteret. Vi kan måske starte med den vigtigste for vores lige forsagde som er vores udrigsminister. Det bliver Læs Løge Ræmus. Det ved vi, at mange havde håbet på, at han ville fortsætte. Og jeg vil også sige, at det synes jeg egentlig er godt. Og det tror jeg også selv, han synes i forhold til, at han har været god til at provære sig selv med helt ballet med Grønland og USA. Men i de ting, vi står for med Kina, altså at det grønne arbejdsprogram ophører i år og skal for ny, som skal genforhandle og fungerer det. Der er jo meget godt af manden, der har været med til at underskrive det også af ham, der kan tage samtalen efterfølgende. Så jeg tror det også, de er glæde i Undisk ministeriet ude i Kina også, hvor Lars Lykke han fortsætter på den plods.

SPEAKER_00 6:06

Og det er jo interessant, Kasper, som det har jo også nævnt i podcasten tidligere, men altså Hedder det, det grønne arbejdsprogram, det skal jo genforhandles her i år. Og det er jo så, som du ser ret interessant, at det kommer til at være Lars Lykke stad. Lars Lykke var jo også den, der underskrev det grønne arbejdsprogram tilbage i 2023, og mødtes med van i den kinesiske udenrigsminister på det tidspunkt.

SPEAKER_01 6:33

Og så har vi jo selvfølgelig også, fordi når vi snakker Kina, så er erhverv jo selvfølgelig også rigtig vigtig, og vi har også fået en ny erhvervsminister. Han er fra De Radikale. Det er Martår, en gammel kæling. Men er ikke kun erhvervsminister, han er også blevet konkurrencekraftsminister og måske et lille rand. Hvorfor hedder konkurrenceevnen lige pludselig konkurrencek i Danmark? Hvorfor er han ikke minister for konkurrenceevnen? Det er et tidspår og det er slet ikke, fordi det skal være et rant. Men det er jo ret interessant, at man nu også begynder at have fokus på, altså industripolitik og konkurrencraft, og det var sådan en del af regningsgrundet, også EU's tripolitik og konkurrenceevne, ved jeg vælger forestillet og kalde det. Og det er jo noget, som vi også har talt meget om. Vi har også nævnt nyspød rigtig mange gange, at vi bliver præset af Kinesis side på rigtig mange områder. Fordi Kinas industripolitik har kørt i mange år efterhånden, og de er blevet ret dygtige til det. Og vi har ikke rigtig taget det seriøst igen den tyske bildindustri som det bedste og spæmeste eksempl på, hvor gør, hvis du ikke tager din ekurrence mod den kinesiske alvorligt. Så vi jo sige i hvert fald, at Martin Tydår, han skal jo også virkelig have blikket rettet mod Kina. Og han skal, hvis han ikke allerede har gjort det, virksom til at læse den 15.500 plan, godt og grundigt, og så kigge på, hvad er det for nogle danske erhvervsinteresse, som han også skal vartage, også når det gælder konkurrence over for Kina.

SPEAKER_00 8:09

Ja fordi, altså det er jo ret interessant at læse i regeringsgrundlæder, man blandt andet snakker om strategisk autonomi. Det ligger så jo ret meget op af den linje, som vi har hørt fra EU de senere år, altså i forhold til Kina, hvor der ikke er blevet snakket om afkobling, altså de kobling, men i stedet er der blevet snakket om en reduktion af kritiske afhængighed. Altså det her, der bliver kaldt for de risking. Og som du siger med konkurrenceevne kræft, eller som man siger på kinesisk ting. Det er jo styrke så konkurrence styrke på kinesisk. Det bliver virkelig interessant at se, hvor man skærer kældet sted. Ud du og jeg, vi snakker ofte om, at vi vil gerne have kan. Så vi skal jo gerne tage nogle flere penge også. Og der skære flere masser i økonomien. Men det, jeg mener er, at det er. Det er jo et eller andet sted at både og snakke om konkurrenceevne. Men det det reelt betyder, det er, at vi skal til at lave nogle prioriteringer. Hvor er det, vi gerne vil gøre vores industrier stærkere. Og hvordan gør vi det? Hvordan skaber vi de bedste forudsætninger for det? Hvordan gør man det som en regering med investeringer og opbygning af forskellige industrisoner, lovgivning osv. Og så selvfølgelig også, hvordan kan man så tage det op til et europæisk niveau også. Og hvordan, og det er jo så en helt anden væks, som vi også kommer ind på en anden nyhed her i dag. Men hvordan kan man så få det til at forligne sammen med prioriteter fra andre medlemsland?

SPEAKER_01 9:46

Og det er jo altså EU og Kina, vi har skrevet om det i nyet spad også, men vi har jo kunne se de her mørke handelskrisskyer, der lur ude i horisonten, fordi vi i EU bliver presset af Kina, som kommer og som i stigende grad eksporterer rigtig mange af deres produkter mange af dem, de ikke kan afsætte på det kinesiske marked, fordi de er på grund af natjåeren, på grund af evolution den her tomgangskongrence, altså, at der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel på dem på det kinesiske marked. Så de skal selvfølgelig afsætte henst til Europa, hvor købekraften den er høj. Og det ser jo så Europa under pres, at vi kan konkurrere på samme måde med kinesiske virksomheder, der domper prisen på rigtig mange områder. Og nu snakker man jo, der er nok ikke nogen af vores lytter, som måske ikke på en eller anden måde har hørt. Nu får det i hvert fald her Kina Chok 2.0, som er modsat det første Kinasjok, som ivisom bare, da Kina også begyndt at økonomien udvikle sig, at man rykkede meget produktion til Kina.

SPEAKER_00 10:47

Der Kine joct vestlige virksomheder rykket. Det er jo det der med sådan. Altså af nogen af de her dynamikker for øje, netop som du siger, kasmer ikke. Altså. Vi har rykket industrier til Kina, hvilket jo så, altså havde påvirkning af arbejdspladser og industrier og kapabilitet herhjemme.

SPEAKER_01 11:08

Det blev, altså produktionsapparat, blev nedlagt herhjemme, og så blev jo produkterne måske samlet herhjemme, eller vi fik det færdig bygget produkt hjem, og så kunne sælge det. Og det har jo været nogle fordele ved driftsmæssigt, der har også været for Kina den fordel, at deres produktionsapparat er blevet virkelig, virkelig godt og rigtig, rigtig stort.

SPEAKER_00 11:23

Og at man har kunne lære af de produktions og værdikheder, der har været ude Kina, altså fra udenlandske virksomheder, og langsomt simpelthen også kunne opbygge sine egne nationale spillere. Det har jo været et af formålene egentlig med at have den her type industripolitik, som vi ser, når vi snakker om industripolitik, ikke Kasper, og vi skal nok komme tilbage lige her til Kinerjok 2.0. Jeg synes, det vigtigste dokumenter have for øje, det er Made in China 2025, som stadig er i gang, selvom vi er på den anden side af 2025 nu, og så selvfølgelig femorsplanerne, den nu aktuelle 15e af slags.

SPEAKER_01 12:05

Og det er altså kinesisk industripolitik, som jo preser os, fordi du også har stillet krav til, at ja, I må gerne lægge jer produktion. Det skal være joint venture, der skal være teknologi overførsel. Og det er jo deriv i Europa, vi har talt om det mange gange, at vi nu bliver presset af kineserne kommer længe op af de kæden så, både at de konkurrerer på pris, også fordi de har fokus på statssubsidier også, og hele statsapparetet, partiaparet understøtter jo det her, at de kan komme og sige produkterne i takt med, at de bliver dygtige og dygtige og rigtig god kvalitet, men det bliver også billigt. Og det kan vi ikke leve med i Europa. For vores europæiske virksomhed, så kan ikke konkurrere så selvfølgelig også noget pengepolitik, i forhold til, at Janden bliver holdt kunstigt nede i forhold til Euroon og stoller og andre de her ting. Det er ikke fordi, vi skal ind på hele den her diskussion. Men det gør, at det er Kina jo 2.0 fra EU side, men ved godt, at vi står for et problem. Også fordi kineserne på grund af handskrigen med USA afsætter flere og flere varer til Europa for holdt gang i økonomien også, fordi jeg også har talt om mange gange efterspørsen og forbruget i Kina har de ikke fået fået op i nu i gæret, så de er nødt til at eksportere, hvis de skal holde gang i væksten.

SPEAKER_00 13:18

Så et af de store afskræk, kan vi nok godt kalde eksempler, det er jo den tyske bilindustrikas. Og hvis vi lige skal prøve at dæle ved det den case, kan vi kalde det i lidt tid, som lytterne forstår den. Så har man jo netop som vi forklaret med tendenserne over de sidste årtier. Alligelede set reçan i at flytte produktion ud til Kina, fordi det var billiger, og man også har kunnet sælge til det kinesiske marked og tjent rigtig godt på det. Men hvad er så udfordringen nu?

SPEAKER_01 13:55

Det er jo, at Kina har satset bent hård på bateknologien, hvor den tyske bildustri og den japan har sagt, at det er da ikke noget fremsk. Det er. Men Kinder har virkelig postet mange penge i det her, og så på grund af industripolitikken, så har vi jo kinesiske spillere, der har blevet på settig mange penge ud i det her statssubsidier, også til, at de kan komme i gang. Sådan spiller som BUD har jo fået lov, at i gengingen hvor de kommer fra Sjent siger fint nok, vi vil gerne altså købe BUD i busser, og takserer vi udskiftet hele vores vognpar. Så, og Kina har jo bare et kæmpe indre marked. Som jo er kæmpestort, og det er der, som du også siger, at man kan opbygge de her national gigantet, national champions, som man kalder dem på engelsk. Og når de så bliver stærk nok, så kan de gå ud og være konkurrencedygere. Og det er jo det, vi ser nu i hvert fald på pris, og hvad kvalitet måske med testlet er stadig halvter i fordel til folksvarken, at der måske er noget software folk hellere vil have, men også fordi produktionsapparetet er så stort. Og så er igen koblet sammen med, at vi har de over 130 procent af elbiler i Kinder. Det er da ikke efterspørgset efter længere. Så må vi jo sætte den ud. Og så bliver nogle af dem måske holdt kunstigt i livet af lokal regeringer, som jo også har en interesse i at holde deres nationale spiller levende, men så kommer de bare ind over Europa, og man dumper så bare priserne også. Og det er også derfor, at EU siger, vi er nødt til at kigge på noget tolv på kinesiske elbiler, som man så forhandler om, at Kina svarer så hurtigt gen også. Og det skaber bare nogle problemer, men at de kommer, batteriteknologien bliver bare dygtigere og dygtigere og dygtigere. Og som vi også er skad om i nyde statssubsid, kan kun forklare lidt, og at BUD har en fordel i, at deres vertikalkede er fuldstændig integreret, altså deres værdi forsyningskæde, som giver dem en omkostningsfordel i forhold til Tslag på flere tusind, end i hvert fald jo an. Så de kan gøre det her meget billig og langt mere effektivt, end de europæiske konkurrenter kan.

SPEAKER_00 15:53

Og det, som har været udfordringen for den tyske bilindustri, det er, at man ikke meningsfuldt omsat sig til den nye realitet simpelthen. Både konkurrencen fra kinesiske virksomheder, men også simpelthen den teknologiske omstilling. Og ved, der er forskellige modeller, bateridrevne modeller fra den tyske bilindustri. Men man har simpelthen ikke sat indligt nok på det her område. Og det gør nu simpelthen, at ude i Kina, der kan man ikke få, al simpelthen ikke få afsat alle sine biler i samme grad, som man måske har åbet, og som man har kunnet tidligere. Og det gør altså, at industrien er presset. Og der er så flere tyske medier, og også internationale medier, der nu begynder at snakke om, at simpelthen i den tyske industrisektor og bildsektoren, hvor der begynder man at nedskær op mod 10-15.000 jobs om måneden.

SPEAKER_01 16:57

Det er jo altså betydligt, og det er også derfor, at Europa bliver så vigtigt for det kinesiske marked, men det er også derfor, at vi i Europa kan se, okay, vi skal gøre et eller andet. Og EU's, altså ligesom udenrigsminister, kan vi jo godt kalde, hun er sådan den højeste repræsentant for udenrigsanlæggende i EU og sikkerhedspolitik, Kajer Kalders. Hun har ligesom sagt, ikke ind direkte sagt, at vi er ramt af en kræftsful, men hun har næsten sagt og sammenlignet Kines industripolitik at stige eksport til EU, altså med en sygdom, hvor hun har sagt. Hvis du har en meget vanskelig sygdom, hvis du har cancer, så har du to valg. Enten så øger du morfindusen, eller så kan du begynde i kemoterapi. Og hun siger så, at øge morfindogen er ikke særlig særtefuld, men det er kemoterapi. Og hun ligeser, at vi står over det her voldsomt pres, og hun så kommer til at kalde Kina for en kan, så det er i hvert fald, det vil blive opfattet i jængang, og så bliver restet over det her. Den er ikke så god ganglare. Hanger sådan, hvis vi skal. Vi har to valg. Vi kan enten bare vælge at ignorere lidt det her, og så give os nogle stats subsidier og tiden anden, eller vi kan gå i gang med den her kemoterbi, som kommer til at gøre ondt. Og det er også derfor, vi jo hører fra EU, at flere og flere siger, I er nødt til at have fokus på nogle handelsmekanismer, der ligesom kan forsvare os mod det stord, der kommer fra kineserne. Og man skal tale fra EU's og kinesiske side faktisk allerede i morgen torsdag den 4. juni i forbindelse med et OCD-møde på ministerniveau. Der skal EU's handelskefoskovit skal mødes med Kinas international handelsager lige to gange. Som mange måske kan huske at omtale i forbindelne med hans forhandlingerne mellem USA og Kina virkelig virkelig hårdnej. Om at finde, og det, man gerne vil også sige, at man fra EU killder, det er, at man prøver at finde en ny platform, hvor man kan diskutere handel og investeringssager. Det er jo altså det jo noget, at Trump fik med. Kan vi diskutere ander, man fik det her boet of trade or of investment, hvor man fra amerikanske og kinesiske side kan sidde og snakke om det her. Men det er et behov fra EU at sige, at vi er nødt til at kigge på nogle mekanismer, fordi Kina sknyder på vægtskålen, og vi bliver bare preset af kinesisk industripolitik. Vi næste i det seneste udgave af vores nyhedsbrev, at der var en gruppe af fem EU-lande, som havde lavet sådan uformel positionspapir, hvor man opfordrer EU til at gøre større brug af blandt andet tolv og andre forsvarsmekanismer for at forhindre uretfærdig handelspraxet. Det ikke kun fra Kina og andre lande, ikke overrassen, at det er så Kina det mest af mødt på. Det overraskende var, at Spanien var en del af det her uformelle positionspaper, fordi det er også ikke, at den spanske premierminister Pedro Chantes, han har været i Kina rigtig mange gange senest da vi var der også i april. De var en del af det. Jeg går så ikke lang tid fra, at man har lavet det her uformelle positionspapir, at Spanien ligesom trak sig på støtten til det her initiativ, der var forledet af Frankrig. Og få dage efter kommer der så en nyhed om, at SAIK, SAIC, den her kinesiske bilproducent, det ligger deres første fabrik. Og så må ligner selv kan i gætte hvor det er. Det er rigtigt i Spanien. Og det er jo det, vi har sagt og også skrevet om mange gange. Og det er jo fint nok, at vi på EU niveau kan se, at vi står for det her kæmpe dilemma. Det må fint er det kemoterbi. Vi skal gøre et eller andet. Men hvor Kina jo så igen og en vis, om vi kan godt lykkes med at spille medlemstaterne udtanden. Og det er jo det, der også er en af tingnen, altså, hvor stærkt er sammenholdet, når Kina begynder at komme både med pis og guldrød, og hvor villige er EU klar til at gå. Nu kigger vi ind i den her Hanskig, og Kina har jo heller ikke overraskende. De kan jo godt se det her udmænding og kom og sagten, vi er klar, ligesom de sagde med USA, ligesom de også sagde med 12 på elbilerne. Vi er klar til at svare resolut igen med alle tænke midler for at forsvare kinesiske interesser. Og om det så bliver undersøgelse af spansk svineksport, fransk brandig konjaget, jeg skal komme efter. Det er jo det, de er klar på, også deres eksportsregim også omkring cænde jarter.

SPEAKER_00 21:21

Kasper, et par ting her. Jeg kan godt tænke på at starte med den her overkapacitet. Fordi et eller andet sted, så den måde, jeg selv analyserer det her på, hvis vi lige skal i kina lidt på den. Det er, at man har haft den her industripolitik, som vi snakket om. Der simpelthen handler om, at vi skal opbygge styrkepositioner i forskellige industrier på forskellige markeder. Det har skabt den her overkapacitet. Nu står man så i en situation, hvor som vi snakker om, der er lavet en dansk efterspørgsel. Der er problemer med vækst motoren, som vi også har snakket meget om i både podcast og nyhedsbrev. Derfor så begynder man simpelthen at vende de her. Produktionskræfter ud mod verden, også. Fordi man ser på den korte og mellemlange bane, at den måde, vi kan få vækstet simpelthen internt, altså indris i Kina, det er ved eksport. Og det vil jeg bare nævne til alle lytter også, fordi egentlig så ser man det her mere som et indrigsanlæggende, hvilket kan være lidt af omsønst, når man sidder i Europa at hjemme eller i Kina, så ser man det mere som vi sender ting ud på verdensmarkedet, fordi det kan gavne sådan en væk lige nu hjemme i Kina. Det informerer også lidt om, hvordan kemiserne går ind til sådanne forhandlinger med EU, som du lige nævnte ikke også. Den anden ting, jeg vil snakke om, det er, at når man kigger på regeringsgrundlaget her fra i dag, så bliver der simpelthen også nævnt industripolitik. Og det er jo vand på vores mølle. Det er jo snakket om næsten et år i også efter, det er vi glad for. Men igen, så vil jeg simpelthen ikke o det, jeg sagde tidligere i programmet her. Altså er det nok, altså er det for en industripolitik? Det bliver vi nødt til at se. Og det går lidt ind i det her, du nævner omkring Kajak Kaldes udtalelser. Fift, vi har snakket meget om, Kasper du og jeg, at det kan vi kommer højst sandsynligt i Europa, hvis vi går ned af den stig, jamen så kommer vi højst sandsynligt til at skulle kigge på. Hvad er det for nogle industrier, vi skal investere i. Vi kommer måske ud af i, at vi skal vælge nogle, der bliver forfordelt neder det. Nu vil jeg ikke bruge det i sådan.

SPEAKER_01 23:41

Jo, som jo i årets bedste forstand betyder det med at give nog mindre end andre eller mindre end vedkommende har krav på, at der så behandler nogle dårligere end andre.

SPEAKER_00 23:48

Ja, og det er jo både, altså, der skal vi igen tænke, at det er på forskellige niveauer. Det handler om flere forskellige faktorer. Det handler om industrier, på tværs af virksomheder, det handler om på tværs af medlemslandene, som du også nævnt, Kasper. Og geografisk altså sådan regioner, fordi det kan sagtens være, at vi ender med måske at have nogle specifikke industrier, der så er forankret, hvis vi nu ender med at investere i baterier. Det har der også været dårligt eksempel på nordvold der. Men altså så kan det være, at det kommer til at ligge i lad os sige Sydfrig eller sådan, og være altså at give nogle arbejdspladser der, men derved også, ikke give arbejdspladser i andre dele af Europa. Og der kan jeg ikke sikkert godt tænke til derude, at det kommer der til at være mere af dilemma i, som kommer til at gøre ondt af os. Og der er det, at som du siger med det spanske eksempel, der kan sagtens være nogle medlemslande, der lige swohjer ind og siger: Ved i hver så ligge den fabrik mere også. Det vil jeg gerne have dejligt mange arbejdspladser.

SPEAKER_01 24:54

Når der valgt igen i Spanien, at Paldus sige, at jeg er skabt. Så meget, at vi er glæde for Kina. Hvor man måske ikke kører sådan en benård ungarn model, og siger, at Kina er super transaktionelt. Det skal vi også være. Nået for noget. Det er de er til at handle med. Så kan vi få det, og så kan vi presse Kina, men i det store hele for EU og den verdensituation, vi befinder os i, er det jo ikke skide godt. EU-kommissionen havde så også et en debattsession freddag. Det har så været den 29. maj, hvis jeg ikke så meget fejl. Hvor de også bliver, at man ligesom skal have en ny tilgang til handelsrelationer med Kina, hvor de altså primært fokuseret på Kina på det her måde. Men altså igen Kina kan jo sige om kommission, det er da fint nok. Vi synes, I irriterende, men vi tager den da bare bilateralt, og så laver vi nogle aftaler og spiller landet ud, eller presser der, hvor det går ont. Og det er også der, hvor vi fra EU side og medlemslande også skal sige, om vi villigt til at stå sammen, og det så også skør ont. Hvor er det Kina kan rammes? Hvor bliver vi ramt, når de lukker for vandet fra sjældent jorder. For amerikanerne kunne ikke vinde den her handskrig med Kina. Så vi står overfor, igen kemoterapi, som kommer til at være smærligt.

SPEAKER_00 26:02

Og ud over det, så en anden ting, Kasper, der også er i regeringen så grundlaget, det er jo det grønne aftryk. Og når vi så taler grønt omstilling, så ryger vi igen ind i et dilemma for Europa, fordi altså med grøn teknologi, der kan vi stort set ikke komme uden om Kinder på nuværende tidspunkt. Og der vil jeg også lige understrege, når vi taler om alt det her. At derfor så kommer Kina højssandsynligt til at være en partner i flere af de her flere industrier ikke også. Vi kommer ligesom til at skulle have den her diskussion, og det synes jeg egentlig af det vigtigste at tage med sig fra den her nyhed. Det er. Det vigtigste er, at vi ligesom erkender, hvad situationen er. Bynder at diskutere det både i Danmark og også i Europa, hvad gør vi, at os. Fordi det vil også give os en idé om, okay, der er også nogle sted, hvor vi kan samarbejde med Kina. Super fint, ikke også. Eller med andre konkurrenter, partner, måske fjender på nogle områder af USA. Altså i virkeligheden så den nye geopolitiske realitet er jo bare, at der er magtcenter rundt omkring i verden, som vi skal forholde os til på forskellige måder. De er både partner, og også har i konkurrencem med os.

SPEAKER_01 27:20

Noget, som vi her fra vores stole i sin kan anbefale både Marti Lidår, men også Lars Lykke med det hele taget hele regeringen, det er. Nu er det jo populært i Kina, at man skal lære af Xi Jinping tankegang og studerer Xi Jinping. Hvor hen, hvordan jeg, manden af Xi Jinping har for nyligt holdt en tale til den 24. samlede studiesession. The man i den 20. centrale komités politiske bureau, de holder jo sådan nogle studiesioner relativt ofte. Det er blevet udgivet i Chovyr, som er det her partimagasin, hvor man søge sandheden bliver oversat. Men der taler han præcis om det samme, altså man skal lave fremadskående planlægninger og udvikling af fremtid industrier. Altså hvor han igen gentager, hvis man ikke havde fanget det før. Vi skal sætte på de her, altså nøgle industri også. Man prioriterer også igen kvantet teknologi, biomanfekturing, hydrogen energi, nuklear fusionsenergi, de her hjælpe computerinterfase, embodied A og 6G, hvor han også sige, at vi skal have mere national planlægning, og hvor man også kigger både på, hvordan kan vi overkomme de her teknologiske flaskehalse, både på kort sigt, på lang sigt, hvor man også altså har meget fokus på centralt stater og selskaber. National champions, som du også var inde på, højteknologiske virksomheder, specialiserede små og mindre virksomheder. Igen også et fokus især fra den side, hvor vi har mange dem. Der kommer altså også konkurrence fra Kina. Det er ikke nok at kigge på de store garganter. Og hvor man også kigger på altså finansieringer til den, hvor man også, altså, han vil gerne have, at Kina skal udvide statsstøkken. Han nævner det ikke direkte, men det betyder jo subsidier. U til de af, så det betyder bare, at vi sater ben hård på industripolitik mere. Altså, hvis man tror, det går væk, fordi EU preser nog. Og det er jo det, jeg vil sige. Læs den her tale, Martin Hvidård, og så skal du lave det samme for Danmark. Og så skal du finde ud af, hvad det er for nogle industrier. Det er måske ikke landbruget, der skal have lige så mange subsidier. Måske er det kunstintelligens, måske er nogle andre sektorer, hvor vi skal kigge på, at vi er nødt til at priortere bent hårt i de offentlige budget. Nu vil vi jo også gerne have, at Steddag skal komme tilbage en gang i 2030, og lad os se, om det nogen sker. Jeg vil måske heller have, at vi fik grundlovsdag fri, og så fejled vores grundlov i stedet for. Men også, grunden til, at Stor Bedag jo blev fjernet, da vi fik SMB regeringen også. Det var Med sagde Trussen fra Rusland. Altså de holder ikke fri kl. 5. Står ved samlebolet hele tiden sådan. Det er ikke Rusland, vi skal være bekymret for. Det er kineserne, som virkelig kom og trode vores konkurrence. Så vi sige. Fær nok i spare et stort bede dervis styre vores forsvarsindustri, men altså, vi skal også bruge nogle penge på i her. Så det var også at kigge på, hvad Kina satser på med de områder. Altså.

SPEAKER_00 30:22

Køb, køb, køb. Det er også Kasper. Det var måske et af de store, de store linjer, der kommer til at blive husket for den sidste regering. Jeg håber, at den nye regering vil blive husket for. Invester, invester, investerer. Og det er netop i de styrkepositioner, som skal identificeres, og også de her fremtids teknologier, som det ser sådan, så vi også sørger for, at der er et Europa til vores efterkommere.

SPEAKER_01 30:47

Fl ud af, hvor er det, Kina kommer til at presse med deres satsninger på de nye teknologier, allerede hvor det, vi skal sætte ind både for dansk, nordisk øpaset også, fordi vi står. Vi står for et Kinašok 2.0. Så ved jeg godt, at mange sig også. Det er jo ikke noget chok. Det er jo ikke fordi, det er sådan, hvad var det, der sket. Men det er jo et økonomisk chok, som jo kommer og rammer os. Det er jo kommet, altså igen.

SPEAKER_00 31:11

Kun det er et chok for dem, der ikke har erkendt, hvor vi er. Det var ikke lytter til Kinder. Men også, altså. Jeg tænker måske nogle af dem i den tyske bilindustrider. Det er jo vildt nogle af dem, du og jeg kender, som vi har snakket med, der har mødtes både med den tyske bilindustri, også med nogle af de tyske indbedsfolk. Altså. Det de reflekterer i, hvad de ytrer til også, er jo, at der simpelthen ikke er en koordineret sådan forståelse på det her område, ikke også. Og det tror jeg, at det er noget af det farligste, vi kan komme ind i også. Fordi nu, nu snakker vi om farligt, og hvad der kan komme fra kandet, alt det her. Igen så vil jeg sige, vi kommer til at samarbejde på områder, og det er der god raison i for Europa, men vi skal altså simpelthen kunne finde ud af, hvordan vi styrker vores konkurrenceevne. Forl så kan det være, at vi taber simpelthen nogle industrier og en masse arbejdspladser, og dermed også velstand og velfærd fremdretet.

SPEAKER_01 32:13

Og det kommer til at gøre lidt som Kagalder siger. Den her kur, den kommer til at blive hårdt. Og om folkevalte politikere i Europa, som skal på valg hver fire år, kan leve med det backlash, der kommer, når man gør nogle segmenter sure og røde og siger landbruget for eksempel, ikke kun i Danmark, men i Frankrig bliver det jo, der skal ikke meget til at gøre dem stik toj. Det sige, at landbrugssægt skal ikke præseres. For vi er nødt til at kigge på tæt os. Altså det bliver hårdt. Det er jo også derfor, de får den løn, de får i beslutningsta. Men jeg vil sige, at vores råd herfra, hvad skal man gøre? Alle bestyrelser af direktioner, uanset hvilken organisation du sidder i, hvis du har en eller anden tæk, en eller anden berømade, prøve at spørg jer selv, om I er klar over, hvad det er, Kina sat sig på, hvordan det påvirker jerksomhed. Og om jeg er klar over, det er fulgt billede af Kina, eller om det er egentlig baseret på Kina for tre-fem år siden, fordi det er væk. Altså det kan I ikke. I nødt til at vide, hvad Kina laver, og omstille jer og tænke i nogle scenarier for Hvad sker der, hvis Kina rent faktisk lykkes med det her? Og det er så vores sektor, der er med at blive lige så preset som den tyskri.

SPEAKER_00 33:19

Og jeg vil også lige her på falet med den her nyhed sige, at vi kommer til at arbejde lidt mere indgående faktisk med det her tema, så det kan I gå og glæder jeg til her nært.

Kinas nye underklasse?

SPEAKER_01 33:39

Vi skal også lige nu en anden lille. Det er ikke en nyhed, men det andet veng på Kina, som vi har talt om. Vi hører meget om. Også i bred forstand også af Kina det her højteknologiske samfund, hvor der er flyvende biler fra ekstan, og brug at levere din mag, og dine pakker, og alt det ret high tech. Men der er altså et område, hvor Kina er ret Low Tick, og vi har også talt om det i programmet. En af de ting, som mange nævner, at de er glade for at bo i Kina. Det er jo bekvemmeligheden. Du kan få leveret alt til din dør. Du kan bestille ting på tager og jdot kom, og nogle gange, altså så går der ikke mange timer så er det der. Og mad kan du bestille for megtren eller ødler, og så vej og meget, og ligesom takaway, det kommer også til din dør. Det er super nemt og bekvemt. Men så har vi også sagt, det vil da også være dejligt at have i Danmark, men dagsiden af det. Det er det altså ikke robotter endnu eller droner, der leverer din mad, hvis du bor i Bædling og Sjang Hej. Det er et bud, der kommer enten i sin gule materk, eller i sin blå mæt eller uniform, som kommer halsende. Altså de når kun lige at stille din mad, og så løber de videren, fordi algoritme styre deres ruter, og de skal affyldes vis antal kvoter. Det er den her nye voksende underklasse, kan vi jo godt kalde det. Det er economist, som i deres tærgne, som er sådan deres hule kronik på Kina, hvor de kigger på nogle ting på Kina, har fokus på den her nye underklasse. Og det er de her fleksible arbejd, geek workers, som vi også har talt om med, at ungdomsarbejdsblæsen er høj, og der er meget qualificeret arbejde. Den nemste måde, du kan få et arbejde på i Kina, det er at melde som bud eller bud, eller kørt, hvis du har køret. Og det er jo ikke, det glemer man lidt, når vi snakker om Kines teknologiske udvikling, og der er rigtig mange af dem her. Og ud af Kinas arbejdsstyrke på omkring 767 millioner. Der vurderer man, at 300 fra 2025 talet, at der er 300 migrantarbejdere. 300 millioner migrantarbejdere. Og der er omkring 200 millioner fleksibel arbejdere så de her geworker, som så er ansat i de her. Det er en betydelig del af den samlet arbejdsstyrke. Det er det. Altså imod ja altså lidt under en tredjedel. Altså lige er lige mellem en fjerdel og en tredjedel. Så en betydelig stor del af arbejdsstyrken, som erhverv så ved at lave ølmerbud, men som skal holde sig igennem. Og der er nogen, altså, det er jo styre algoritme, og nogle gange, hvis de tager lidt for lang fokusprosen, så skal I arbejde til midnet. Og nogle giver det noget frihed, men for rigtig mange, der er det den eneste måde, de kan nære sig selv på. Og lige knapp og nok, altså, de har lige rødt til at betale deres dyre husleg og mad, og så er der ikke mere tilbage.

SPEAKER_00 36:40

Altså jeg har ofte hørt de chauffører, som siger, at de tjener mindre ikke også. Og altså klet, der går til chørerne, det simpelthen bliver mindre og mindre. Og det samme, det sker jo også i for simpelthen de her bud, af også i den chærkår anden artikel der. Så siger budene som er interviewet, de sig også, at det er at de at kunne tjene omkring syv jørende, altså omkring 7 kroner per år, men det er så faldet ned til omkring 4 kroner. Det er jo virkelig ikke meget.

SPEAKER_01 37:15

Og man skal sige. Ja, du kan stadig godt få bilden mad i Bating og Sjang, men det er dyrt og bo. Så skal du langt ud i forstederna for at få noget, der giver mening. Men så bruger du så også nemt en time af landet to timer på transport.

SPEAKER_00 37:30

Altså jeg mødt en dig chauffør i Shanhe som brude i sin taxa. Og der må man også bare sige: priserne i de store byer. Det er jo, det er jo ikke tierne. Det er jo blevet relativt, kan man sige, meget dyre. Og det illustreret det eksempel også. I charger, så er der jo en af dem, der jo også siger. Som du også nævnt, Kasper, at efter mad og husleg, så er der næsten ikke noget tilbage. Jeg synes jo, det er ret interessant, at når vi snakker om teknologi, så ender vi ofte med mest at tale om teknologidelen af det, og glemme, at det ofte hænger sammen i et læus med mennesker. Og det handler jo om, at en avanceret teknologi eller humanede robotter, druner, what have you. Det handler om, at det skal på en eller anden måde afhjælpe en menneskelig funktion eller en funktion, som tidligere har været til vejbragt af menneske hænder. Og nu siger du det her med de 200 millioner gig økonomiarbejdere. Prøv at overveje, hvis det så skete, at det bliver automatiseret, ikke også. Hvor skal de 200 millioner arbejder sådan. Det viser det her Nexus, som jeg snakker om, at teknologi, det handler ikke. Det handler aldrig, vil jeg sige, bare om teknologi alene. Og jeg synes for sjældent faktisk, at vi har den diskussion. Vi har det lidt nogle gange omkring skal vi have borgerløn på et tidspunkt. Men i Kina er det jo noget, som man seriøst sidder og vakser med inde i det kinesiske statsapparat. Og formentlig også en af grunden til, at man bliver ved med simpelthen at have så mange i den her sektor, fordi altså, hvor skal de elder sen?

SPEAKER_01 39:16

Det er noget, man fra styresider også har fokus på. Man havde i april lavet med sådan et tolpstdokument, hvor man ligesom forpligtet sig til at beskytte de her fleksible arbejdsplads, platforms gig, economy arbejdsstyrke, og også give dem bedre rettigheder. Vi tal med det her huekårsystem, sådan der husstands registreringssystem, der ligesom afgør, hvor du har rettighed til sociale ydelser. Så hvis du arbejder det har været traditionelt set for migrantarbejdere, så vi jo traditionelt har kommet ind og bygget de store byer i Kina op, altså bygget højhastedtogene, men også bygget alle skyskarne og lavet vegne i Kina. Det har jo været migrantarbejdere, der såret i til det. Så man i hvert fald, da jeg boet i Bijgen første gange 2006 end i midt i byen.

SPEAKER_00 39:58

Og arbejdet i så mange, altså størstedelen af service jobs. Det er jo det. Da jeg både i Kina, og vi fik gæster på besøg, så spurgte folk sådan, om der jo ikke sådan rigtig indvandring i Kina. Helpsen nej, det er der ikke, men det er jo på tværs af provinser. Og nu nævnte jeg jo tidligere her i programmet, og jeg har boget faktisk i et migrantarbejderkvarteret. Og det er jo præcis mange af de dynamikker, som vi. Det er jo sådan ti år siden, så det var lidt nogle andre dynamikker. Men der var jo allerede bud på det tidspunkt. Og jeg lærte også flere at kende, som også var under et ret hårdt pres, der ligner noget af det, vi ser i dag, selvom det er jo blevet mere teknologiceret end det var tidligere. Det vi har også set i Beijing. Det er, at der er mange af de her migrantarbejderkvarterer, der simpelthen er blevet af dævet med jorden. Det er jo ikke noget. Og det sted, hvor jeg bo er blevet jævet med jorden. Der var jeg tilbage. Og det er jo. Det, man har gjort, er jo, altså simpelthen at rive det ned, og sætte folk hjem til deres respektive provinser. Og der spiller Thi, eller han har i hvert fald spillet en vigtig rolle for Beijing. Fi han var jo det jo en af de ledende skikkelser i kommunistpartiet, som vi også skæld. Hvert fald lokalt sig. Men en af de måder, som der af flere analytikere, der siger, at han kom ind på shis good gracer. Det var, at han havde en enorm hård tilgang til netop migrantarbejdere i vinteren 2017. Og det er altså i vinteren, at folk de bliver sat på gaden og smidt hjem. Men altså det var, hvad kan man sige, according to policy.

SPEAKER_01 41:46

Og nu med husandsregistrering, så det vil sige, at hvis du kommer ind i Bæjmer og arbejder, man ikke have husandsregistring i Bijge, så kan du ikke få socialt ydrig i Bæg. Hvis du får børn i Bæjing, har de ikke ret til at gå i skole i bære. Men det er jo i hvert fald umuligt gjort, at arbejdskraften er kunne flyde fridt rundt af Kina. Det er også derfor, man begynder at løse lidt op for den. Og man har også talt om behovet for en hukår reform, der måske helt skal gøre op med det her system. Så man prøver at kigge på nu de her platformer arbejde, men der mange af dem. Og det er jo et problem, hvis teknologien så eller deres lønninger bliver så laver, at det til sidst, altså 4 kvær eller fire jann per pakke, hvis det så ryder ned på to, hvornår giver det så mening i forhold til det arbejde, du ligger i med til dem, så laver jo noget andet. Vi taler jo meget om, at Kina står over for nogle af de her udfordring af økonomien. Det er jo en af dem. Og så det kan jo godt være, at de er højteknologiske på mange områder, men der er så også den her side af, at ja det er et bekvemt samfund. Jeg har også tit med folk, der siger, at man ser næsten aldrig nogen, altså hjemløse i Kina sådan, at du ser måske en klasse, der er næsten så tæt på at være det, som du bare ikke rigtig lægger mærke til, fordi det er jo bare. Man kan godt så tælle den tjeneste også, hvis man er i Kina, og ikke vil at have glandspiller sådan. Prøv at kigge på de her buder i deres fagrige dragter. Kig på deres ansigtsudtryk. Hvis du kan kine, så måske prøve, hvis du har tiden at pause og tale med dem. Fordi så vil du opleve en anden side af Kina, som også er med til at understøt det at bekvende samfundet, som ikke er robotter. Fordi det er altså heller. Det er helt almindelige mennesker, der er under et kolossat pres for at få deres minimumseksistens til at gå op.

Outro

SPEAKER_01 43:32

Jeg synes, det var en god lille historie også at få med en anden del af Kina. Og så har vi også et fint vild afsnit. Vi tager på folkemøde. Så du hører det her, så er vi godt på vej til Bernholm. Hvis du er derover, så række ud til os. Så kan vi drikke og tale noget Kinder. Og så har vi selvfølgelig også flere special planer. Vi har tænkt os at optage lidt fra folkemet også betragtning. Vi kan se, at der ikke er mange Kina aktiviteter, men der er trods alt nogen. Det kan være næste år, men den nye regeringer, der måske kommer lidt flere. Det kan vi jo se på. Jeg vil lige lave lidt reklame for vores hjemmeside også: sinolytika.dk, hvor vi er begyndt at lave nogle nye tiltal. Det ene er Forskningsbrief, Sinolytika Forskningsbrief, hvor vi videre formidler dansk Kinaforskning på et lidt overskueligt læsligt format, så man kan få akademiske artikler præsenteret meget lidt overskueligt og blive klogere. Så har vi vores egne Sinolytica Briefs, hvor vores researchassistent, Johan Anton Knussen. Står det lidt face til at han har kigget på Kines rolle i W2, siden de kom ind i 2001 og frem til dag, hvede er gået fra at være sådan lidt en duks, til nu også at være med til at præge og forme W2. Det er vores første synolytiske brief, som jeg også vil anbefale at læse. Og det ligger alt sammen på vores hjemmeside: citolysker.dk.

SPEAKER_00 44:53

Og hvis du er en arbejdsgiver, der sidder der ude og har brug for en virkelig køntig analytiker, eller også China Hand, så synes jeg, at du skal række ud til Johan.

SPEAKER_01 45:04

Dækker helt klart et kop kaffe med Johan, at snakke med Kina og høre om, hvordan Johan måske kunne være en del af jerganisation og styrke på det position. Vi har været sindssygt glad for, at vi at kunne trække på Johannes færdighed og evner og indsigt også, når det kommer til Kina på rigtig mange område. Så jeg kan en klar anbefald, at folk tænker en kong og høre, hvordan I kan forgang med. Jeg er ikke at sige for den her omgang. Jeg er tilbage efter folkemet i Frankrig for studag. Tusk med.