Special - Kina-chok 2.0: Danmarks konkurrenceevne under pres - Med Allan von Mehren

05-07-2026:

Tæt på 30 pct. af Danmarks største, internationale virksomheder kan være højt eksponerede over for et Kina-chok 2.0

Dette afsnit bliver lidt ananas i egen juice. Vi skal nemlig dykke ned i en ny Sinolytica Rapport, vi selv har forfattet: Kina-Chok 2.0: Danmarks konkurrenceevne under pres.

Vi har igen fornøjelsen af at have besøg af Allan von Mehren, chefanalytiker og Kina-økonom i Danske Bank, der hjælper os med at komme mere i dybden på rapportens konklusioner, hvad det betyder for Europas og Danmarks økonomi og en løsning på den udfordring, vi står over for.

KinaNørderne af Sinolytica
Følg os her:
Substack | Webpage | FB | Twitter | LinkedIn | Instagram

Transcript

Intro

SPEAKER_03 0:00

Hemrus ikke nu i Kina Special. And at sige. Vi skal nemlig tale om vores anden rapport i netop på udgivet, som handler om Kasok 2.0. Det er de helt størme. Så vi selvfølgelig handler om det nye Kinosok. Vi skal nok komme nærmere ind på med præcis Kinosok 1.0 eller 2.0. Men den her rapport, den handler simpelthen om, hvordan danske virksomheder er eksponeret i forhold til Kinas ambitioner på det teknologiske, økonomiske, innovationsområde, og ligesom at se, hvor det Danmark skal passe på. Og for at dykke mere ned i det her emne, så har vi nu fra tredje lang fornøsen af at have besøg af former. Du er chef analytiker i Dansk Bank med fokus på Kina. Det er tredje gang du er med i programmet. Det vil sige, at du er faktisk den gæst, der har været med fleste gange vores gæste. Og det er jo ikke en fornøjelse at kunne trække på dine kompetencer og indsigt.

SPEAKER_00 1:08

At være medutation.

SPEAKER_03 1:10

Og jeg skal lige sige til lidt også, at hvis vi hører noget lamp i baggrunden, så er det fordi, at min anden sværing stadig er ved at få renoveret træet og håndværken larmer lidt. Vi sidder i meget varme lejlighed på Nørrebro herunder hide. Alla hvis du skal starte med Kinesjok. Hvad er Kinesjok 1.0? Og hvad er nu det her Kinesjok 2.0, som vi hører så virkelig meget om for tiden. Og som der også er titlen på vores nye report.

SPEAKER_00 1:35

Ja, det handler jo meget om Kinas produktion og eksport. Og Kinajok 1.0 var ligesom stort bølge, man havde, da rigtig meget produktion flyttede til Kina. Og så Kina ligesom begyndte at eksportere flere flere var til resten af verden. Men dengang var det meget varen, som vi måske ikke var direkte konkurrence med i væsten. Det var sådan var med højt arbejdshold, draggavn af laver løndomkostninger. Så det var sådan tøj og legetøj og sådan nogle ting. Og der var ikke rigtig noget, der ramte os for alt år, og vi var i konkurrence med. I væsten og selv dem. Så det var egentlig, men det var stadig et chok, som de lavt uddannet, og den del af produktionen, der lå i vesten. Der mistet man nogle job. Så opstår der sådan nogle andre job et andet sted. Men det var ligesom 1.0. Kina. 2.0, det kan man sige, at det er betagsen for, at Kina nu igen for alvor har turbo på eksportmaskinen, men den her gang, så er det altså varet, som vi tætter på at konkurrere direkte med. Det bedste eksempel, som folk nok kan genken, det er jo biler, hvor Kina virkelig står frem med elbiler af høj kvalitet. I stærk konkurrence ikke med tyske bilfabrikanter. Så det her Kinach 2.0, det er jo et chok, som i langt højere grad den produktion, vi har i den vislige verden. Og derfor nok også derfor, at det får væsentlig mere opmærksomhed nu end Kinach 1.1.

SPEAKER_03 3:26

Nu har vi jo haft det menen også i år for at snakke om Kans økonomi, men vi kan måske ikke godt lige gentage det her afsnit også. Hvad er det, der sker præcis i Kines økonomi, der gør, at vi nu får alvor også ser det at øget eksportpreis i Europa og i EU.

SPEAKER_00 3:40

Jeg har ikke sige, at Kina gennem rigtig mange år har haft stærkt fokus på hele tiden at krave op af værdikæden. Ik at blive ved med at producere midt lege, så hele tiden gør sig bære. Fremstingsmæssigt på mange måder, som man så i Sydkorea og Japan i deres økonomiske opstænk. Og der er det bare ved at komme godt stykket op af den her vardikade, hvor de nu begynder at produceret. Ja fremstillings var af meget højere kvalitet. Der ligger også en meget stærk industripolitik bag klaret prioriteter. I 2015 havde vi den her midden gen i 2025, som fik meget omt os. Det er jo så over to år siden nu kan man sige. Men det var også en politik, som ligesom fremhævst, tror jeg, det er 8 eller 10 sektorer, som hvor Kina ville være stærke i fremtiden og blandt andet elbiler som en af.

SPEAKER_02 4:38

Og faktisk på det tidspunkt, så var dele af medien China 2025, den var bygget på den tyske industristrategi Industri 4.0. Det viser også, at der er faktisk en udveksling og inspirationen mellem Europa og Kina på det her industripolitiske område og teknologiske område.

SPEAKER_00 4:56

Ja, helt klar. Jeg tror, at Kina i lang tid har kigget til Tyskland. Kina har ikke ønsket af den her klassiske gonomiske udvikling, hvor servicektoren ligesom overtger næsten hele økonomien og fremstillings rykker ud af landet før siden, fordi andre landes overtager det. Der har Kina haft en klar strategies land. Det skal bare være fremstilling af højkvalit svarer. Vi skal være helt påpen af den herkæde. Og det er det, der foregår i Kina nu, det jo også med det nye fæmpe plan, at man bliver ved med at træde her på spideren, for at blive ved med at blive bedre og bedre. Og det er jo der, hvor vi nu ligesom kan sige, at kigner egentlig træd på spiler med det i mange år, men nu er vi at komme derop, hvor de begynder at kunne matches på mange områder. Og på nogle området begynder at overhære os. Og hvis du kigger 10 år frem, så kan man selvfølgelig tænke, okay. Hvis i forsætter midt tryk, så kan vi for alt og begynder at blive præset i Europa og USA.

SPEAKER_02 5:58

Altså i sidste uge satte de europæiske leder sag ned til en arbejdsmiddag med titlen Global Macro Imbalances and Their Implications for European Competitiveness and Prosperity. Og alværd om Kinder. Men med tur ikke at have Kina eller China med i ovskriften her. Simpelt lidt af nervøsten for, hvordan kineserne vil reagere. Nu har EU simpelthen et handelsunderskud på opmod 360 milliarder euro med Kinder. Og altså hvert land i Europa har simpelthen et handelsunderskud nu med Kinder, også i Danmark. Og Jens Hæsk sagde faktisk, og vi tænker Jens Hisklømt som et ven af programmet, hercenter for EU handelskammer i Kina for uvid. Han fandt ligesom i ramme og sagde, og nu parafaserer jeg her, men det er ikke så meget et partnerskab mellem Kina og Europa, som det er et containerskab, der sejler fra Kina til Europa, pakket med container, og returnerer næsten tolt. Og det synes jeg, det er et meget godt billede på en måde. Der også belyser nogle andre fansætter af den her problematik. Og efter det her møde, så det der blev en af konklusionerne. Det var, at mødedeltagerne simpelthen gav mandat til von der Line Ulla von der Line om at udvikle nye og stærkere værktøjer på baggrund af europæiske sammenhold og dialog med Kina. Og de her værktøjer, det er jo holdt sandsynlige tariffer, tålmoret eller andre ting, som man ser, der måske kan være med til at skabe en eller anden form for balance over nogle af den her kinesiske eksport til Europa.

SPEAKER_00 7:53

Ja, det er. Jeg er ingen tyr om, det har fået et kæmpe fokus, også i det her handelsunderskud, vi nu har det egentlig kommet de sidste, fire år, og der ikke nogen tegn på, at det kommer til at blive mindre. Et perspektiv på det er jo også. Det er jo det, som man vil hører fra Kines side er, at blandt som Tyskland. EU samlet set har faktisk hands overskud. Men lige over Kina har vi underskrivet. Og Tyskland, som jo typisk er dem, der måske står mest forsk ud i konkurrence med Kina, de har selv haft et kæmpe handelsoverskud i mange år. 15% af BNP. Det er nu på 4% af BNP. Men på mange måder har de virkelig lavet af meget stærkt fremstillingssektorer og eksport in landet forbrug. På mange måder er det, som de nu siger, at jeg finger af Kina bør. Jeg synes, der er mange ting, som er reelt nok, når man kan ser Kina. Men problemet ved at bruge handelsobalancen, det er lidt, at det der man kaster med st, når man selv har brugt et glas i rigtig mange år. Danmarker har jo ikke også haft et rigtig stort handelsår i rigtig mange år. Så jeg synes, den del af argumentet, tror jeg ikke rigtig bider på kineserne. Det var vi skal hen. Og fordi mange af de har de serer. Det er jo noget, som vi har brug for, og som vi er gladlig køber som forbruger. Men der, hvor der er en poinning, det synes jeg er jo, at der er klart områder i Kina, hvor der ikke er den her reciprocitet, som er også er blevet meget populært ud i det her år. At Kina har et politik er klart, hvor de forserer deres egne virksomheder med en offentlig udbud af andet. Og der er det klart, der er det jo færre nok, at vi i Europa ser. Hvis vi fortsætter det, så kommer vi til at gøre det samme. Så jeg synes, der er del af debatten, som er helt færd. Og så er der også del, hvor jeg synes, at det måske ikke er de bedste kort at spille i hvert fald over for kineserne, fordi det klinger lidt hus med kineske øjne, når man selv har haft en lang måde den samme udvikling i rigtig mange år. Men jeg tror, at det her kommer for at blive. Og det er spændende, og jeg tror, det bliver et spæt forhold i komme tilgnale. Og det, som Europa afvejer, det er jo sådan, hvad kan blive den kanske modreak, hvis man begynder at sætte højtler.

Rapportens hovedpointer og deres betydning

SPEAKER_03 10:41

Hvis vi lige skal dykke ud i rapporten igen og komme omkring nogle af vores hovedpoinker. Så et omkring 30% af Danmarks største virksomheder er højt eksponeret over det her kan 2.0. Vi har kigget på nogle af 30 af Danmarks største virksomheder. Vi har taget ud fra børn tilpus. Jeg har kigget på internationale virksomheder, eller virksomheder, der er internationalt eksponeret. Og det rester så selvfølgelig det her kinesiske presisær mode sciences, grønt teknologi, industriel teknologi, automation og avanceret produktion, altså præcis de sektorer, som virkelig driver dansk eksport og produktivitet også vores fremtid i vækst. Og så en anden punkt, at den, at konkurrence kommer på flere marker samtidig. Det er, at danske virksomheder selvfølgelig bliver presset på Kina. Det er i stigende grad, det har det været i mange år, der et retsvært marked at være konkurrencedygtigt på, igen som du siger, at kineserne bliver dygtige og dygtige og er ret gode på deres eget hjemmearkeder. Men vi ser jo også, at når Tyskland bliver ramt. Det er jo vores største handspartner i Danmark. Og hvis deres økonomi bliver ramt af Kina jo.0, så rammer du selvfølgelig også danske værdi af forsynskede og dermed også dansk økonomi. Og så også, at konsekvenserne kan blive alvorlige, eller vil blive alvorlige for dansk økonomi. Det siger jo selvfølgelig sig selv, altså, hvis man mister omsætninger i danske store virksomheder norisk bare for nævne et eksempel ikke, fordi det kun skal handle om dem. Men de driver meget af vores vækst. Så kommer det selvfølgelig til at påvirke arbejdspladser, og altså væksten i Danmark. Og så at vigtig nu, at Danmark og Europa har brug for en strategisk industripolitik, altså som et modsvar på det her Kinasok 2.0. Og det kan vi måske også dykke ned i senere. Det er i hvert fald noget, vi også hører. Hvorfor kalder man det et sjok. Det er jo et sjok. Det er jo kommet. Altså, som du også sag indskråd fi år af vejen før det også. Vi har bare ikke været gode nok til at omstille os den her nye kinesiske vigtighed. Og selvfølgelig heller ikke måske taget den alvorlig. Hvis vi skal starte nu med hovedpængden. Se fra din stol af rapportens bekymringer, som vi opstiller, det beretet det.

SPEAKER_00 12:44

Jeg synes. Synes, det er beretet i den fandt, at der ikke tvivl om det her Kina tog, det kører det kører stærkt. Og det kommer til at forudsætte med at gøre stærkt. Og det er jo ligesom, som vi snakker om. Det er kommet bagfra. Og i lang tiden så bliver det nemt at lidt et godt stykke både. Men nu er altså ved at komme op på siden af så selv overhælder. For nogle måde er konkurrence jo godt. Det får også til at komme op på termen. Man skal også huske på, at vi har stadigvæk masser af syge virksomheder, som virkelig, vi lever af også, det er jo innovation. Og det bliver endnu vigtig i fremtiden, at vi er gode til at være gode til innovation. Fi det bliver der kampen også kommer til at stå. Men man kan sige: man skal også huske på, at når Tyskland har en fremtidssektor, der er meget stort over 20% af pæn, så er det jo fordi, de har været gode til inværken. Det er jo fordi, de har været gode til at udvikle virkelig gode produkter, som resten af verden gerne har vilj købe. Og en meget høj kvalitet. Så også faktisk på, at vi ikke grafsen ud, så vi har bestemt gode kompetencer også. Men vi skal selvfølgelig også være bevidst om, at konkurrencen bliver hårdt. Men igen, det har været kommet køben af det her og indtil videre. Så har vi synes kunkuren. Man stadig laver arbejdsløshed i Danmark og i Europa i beskæftigsen på det højst i mange år. Så det er jo ikke sådan, at vi står i en stor arbejdsløskrise på det her på nogen måde. Og så er der også et element af. Bon måde har vi jo for at lokere flere ressourcer om forsvar, som vi skal bruge nogle flere hinder til at kunne udføre. Infrastruktur i Tyskland, som trænger til at blive udviklet. På nogle måde er det jo også en fordel, at vi kan købe varer i udlandet i kina afre kvalitet. Men klar som virksomhed og danske virksomheder. Konkurrencen bliver hårdt og hårdt. Det tror jeg også allerede, at de oplever. Men måden, de dygtige virksomheder overlever på, det er jo hele tiden også at forsøge et skridt forhold på innovationsfrøkken. Og så er også, at vi ja noget af det, vi er god til Danmark, jo. Det er jo ikke fordi, at Danmark har udviklet mikrochips eller nogle af de her virkelig store teknologier, som vi som virkeligheden har været med til at gøre stærk teknologiske. Men vi har været rigtig gode til at finde små nischer her, hvor vi så er virkelig stærke og lever det. Og alle produkter er jo sammensat af virkelig mange forskellige komponenter. Og du kan altid gå ind og optimer en lille del af kiden og så lever det. Og det er måske også der, vi fremad i Danmark, skal være gode. Uver til hvor gode kinder bliver, så kan de jo ikke produceret var i verden. Og det er også nødt til at hjælpe omfang og fokusere på nogle områder. Og der vil altid være huller, hvor vi tror, hvis vi har det rigtig øje for, det kan komme ind og spille en rolle. Ligesom vi også ser lidt nogle afske virksomheder i Kina. Danfor som virkelig har set okay. Nu bliver der bygget data center i Kina til en helt store guld medalje, men vi har noget teknologi, der kan bruges til det. Så det er også noget med hele tiden at være på terg og se, hvor jeg har de nye muligheder. Det flytter sig hele tiden. Og det skal vi være gode til at gå spot.

SPEAKER_02 16:21

Kina har jo været i gang med at bygge innovation skal man sige infrastruktur. I hvert fald siden midt shina 2025-2015, som du nævnt. Det betyder jo også, at en del af det her faktor kan man sige, eller hvor anerkendelse, eller hvad vi skal erkendelse, eller hvad vi skal kalde det. Det er også, at der er nogle industrier, hvor simpelthen den globale model af de her industrier begynder simpelthen med opstillingen af store kinesiske virksomheder, og også de her økosystemer ud i Kina at blive omskrevet. Og her er Live Science, et eksempel fra. I tidligere eksemplet lavet grønne teknologier. Og inden for vindindustrien, og nogle, jeg har talt med i vindindustrien, det ser jo, at ofte så vil man finde på vestlige charter, så står der, den og den virksomhed af den største, hvis man ikke taler Kinder med. Og Kinder har jo så stor volumen inden for vinden, og selvfølgelig inden for sol. Men af de fleste også nu eksemplet, hvor Kina er så langt fremme et eller andet. Men hvis vi kigger på life science, så er modellen med, at der er mange store lifescience virksomheder, som støtter store universiteter rundt omkring i verden, og på den måde får talent, men også kan tidligt opkøbe præparater, som de kan i hvert fald overrække have monopol på. En den del, altså det omskriver kineserne fuldstændig på den måde, de udvikler. Og der tror jeg inden for nogle industrier, der står man lidt på den her veppe, kan man godt se, at det er sådan, at vi har operet inden for de sidste årtier, og kineserne viljer på en helt anden måde. Hvordan omstiller vi os til den, og hvad kommer vores rolle til at være inden for det. Det er bare en anden problematik end det faktum, at der også kommer til at være kinesiske løsninger og store kinesiske konkurrenter. Der er mange facetter af det.

SPEAKER_00 18:17

Og det er også derfor sind vigtigt at være i kina for virksomhederne. Ellers det går så stærkt, så hvis du skal se, hvad der sker og konkurrant, når det gør i Kina. Og så er det nødt til at være der ud, og være på meget tæt hold, ellers så mister man hurtigt tror jeg fængerne på pulsen, og så kan du for i går begynde at gå galt. Så en del af løsningen også, at virksomheden rent faktisk er i kina og kan følge med i, hvad der forår.

SPEAKER_02 18:49

Og noget af det, som vi også snakker om i vores rapport, det er, at når vi snakker om kinasjok, så er det jo virkelig nemt at begynde at blive skramt et eller andet sted. Det er jo en eller anden form for panikægt, man godt lidt kan se ude i medierne i forskellige dele af Europa nu. Og vi konkluderer jo også, at det handler ikke om dig kobling af det her. Det handler jo simpelthen om, at vi skal ind et sted, hvor løsningen er også, at vi har en snak i Europa, om der nogle industrier, vi skal prioritere, fordi på nogle områder, eller ikke på nogle områder, internationale virksomheder kommer stadigvæk til at være på det kinesiske marked. Men Europa rolle om måske støtte og strategisk støtte til nogle industrier, kommer måske til at være anderledes, end den er i dag. Og det er den her industripolitik, som du også nævnte, Kasper. Det er bare inden alle går i fuldstændig snakde? Men det kræver samtidig, tror jeg, at vi kommer til at have nogle svære samtaler, også om, altså, er der nogle industrier, vi skal poste penge i, måske også opbygge innovationsøkosystemer, som du også nævnte, at innovationen kommer til at blive ved med at være vigtigt. Hvordan opbygger vi det? Eller bygger oven på det, vi allerede har?

SPEAKER_00 20:09

Ja, fordi vi har jo allerede på et har allerede et økosystem. Men det er klart, at vi kan gøre mere. Jeg synes måske, at vi har lidt table i Europa, at staten griber for meget den. Mængde steder, vi er rigtig dårligt i Europa. Det er jo i forhold til, at når vi har startup, så det er der masser af. Vi har et højt uddannelseker, og vi har masser af innovation. Vår vores stor udfordring er, at når de får en vis størrelse, så er de brug for mere kapitale. Og der kan man bare se. Det er jo også noget rækker i rapporten, der snakker meget om konkurrence ikke. Jeg fremhæver, at når det når et vis niveau, så tror jeg ikke af turge i et helt andet miljø, også for at finde kapital til at vokse videre. Og så kan man sige, at kan vi så gøre i Europa der. Tydligvis så har markedet ikke formået at løse den opgave. Og tegen siger jo et eller andet sted, at hvis markedet ikke løser en opgave, så man kan se faktisk hvilke mening, så staten nødt til at gå ind og støtte eller udfylde den rollig. Så jeg synes på nogle måder, at virkelig også ser meget i Kina statslig Venture Kapital for det andet, at vi skal opret nogle fronde med statligt kapital, som kan gå ind og netop at sørge for, at de her startups lige rent faktisk kan vokse ud. Jeg kan selvfølgelig også se, om vi ikke kan få marked op at køre bedre for det her. Der meget snakker om kan vi få nogle pensionspinge ind og blive bedre til at være det her tålmodige kapital og det her ting. Men jeg stræffer altid lidt på, at pensionsgærker, så de har ligesom deres mandat er jo bare at give det bedste afkast. Ik er om sådan der en samfundsopgave. Så det er ikke sikkert. At det ikke kan løse den opgave. Og det der, hvor jeg synes, vi skal være lidt mere åbne over, at der er rent faktisk markedimperfektioner. Og der giver ret faktisk mening, der bør slaten gå ind og spiller en roll. Det som vi også, man kan sige pret af, at Kina giver så meget støtte til teknologi. Men i virkeligheden teknologi er jo ikke, som vi støtter uddannelser rigtig meget. Hvorfor støtter vi uddannelse? Det er selvfølgelig des for, at mennesker har de samme muligheder, og vi gerne vilde de her sociale arv og det her ting. Men det er jo også fordi, at det giver mening, at mange har en uddannelse. Det faktisk. Hvis du var en sted, der havde en høj uddannelse i Danmark, så kunne vi måske ikke, så da ikke bruge det selv meget. Men når man har en høj uddannelse, så får du nogle skærer fordele ud af, nogle netværksfekter. Og det er et andet eksempel på, at der gærer faktisk meningen af staten går ind og støtter. Teknologi i min øjne i hvert fald nogle teknologier. A et område, hvor der er de her økonomisk bråd positive eksternaliteter. At virksomheden alene kigger jo kun på, hvad optimer min profit, og ikke på hvad optier samfundets profit. Men hvis der er teknologiudvikling, som kan glefundet, så er det faktisk ud, man bliver gå ind og sy. Det er noget af det, som har gjort i meget står stelt. Man kan diskutere, om de har gjort på meget og sådan nogle ting. Men måske skal vi være lidt mere debat, som hvordan kan vi lave industripolitik svar? Så man kan også lave industripolitik dårligt. Men måske skal vi kigge på det og se, hvordan kan vi skruve sammen smart, så vi sørger for at være med helt fremme på teknologi også, hvor det koster noget. Det koster noget at være med, hvis du gerne udvikle helt nye teknologier.

Det makroøkonomiske perspektiv

SPEAKER_03 24:01

Hvis vi skal tage det helt op i den makroøkonomiske helikopter? Nu talte vi indsvis om Tyskland. Jeg har jo hørt nogen sige, at Danmarks slipper måske lidt billigt, end Tyskland gør at Frankrig gør, fordi vi ikke har samme store industriet, som for albor bliver præset af Kina. I hvert ikke nu. Det er også en konklusioner på vores report selvfølgelig, at vi skal ikke 5-10 år frem og se, hvor presset er vi så der. Men hvad betyder, hvad betyder Tyskland for Danmark? Hvis Tylands økonomi bliver altså markant påvirket af det her kina jo 2.0. Hvad betyder det så for Danmark eller andre af vores europæiske handelspartner?

SPEAKER_00 24:36

Ja, vi har jo helt klart det, man kan sige, at jeg tror, det er 65% af Danmarks eksport, der går til Tyskland og vores største eksport marked. Så ja det betyder helt klart også noget for Danmark, hvordan det går i tysk økonomi. Så det er sådan en god penge, at nogle gange glæder man, at der er jo nogle indirekte effekter, som kan påvirke også omvejligt. Så det er jo selvfølgelig med til at gøre, at man skal have ekstra fokus på det.

SPEAKER_03 25:04

Er Europas konkurrence ernød under pres fra K. Og så kan vi se en effekt af, at det påvirker, hvor vi kan se også fra din stå som økonomer, du har set, at der måske er nogle fremskrivning, der gør. Vi skal altså til at tage det her alvorligt. Hvor stærkt samholdet af så EU, når det kommer til stykket, som du har ser med kinesisk modbræs. Men er den her trussel, hvis vi skal kalde det en trussel, men lad os bare sige ny virkeligheden. Er det en reelt ting, som vi skal forholde til? Ik også fra Danmark, at vi bare sidder nu fylder ikke særlig meget i valgempen. Nu har vi selvfølgelig godt nog fået en minister for konkurrencekraft, der har fokus på det, og vi har også en minister, for vækst os, som jeg selvfølgelig et eller andet sted håber, vi i hvert fald. Det er også det, vi gerne vil med den rapport. Det er der fokus på, der kommer altså ret meget konkurrence nu for Kina, vi skal forholde os til. Hvad gør vi som et lille land som Danmark, hvor vi kan se, at vores virksomhed bliver måske præset af Kina, men hvad sker der, hvis vores europæiske handelspartner de så også bliver preset af i Europa bare bliver mindre?

SPEAKER_00 26:02

Jamen, altså det er selvfølgelig nogle udfordring, og vi helt klart skal bruge mere energie på at forholde os til. Og derfor det er også rigtig positivt af i komme i den rapport, fordi det er det jo sådan, der har brug for forget det mere på dagsordenen. Man forner også. Det er det, som du ser. Vi nu har en minister, der også skal fokusere på konkurrencraft. Det er måske også udtryk for, at det er vi og noget helt frem, og den her opfattelse af kina er bare nogen, der kopierer, det er måske noget, vi skal til at lægge lidt sklukken. Så jo, det bliver en vigtig ting frem i retten. Jeg vil sige, at jeg tror, vi. Hvis vi større for, altså i virkeligheden, hvis man ser på, hvad det, der gør nationer rige, og hvad det, der gør dem mere produktive, så er det jo at have et rigtig stærkt uddannssystem. Der og investerer i teknologi, der have et set op, hvor man støtter iværksætter, hvor man kan holde på dem, når de begynder at vokse og blive store. Hvis vi fokuserer der, det er ligesom sådan de root cause, som man godt kan lide og page på i Kina. Det er der, man ligesom gøder jorden til velstanden. Og så kan man sige, så der andre, der også bliver gode. Men så vokser kan man sige den samlet kage, hvis vi alle sammen bliver bedre. Og jeg tror jeg meget, som jeg tror før med, at Kinder bliver bedre til nogle ting og udvikler nogle ting. Men der er også mange af de ting, hvor der opstår nogle muligheder for danske virksomheder, som kan gå ind og sige, okay den her kædje. Men der kan vi måske gå ind og være dem, der bliver verdensmestre i lige præcis det her lidt kiden. Og så kan vi leve det. Vi skal måske ikke have fokus på at sige, at vi skal være gode til hele kæden. Så er det, man tror jeg, kommer til at sætte bag ud. På den en side, så synes jeg, at vi skal klart have opmærksomhed omkring det, som I også skærer her. Samtidig skal vi også tro på os selv, og vi skal så også gøre de ting, som er vigtigt. Man kan sige sport. Der konkurrerer man også hårdt, og hvis der kommer nogen bag fra der bliver bedre, så skal man måske bare træne ind hård i træningslokalet. Når man nu træner, og det skal vi selvfølgelig blive ved med. Men jeg synes: på mange områder, har vi et godt udgangspunkt. Der er også områder, hvor vi klar kan blive bedre, og det skal vi have fokus på at blive nu børn.

SPEAKER_03 28:36

Ja, altså nu kommer du lidt ind på det også til sidsten. Har Europa brug for en ny industripolitik, altså som et direkte modsvar på det pres, vi ser fra kerne og kinesk industripolitik, USA har jo også industripolitik, selvom de ikke vil kalde det det direkte. Og kan vi have det fra et samlet Europa fra EU's side, eller bliver det så, at de enkelte medlemslande og nationer siger, nej vil det, og vi fokuserer på det. Hvordan gør man sådan noget fra europsk side, hvor man jo trods alt, altså, ISA har en stærkere føderal magt i hvert fald en kommission nødvendigvis har. Og så er jo et Kina, hvor Chtjænge kan sætte retningen. Og såverængt. Det godt være, det ikke er så svært. Det er lidt svære at få implementeret den, men han kan lidt flere ting end kommission kan i EU. Hvordan ser du hele den her problematik?

SPEAKER_00 29:19

Det er måske vores største svær i Europa, at vi er mere fragmenteret. Der er forskellige interesser. Ligt snart, man siger jo kæmpe, nu skal vi støtte et eller andet skab et kæmpe forskningscenter for noget. Så begynder man diskutere, hvor det skal ikke hen. Og hvem skal have arbejdspladsen af de her ting. Og det gør, at ting tagt tid, og nogle gange bliver man aldrig egent om det. Det er måske også lidt præmisen for EU, så vi er nødt til at acceptere. Fi det er jo det, der gør, at vi også har et større grad af selvstændig, end man vil have i det enkelte stater i USA. Men det er selvfølgelig et område, hvor vi den svaghed, vi har der, den bliver mere og mere kritisk. Fordi at vi nu står i en stærkere konkurrence. Så jeg synes. Hvis man ser på nogle af de steder, hvor der, hvor vi måske har det stærkeste produkter overhovedet. Det er jo i Holland. Det er CML, der laver de her maskiner til produktion af tips, som du kan ikke lave de mest avancerede tips i verden uden lige præcis den maskine, som de har lavet. De bliver også udviklet med massiv støtte fra regeringen i sin tid. Og det er lidt det, der er i det, at hvis du skal lave så store nye teknologier, eller være med til at udvikle det, så kræver det meget kapital i ryggen kræver meget støtte. Så jeg tror, vi er nødt til at tænke over støtte mot forskning masivt. Fordi meget af det her kommer ud af forskningen, som du nævner i USA. Men sig USA har måske ikke sådan skillet så meget med de her med at støtte og trods der opfattelse af selv, at det hele er kommet ud af marked. Men mange af de her teknologier, som er rigtig stærke på. Det er jo kommet ud af forsvarsforskning i DAP som det amerikanske forskningsenhed i militæret. U af NASA, som jo også. Så har vi ikke på samme måde haft den her store forskningskel i Europa. Vi har ikke sådan et samlet militær, og hvor vi samme kan sige, at her bruger vi en masse penge og sætter ind. Så det er vores svaghed, synes jeg, vi er lidt fragmenteret. Det er måske noget, vi er endnu vigtigt, at vi kigger på. Hvordan kan vi løse det? Band sæt op og andet. Jeg har også vart færre handel. Det synes jeg er 100%. Næskern i fagsede virksomhed i nogle steder. Så skal vi selvfølgelig komme et måtte.

Hvad gør vi fra dansk og europæisk side?

SPEAKER_02 32:09

Der må nødvendigvis komme en reaktion, fordi det kommer, altså det vil komme til på et tidspunkt. Og det gør det jo virkelig at betyde taber. Kasper og har også talt nogle gange omkring ABOT som et godt eksempel i Europa på at svær EU-medlemsstats initiativ. Det er jo et samlet konsortium, der er gået sammen, og som er blevet en kæmpe system. Og det er også bare for at sige, at vi har de her tyksterer historisk, og vi har flere af dem i Europa. Vi skal prøve at inspirere både af de tykketer, vi har haft, og også hvordan det er kineserne og amerikanerne gør at finde vores egen model for det. Så skal vi have vores egne værdier med, fordi vi har de her svagheder eller måske udfordringer, men samtidig så det, som vi har i Europa, det er gode liv som de fleste andre i verden stræber efter hærdom. Og også at vi i liberale demokratier som regel kan komme meget længere i interessantgrupper, og mobiliseret kan man sige støtte. Og det er jo det lidt, der er vores opgave og vores udfordring også at få rykket den vores styrker ind i den nye realitet, vi står overfor sammen med en industripolitik. Hold og det er den næste punkt, det jeg gerne vil snakke om her, det er at der er også en del, der snakker om, om skal vi til at vælge vindere? Nu snakker vi lidt tidligere om det her med at der er specifikke industrier, vi skal fokusere på, måske ikke støtte. Og det bliver jo vanskeligt, fordi hvor skal de sådan lidt anden industrier. Og måske hvis vi ved, hvor de her prioriteter er, så ved vi også, hvor vi kan samarbejde med kineserne måske på nogle andre områder. Lige omkring konkurrencedygtighed. Der han af sandal og DI. Han var ude og skrive her forleden efter at han havde været i styrig til World Competitiven som noget. Så skrev han, at Danmark er gået af nu. Det lyder positivt, men det i de seneste tre år, der vi rykket tilbage og nu ude af top fem. Og mens Kasper og jeg var på folkemødet, så kom der en artikel ud i finans, hvor Læsk Sanddag også var ud at sige, at vi har et helt unikt vindue lige nu for samarbejde med Kina. Og det var simpelthen noget som ham og Jakob Åb fra Karlsberg, de snakkede om i et panel her på folkemet. Jeg kan godt tænke mig, at nu bevæger os lidt ind i, hvad er løsningen på den her situation. Hvad kan vi gøre? Og fordi det, som jeg selv synes er komplekst ved hele det her, at der er nogle åbenlyse områder, hvor vi er udfordret i Europa. Men løsningen er også, at vi skal begynde at agere. Og når vi aggerer, så reagerer kineserne også, og det gør amerikanerne også. Så vi kan ikke bare sige til kineserne, hvorfor er det i. Så jeg stender så mange varer til Europa, så kommer vi til at få noget særligt sådan konstruktivt grundlag, kan man sige. Og har nogen form for forhandling på med kineserne. Så jeg tror, grund, der kommer den her panik, som jeg sagde tidligere omkring det her Kina chok.0 er også. Jeg tror, vi er lidt i sådan et erkendelsesområde lige nu. Verden er sådan her, kineserne er stærke på nogle områder, nu skal vi finde ud af, hvad vi gør.

SPEAKER_00 35:52

Ja, men helt sikkert. Det derfor, jeg synes også, at vi skal holde argumenterne på der, hvor man kan sige, at vi kan dokumentere meget tydeligt, at der er nogle forskel og noget. Og så er der også områder, hvor nogle argumenter måske bliver lidt lidt mere tvivl, i hvert fald, som kæsserne hurtigt vil kunne søde tilbage på nævnik det her med handelsoverskud før, hvor man kan sige. Altså ja, vi har selv haft, og har stadig et stort handelsoverskud. Så er handelsoverskud i virkeligheden et godt mål for om konkurrence er færre eller ikke færre. Det er det måske ikke. Og så er der sådan. Det er vigtigt, at man tror, at Kina også ikke er jo på den måde, og tænker, nej, men det går nok over, det gør det ikke. Men også at man fører dialogen på en super måde. Nogle gange så hører man det her, at Kinder før sådan en predatory trade policy eller et eller andet. Så man er en strategi badge om, at man bare skal alle andre. Jeg tror, at din strategi er ikke at have en svag indlandskømi og fortsætte bruger krisen næst 10 år. De har nogle udfordring lige nu i den skang, som gør, at denlandsk økonomi er svag. Men jeg tror, hvis de kunne vælge i morgen og den skulle være stærk eller svag, så tror jeg ikke gerne, at jeg vil så, at den var lidt stærk. Og de har også gjort en del ting. Så kan man diskutere, om de botgør mere og alt muligt. Men den her opfaldelse nogle gange af, at der er en eller anden, der sidder nogen i Kina, og har en eller anden lidt undsættet strategi i forhold til at den tror jeg, man skal lidt væk fra. Så jeg tror egentlig, at Kinder er på mange måder, som klest andre lande. De kigger på deres egne interesse og forsøger at udvikle deres land. Så ikke slippe sted med. Det vil ikke slippe af sted med. Og det er derfor, for reciproitet, synes jeg der skal gå igen. Og det må ligge, at vi må have de samme regler. Og så der hvor argumenterne er lidt tyndere. Synes, dem skal vi gænme i skåten. Kinder også bliver kritiseret for deres valg. Og forsværer sådan noget. Men ikke er valut ikke vægt, fordi økonomi har været i krise. Og når vi har haft krise, så har vores valut af også været svagden. Så det ikke en anden bidst strategi i bakingen om, at nu skal vi bare have en svag valut. Så jeg synes, det er nogle af de argumenter, der bliver også tit fremfør. Og så kan man sige en af de ting, som der lige kommet måske rapport, som prøver at måle hvor store akineske subsidier egentlig. Og det er ligger frem til, at det er sådan noget 4-8 gange større end i Europa. Jeg synes, det er fint at lave sådan en rapport. Men det, det som også fremgår, det er, at over halvdingen af de subsidier som går frem til, det er ligesom, at Kina har mere favorabelt finansiersvilkår, fordi det ikke er på markeds vilkår. Men kigger man sådan lidt 10 år på hver kineske virksomhed at kunne låne penge til. Selvom det har været under markedsbranden i Kina, så er randinået bare været meget højere i kina, end det har været i Europa, hvor vi har haft negativ renter i længere år ikke inflationen kom. Men så i alle de år har vi jo haft fordel af at have markant laver finansierings omkostningen i kineserne. Og det synes jeg lidt manger i OSDs beregning og det får også Kina til at være, at det er bare bedstingsarbejde i det her ikke laver på onden, så nu får du også DT i steden for, og så tænker jeg nok går bedre ikke. Men sådan nogle typer, jeg synes, det er vigtigt at have facks på plads. First der virkelig facts, som er færd. Og sige, her, der er det ikke færd. Men problemet er, at det bliver lidt en subær for mange ting, hvor nogle af dem er for nem forkniserne og skyde ned og lidt tal.

SPEAKER_02 40:01

Det klart. En del af det, det skriver vi også i rapporten, men det tror jeg heller ikke lytter med overrasket over. Det er, at Kasper og jeg også. Vi mener, at vi bør vide mere om, hvad der sker med i Kina. Både på kinesisk industripolitik, men også når du snakker subsidier, så det hurtigt til, at så er der nogen ud, og så tænker jeg, okay, så det var da smokinggund. Så er de faktisk ikke så konkurrencedygtige alligevel de der kinesiske virksomheder. En overfarlig konklusioner også at drage af det her. Fordi de er netop blevet subsideret for at skabe virksomheder, der er konkurrencedygtige, og de er konkurrencedygtige også på teknologi. Jeg tror simpelthen, at man kan tale åbent med sine kinesiske modparter, som du siger, hvis man har fags og den rette indgangsvinkle. Jeg tror virkelig, at det er også noget, man kan forstå i bækken, at vi kommer til at lave en industripolitik. Og det kan ikke hænge sammen, at vi taber tusindvis af job. Og så var den der rapport fra Center for European Reform. Og også nogle andre medierapporter, der snakker om det, at man mister omkring 10.000 job i Tyskland om måned i både afsektoren, men også manufacturing og produktionssektoren også. Og det er jo sådan nogle faktorer, der får Europa til at reagere. Hvad svaret så bliver, det må vi jo se. Men jeg tror, at hvis man kan forklare over for kineserne, hvad tidlinjen for det her. Og der kommer til at være områder, hvor vi kan samarbejde. Og der kommer også til at være områder, hvor der kan være kinesisk investering i Europa. Altså, så er det ikke kun en tårmor. Altså svaret bliver ligesom nødt til at være realistisk også, og også være kalibret og balanceret, så tror jeg godt, at man kan lytte til det i dag.

SPEAKER_00 42:05

Ja, det tror jeg også. Der er i hvert fald væsentlig større chance for, at den tykkelet har en vis i hvert fald. Og jeg tror, man kan sige. Der er også meget fokus på det her med, vi skal blive mindre afhængigt af Kinder og de risking og sådan noget. Jeg kan sagtens forstå, hvor det kommer fra. Men realitet er bare, at hvis vi gerne vil have gang til de bedste teknologier, at skiner kommer til at opfinde ting i fremtiden, som vi kan få kæmpe gavn af, hvis vi vil bruge det. De kan få gembret på medicinområdet, som kan være til fordel for os. Men det kræver, at vi er villige til at fortsætte med at handle med dem. Og villigt til at løbe den risiko, der er at handle med andre og være afhængige af andre. Og ellers så riserer vi også at på mange måder og sætte os selv tilbage. Jeg tror, det er lidt. Det er lidt ønskerænkning. Det her med, at vi kan blive lidt uafhængige af kina. Vi kan måske godt blive mere afhængige. Men du kan gå fra 80% til 70%, der er stadig meget afhængigt. Så man kommer til at stikke sig selv lidt i øjnene på det. Det er nå i diskussionen er der også. Men nogle gange så føler jeg også som om, at nogle ting er. Men deret af ønsker ting, hvad er realiteterne ret faktisk. Og så riskerer vi at lave nogle kirke beslutninger. Hvis ikke vi forholder til, hvad realiteterne ret faktisk er. Så ja, men Kina er kommet. Det er kommet i snel for nogen. And andre har set igen nogle år, at det her kommer til at ske. Og det kommer til at følge mere i fremtiden. Så ja, det bliver noget, vi stigende grad skal forholde til at debere. Og også kan man sige noget af det som Kines modsvartid også i handskrigen i USA og andet er at sige: at vi har ikke kontroll, hvad USA gør. Men vi har kontroller, hvad vi selv gør. Vi kan sørge for at gøre vores hjemmebejde så godt som muligt. Hold snudde spåret. Breme at blive dygtige. Og have den her langset tankegang. Og indt videre så virkede meget.

Er Kina ikke bare som Japan i 1980erne?

SPEAKER_03 44:45

En jeg også tit hørte, når det gælder Kina og Kines industripolitik. Der er stadig mange, som ikke tager det til strækket seriøst og så høre til argumentet om vi var også bange for Japan i 80erne. Det kom også med deres biler og en eller anden form for industripolitik. Og så gik det ikke særlig godt for deres økonomi, og det hør jeg koblet sammen, at folk jo hører. Det går ikke særlig godt for Kines økonomi, og demokrafien er på vejen ned, og befolkningen bliver halveret frem mod 2021, så vi skal måske ikke være så bange for Kina. Hvad tænker du om de argumenter, at det er ligesom Japan, og økonomien er på vejen, og folk så derfor ikke tager den her udfordring, hvis vi skal kalde den. Og trussel alt afhængigt af hvordan man ser det alvorligt.

SPEAKER_00 45:23

Ja, altså jeg flere ting. Altså man kan sige. Noget af det som af det, man ser kær, fordi man også kigget på Japan. Og det der sker lige i 80'erne og 90'erne, og du sagt pludselig ikke synes, at det var så fedt, at Japan bliver at blive stærk. Og så lavede med den af plæsærk tilbage i 80'erne, hvor valgeren blev opskrevet. Og på mange måder, det der også har dægt Japan frem industripolitik. Og det er i hvert fald med kineserne. Det som kan siger, at det, der gik galt for Japan, det var, at de overvist af amerikanerne om, at de skulle ligge industripolitik i skåden. Og så stoppede meget af deres teknologiske udvikling. I hvert fald ikke langsomme. Og Kina siger om det bære. Det kommer ikke til at gøre. Det må vi ikke gøre den samme fejl som Japan. Så det kommer i hvert fald, hvis vi skal regne med, at Kina bliver ved med at træde hård på sviden på det her industripolitiske områder og teknologi. Så er der bare den forskel af, at Kina er på et helt andet udviklingsniveau i gennemsnit af Japan var der tilbage i dag. Japan var på mange måder en færdig udviklet økonomi. Markant laver befolkningen end Kina. Og derfor kan man sige, at så havde det jo måske på mange måde udtømt det der potentiel, der havde. I Kina, der kan du sige, der har du stadigvæk kun en tredjedel af befolkningen der noget op i middelklæsen. Du måske halvvar til det herching op forløb. Det er 1,4 millioner mennesker mod Japans 160 millioner eller markant større kræft, der kommer her. Så vi sige sammenlignet med Japan. Det rigtig af de her demografiske udfordring og andet. Men det der i virkelig afgør, hvor stærk er du som nation og magtmæssigt der, og hvor stærk du bliver teknologisk, og hvor stærk militær er. Og der skal vi forvente, at Kina forsætter frem. Og selvom deres begræning færder med et par 10 millioner over de næste 2030 år, så vil jeg slet ikke være over en milliard mennesker til den tid.

Outro

SPEAKER_03 47:44

Jeg sidst Allen, vi er på fald. Hvis vi skal give nogle gode rød med både de danske virksomhed og danske beslutningsker. Det var så nogle af dem være. Hvis du skulle give tre gode røde.

SPEAKER_00 47:58

Det er jo bare at blive ved at fokusere meget på uddannelse og innovation investering i teknologi. Vær så tæt på Kinder som muligt. For at finde ud i, hvad der forgår. Og så kan man sige, at mange virksomheder også i Kina får få gavn af de forhold, der er i Kinder i forhold til, at snakker om det genisk ting går bare hurtigt. Det får du jo har du delet i, hvis du er der ude. Så det er i hvert fald et par ting. Og så sørger for hele tiden, og det er sikker på. Det er også allerede har. Men lige tiden af øjnene åbner for står der nye muligheder. De virksomheder, der har succes af jo ikke dem, der laver det samme produkt i hundret år. Det er dem, der hele tiden ser, okay, strømmen til den her vej, så er det behov for de her produkter. Der behov for lige præcis den her teknologi, som vi er rigtig gode til. Lad os udvikle et produkt, der passer ind i det system der. Lidt som eksemplet med datacenterne, hvor der er roling og ting der. Så er det et område, som man måske slet ikke har forestillet, så man vil gå ind i pludselig opstår muligheden. Og så skal man bare være på plæt. Så ja, mange forskellige ting i virkelig.

SPEAKER_03 49:17

Ja du skal have tusind tak, fordi du igen var gæst i programmet og talte om vores eport af det. Hertid fornøjelse af det nok. Ik sidste gang, vi har der med. Vores report kan læses og downloades som pdf på vores hjemmeside.dk. Man kan også kontakte os på kontaksknab af sinulysiker.dk, hvis man vil have den tilsendt eller have kommentarer fra mas eller jeg. Så vi synes, det er for vigtig evne til at generale, og det er noget, vi skal have fokus på, også fra politisk side, fordi som du siger, vi skal begynder at investere i noget mere i det, som Kind også gør rigtig godt, så jeg også på fremtiden kan være kongrig og så for. Jeg har så Jand med Kim, og der ander, og også flere Specific. Tusk for lidt med.