Special - Status på EU og Kina - Med Jens Eskelund

31/7-2026:

En særlig gæst er forbi studiet.

Vi skal nemlig tage en status på EU og Kina med præsidenten for EU-handelskammeret i Kina, danskeren Jens Eskelund.

Er EU og Kina på vej mod en handelskrig? Forstår EU og Kina hinanden og tager hinandens bekymringer seriøst?

Og er Kina-Chok 2.0 egentlig et chok, når det kommer til stykket?

Alt det og meget mere hjælper Jens os med at blive klogere på.

KinaNørderne af Sinolytica
Følg os her:
Substack | Webpage | FB | Twitter | LinkedIn | Instagram

Transcript

Intro

SPEAKER_02 0:11

Selekom tilbage for King og Special. Det er virkelig special. Men vi har en særlig gæst i studydag. Det er meget forging. Det er nemlig at Jens E, som er præst for EU Handskammer. Jens velkommen til Parkas. Tak skal du. Vi er glæde for, at du bliver at bruge lidt af din sommerfærd her sammen med os. Vi har egentlig også sommerfærde, men når man kan få sådan en gæst som dig, og man kan se som dig i studiet, så siger man selvfølgelig ikke nej til det. Jens du har joet i Kina i rigtig rigtig mange år. Hvordan ind du, måske kan du starte for at introducere vores lidt til din uddannelsesmæssig baggrund, som måske ville overraste fleste i forhold til de positioner, du har i Kina. Hvordan startede du og hvordan er i Kinder?

SPEAKER_00 0:58

Det var lidt længere historie. Det starter helt tilbage i Asken Texas, hvor jeg var udviklend i 9697. Og hvor jeg så mødte min kommende husru i 1997. Og hun var så selvfølgelig vis kineser, og hun var også studerende på universitetet. Og det var sådan et første møde med kinesisk forhandlingstak. Og jeg så ret hurtigt fik et ultimatum om, at enten så går det med mig til genk, eller så er nok af, det stopper. Og jeg tog så en hurtig beslutning. Hun var og er meget dejligt. Så jeg rykkede med hen til begin i 98, og skulle i gang med at finde på noget lavet. Det var ikke så lige til, fordi jeg havde en masters i filosofi, skrev speciale om universalismen i liberalt politisk teori, og det er ikke noget, der selv er så langt så meget i Kina. Men det var en mulighed for at sådan radikalt gent, hvad man så skulle finde på i Kina. Og på det tidspunkt her i 98 da jeg rygget til Kinder. Så jeg godt se, at der sker en masse på handelsområdet. Kinder var på vejen i WTO i 2001, og for mig der klart, at handel ville være noget, der vil være ret dominerende for den fremtid udvikling af Kina. Så jeg brugte en del energi på at finde ud af, hvad der var for nogle virksomheder, der var interessant. Og der vil jeg selvfølgelig gerne bevare kontakten til Danmark. Det var ret klart for mig tidligt i forløbet, at en virksomhed, som mærker havde både ambitionerne og mulighederne fremadrettet med det, der var gang i på det kinesiske marked. Så jeg brugte en del energet på at få lavet en god ansøgning ansøgning kom til at kende folk og selvfordet ansøgningen til mask og resten af historien.

SPEAKER_02 3:00

Har du været i Kina for noget kendskab til Kina før mødten den gang kommende husker og flytte til Kina?

SPEAKER_00 3:07

Altså en lille bitte smule. Der var studerende, så var jeg i Kina på 4 i 93 i to tre uger. Men det var sådan set det kendskab, jeg havde til Kina. Det kom helt ud af det blå. Jeg tror, jeg kunne indt hvor som helst i verden, afhængigt af hvilket pas min kone havde. Men nu er det tilfældigvis kinesisk. Så det er jo da jeg andet af. Og jeg har ikke set mig tilbage. Det har været absolut fantastisk. En helt speciel periode, tror jeg, i Kinas historie. Og på grund af Kinas størrelse, måske også i verden historien. Kina er jo selvfølgelig et helt andet sted i dag, end Kina var, da jeg kom i 98. Da jeg kom i 98, der var BNP indbygget det lidt 1200 dollar, det vil sige altså 100 doll om måned, og i dag ligger det blom 14.000. Der er ingen sammenligning. Altså landet fuldstændig transformeret. Det hænger selvfølgelig også sammen med, at da Kina kom ind i W2, var det som om, at hele verden der et vakuum, der vente på, der kom nogen, der kunne udfylde globaliseringsmæssigt. Og der tror jeg, at Kina var det rigtigt land på det rigtige tidspunkt. Og vi så jo også, at der var en ganske eksplosiv vækst i Kines handel med omverdenen, specielt i de første år fra 2001 og så ind til finanskisen i 18.

SPEAKER_01 4:31

Hvordan var det at gennemleve de år, altså og fra Beijing. Altså. Hvordan oplevede du Kina ændre sig i det år egentlig?

SPEAKER_00 4:40

Altså. Jeg tror, i det første år, så var det jo rigtig meget det fysiske udtryk. Det var omkring 2000, af Beijing som by dramatisk ændrede karakterer. Da jeg kom i 98 havde man stadigvæk på toner. Der straks af kvadratkilometer efter kvadratkometer. Man kunne bogstaveligvis gå i timer i de her huster. Det gik ret hurtigt efter 2000 med at få ind på det og bygge en masse nyt bygger. Mede af det desværre skræmmet. Man kan begræve, at meget det gamle bedin er tabt nu, selvom meget af det måske også var så dårligt, at det simpelthen ikke var værd og vide. Da jeg kom. Jeg kunne hentet af min svære far i en gammel volga bil. Jeg tror simpelthen ikke, der nogen rustig sper tilbage i Kina overhovedet i dag, men det var det i hvert fald sådan en gammel grøn volga, jeg blev hændet i. Det var den terminal 1, som jeg tror næsten ikke bliver brugt i dag. Men jeg tror selvet over i terminal 2 i begin 4 ringvej, var ikke bygget færdig og tredje ringvejg, kom stadigvæk indellem se hæste vågningen. Så det fysisk er noget der meget. Og så var det også det, at Ben var jo meget forenet. Men brug stadig kun til at fyre op. Det blev forbudt inden for tredje ringvej i 2001, men lige der kom. Hvis man havde lidt skjort på, så kunne du godt have skøret kraven, altså, der var blevet godt farvet. Foreningen blev faktisk værre senere, men det var så ikke på grund af kul og kokningen, men det var så fordi, altså byggeriet, altså fordi der blev bygget så ekstrem meget i særigen op til olympiaden i 2008. Altså blev det bygget utrolig meget. Og det støver. Og så var der også den der voldsomme udvikling af bilparken. Da jeg kom i 98, så vidt jeg huske, var der 300.000 biler i bæt. Og 15 år senere var der 5 millioner af. Med og stort set ikke. Jeg husker stadig tilbage i 2003, da jeg tog arbejd også mask og kunne høre i bilen på vejen, at man sagde nærmest med stoldtid i stemmen, at nu har vi også fået af trafik her i baking. London, Paris, New York, og nu bliver ting. Det tror jeg nok, at den holdning der, at man ikke er helt så triumferen i dag, når du kommer til trafikprover. Men dengang var det ny. Men forhåbentlig også noget, der løser sig.

SPEAKER_02 7:23

Hvordan du som at blive prædent for EU-handskammer? Du har selvfølgelig også været involveret i det danske handskammer ude Kina, også men det er jo lige vildt stort skridt derfra til hele EU. Altså er det noget, du stillet efter, eller var det noget, der lidt kom med omvej?

SPEAKER_00 7:38

Nej, så jeg har jo været. Min gamle chef, som også ansat mig i mask, Tom Bjørn Sønder. Han var selv meget aktiv. Han var været formand både for den danske handelskammer, og han var en af stifterne i af det europæiske handskammer også. Og min rolle i det tidligere år, det gik ret hurtigt efter jeg blev ansat hos mask i 2000, og så i 2001 kom jeg til at rapportere direkte til tom. Og han involveret i handskammer og arbejdet med det samme. Så det har været naturligt. Altså først først i første mange år, altså var det noget arbejdet, som jeg hjælper med. Men hvor jeg så oversigt selv bliver involveret af to år. Altså jeg har lavet handskammer og arbejde både i det danske og det europæiske handskammer det sidste kvart århundred. Så det handler jo også om. Altså jeg jo meget glad for Kina, og Kina er på mange måde med den nye hjem, men altså jeg også først og fremmest europæer og jeg er dansker, og jeg ser også med den erfaring, jeg har fået opbygget i Kinder, at der er en mulighed for at bidrage til begge sider. Og forhåbentlig finde veje frem af, der gør, at som man kan se i Kine, at der er noget win i det for, men i hvert fald at den fornuftig vej frem, der gør, at det er et forhold af en relation, da ikke bliver set som værende for ensig, og en så blev set som beget. Det er jo lidt klemt lige.

Hvor står relationen mellem EU og Kina lige nu?

SPEAKER_02 9:11

Jeg skal springe ud i det, fordi vi kommer til at snakke rigtig meget om EU og Kina i det her afsnit. Teste år havde vi markering af 50 år for de bilateral relationer mellem EU og Kina. Hvor vil du sige, at EU og Kina står hen lige nu.

SPEAKER_00 9:27

Alt tror, at den relationer, som du rigtig siger, så var der et 50 års jubilæum til år, ikke, at det er en relation, der har brug for et servisk tærk. Der er ingen tvivl om, at forholdet mellem EU og Kina, det er noget, der har bidraget enormt til både Europa og Kina. Europa ernemarkedet for Kinder i dag. Og handelen med Europa har skabt utrolige mulighed og velstand i Kina. Det europæiske virksomheder har i hvidviden og udstrækning bidraget med deling af teknologi, de har lokaliseret deres virksomheder. De har lokaliseret deres værdikader, de har bidraget med skattebetalinger. De har trænet lokal personal også videre. Europa har bidraget ganske ganske betrækket til udviklingen i Kina. Men samtidig har import fra Kina jo også skabt utrolig velstand her i Europa. Vi har alle sammen fået højere købekraft, fordi vi gennem Kina har været i stand til at købe kvalitetsprodukter til en meget lavere pris, end det ellers vil være muligt. Og det er jo noget, som her for Danmark kan mærke til Danmark eller til dagligt, at de simpelthen får mere for pengene. Og nu specielt jo efter, hvor inflationen har været i store spøgelse. Der kan man sige, at import fra Kina har jo haft en indvirning en deflationær, hvis der finder sådan noget deflationær indvirkning på økonomien og med til at holde priserne en lille smule i skærp. Så det har virket begge sider. Spørgsmålet er jo nået til et sted, hvor det, der virkede for ti år siden simpelthen ikke skaber værdi for begge sider på samme måde, som det kan. Og det er jeg ret overbevist om, at vi er nødt til at gentænke, hvordan forholdet skal se ud. Jeg tror, at man kan betyde hvor det stadig sker værdi for begge sider. Jeg tror igen. En ting, som kan sige om kæseten er jo, at det er generelt utroligt pragmatisk. Og jeg tror et af de ting, vi har sammet altid har getet som råd til vores virksomhed. Det er, at man er nødt til at være til at artikulere, hvilken værdi det, man skaber for Kina. Og hvis du ikke med din aktiviteter skaber positivt netværdi af Kina, så har du ikke nogen fremtid. På det område er Kina jo fristis næsten til at sige forfriskende transaktional. Det gør det jo ret nemt egentlig at forstå, hvor de vil hengag. Så det handler om lidt at forstå Kinas udviklingsmål, forstå i de proviner eller byer, hvor man nu etablerer sig, hvad det er. De har brug for det og se, hvad det man kan bidrage med. Og hvis man kommer med noget, altså så er man også velkommen. Og det er jo der i dag, at vi er jo meget kan se det, hvor man måske bliver lidt kølig og modtaget på centralt hold, fordi at der er nogle andre prioritet af dem, som de virksomheder kommer, og måske lige netop har når man tager ud i provinderne tårde i byr, så bliver den røgt løberet ud. Det hænger jo lige pæt sammen med, at den kineske økonomi ikke har det vanvittigt godt. Så alt der kommer apparat til at skabe arbejdspladser, skærbet og økonomisk aktivitet generelt er rigtig rigtig velkommende. Men for Europa er spørgsmålet jo i dag nu, hvor vi ser med den her ekstreme ubalance, vi ser handlen som i øvrigt stadig vokser ganske hurtigt. At spørgsmålet for Europa bliver den værdi, vi får ud af forholdet med Kinder, eksisterer den stadig? Er det nok, at forbrugerne kan få billige i varer, eller er det ved at være et problem nu, at vi ser, at europæiske virksomheder simpelthen ikke kan konkurrere og bliver nødt til at lukke konkurrence fra Kina af for hur. Og der kan man sige. En anden godt råd til virksomheden, det er måske at don't kill your cost might. Fordi at igen, hvis konsekvensen er, at det fører til at lavere økonomisk vækst i Europa, så er der måske ikke så meget gemeldet i det for Europa. Og der var gold med 6, det var ude med en ret interessant rapport, den er frit tilgængelig på nettet. Med forecast og en fremskrivning. Den kom her i december 25, hvor de ansågler, at i 2021, så vil Kinas handel vil medføre en negativ vækst i den europæiske økonomi på minus 0,5. Og for Tyskland især vil det medføre en negativ vækst på 0,9% i 2029. Hvis du vokser med minus 0,9%, så er det altså ret meget, hvis du som Tyskland kun vokser 0,3 procent. Og det er der, jeg tror, at der bliver været et problem i relationen, det er, hvis vi ikke længere kan se, at Kina bidrager positivt til Europa. Altså bliver spørgsmålet: hvorfor gør vi det her? Hvorfor handler vi ikke? Jeg tror, vi skal huske på, at hele fundamentet for WTO, som er ret fornuftigt, og W2 har jo været fantastisk på mange måder, er jo, at når vi handler med hinanden, så skaber der effektivitet, og det skaber værdi. Og det er jo sådan set hele sådan, altså retfærdigsen for, vi har ting som W2. Det er netop. Hvis vi har de her strukturer af det her de her regler for, hvordan vi handler med hinanden, så sker det muligheder for, at vi kan have effektivitet og vækst gennem handel. Men hvis vi er sted lige pludselig, hvor den handel af forskellige grunde, hvor ikke længere skaber væk, så igen af det, som hele tanken omkring handel baser sig på, at den forsvinder jo det, jeg tror, at vi er nødt til at have den diskussion med kanden omkring, hvordan kommer vi tilbage til et punkt, hvor relationen og hvor handelen og gentidige investeringer netto skal være værdi for begge side. Det vil jo ikke være lige fordelt, men det skal være et tal, der større end noget om. Der skal huske på. Europa er jo slet ikke alene der. Jeg tror, der er mange andre landet og regioner, som er mindst lige så hård ramt som Europa. Altså hvis kigger på Sydøst Asien eksempelvis i Indonesien, Malaysia i Thailand. Jeg tror også, at Afrika, ser vi jo, at der er mange lande, der kæmper med at få en egen industri på benet fordi, at der er så bedner konkurrence for Kina. Så jeg tror, det er noget som Kina er nødt til at tænke over. Altså, hvordan hvis vi skal blive ved med at vekste vores eksport. Hvordan tilsikter vi så også, at der risk er positiv værdskabelse for vores handlage. Og det er blæfra lidt vindet lige nu.

SPEAKER_01 16:33

Det er faktisk også noget, vi har nævnt i vores nylige rapport, som Kasper og jeg er udkommet med her for nogle ju tiden siden, og vi nævnte også den her Gold Mans rapport. Men Jens, altså, hvad kan vi så gøre fra europæiske side? Altså, der har jo været Industrial Accelerator af? Hår vi set, hvor det her kinach, er virkelig kommet på titlerne på mange artikler i forskellige medier her inden for de sidste par uger. Men altså, hvad kan vi gøre på europæiske side af industriel politik, den rette vej at gå? Eller hvordan kan vi, hvad kan man sige, få den dialog ordentligt i gang med kineserne, som du nævn før?

SPEAKER_00 17:12

Så først og fremmest, så tror jeg, at vi skal være. Vi skal være klar på, hvad det er, vi vil. En mere strategi starter med et point of departure og et point of arrival. Vi synes, jeg har i Europa sådan et rimelig klart artikuleret point of departure, hvor vi er i dag, og hvad det er for en trusel, som mange industrier føler sig plesset af lige nu. Det er som om vi ikke rigtig har artikuleret, hvad det er, vi rent faktisk vil. Og det synes jeg måske også, at det var klart her med de erklæringer, der kommer ud fra top mødet mellem handelskommissærern Sjkovit og den kinesiske halsminister vangre, at det handler om at adressere ubalancer, men hvad er det forbalancer, vi forsøger at adressere, og hvorfor det er væsentligt. Jeg tror, at det er betydlig forskelle mellem den europæiske og den amerikanske position, når det kommer til handspolitik i forhold til Kina. Hvor amerikanerne typisk antager og har antaget sådan en ret fundamentalistisk en dollar-in, en doler ud approach til balance? Så men jeg, at for Europa, det er langt langt højere grad handler om afhængighed. Det handler om europæisk autonomi. Hvad er det for industrier, vi er nødt til at bevare i Europa for at være her over vores egen fremtid? Og hvad er det for industrier, der i farer for at forsvinder fra Europa? Jeg tror, der er rigtig mange industrier, som ikke er strategisk og hvor det fint. Jeg tror, 95% af julepynt i Danmark lige nu er produceret i Kina i én provins Kina, og sådet i EU i det her. Men er det strategisk? Og der tror jeg altså netop den slags produkter, men altså formentlig 80 85% af alt, hvad vi køber fra Kina er ikke strategisk. Der kan vi jo blive ved med at købe den. Det er jo ting, og det synes jeg, at vi så understreget her i forbindelse med den her eksportkontrol af sjældent joarder og magneter. A Kina er villige til for at nå politiske mål at bruge de her afhængigheder offensivt over for Europa. Det tror jeg, at jeg er overvist om, at Europa er nødt til at træde i karakterer og siger, at det her går simpelthen ikke. Den eneste måde at svar igen på, det er at diversificere. Det er jo ikke noget, som kineserne selv gør jo. Kina vil jo ikke have mere end 20% af deres fossilige energyning, altså importer og naturas fra mere end et land. Det kan man så lidt med lige nu på grund af det, der sker i Møsten. Men altså hæsigten er jo, at man ikke skal have mere 20%. Der kan du sige med Industrial Accelerator af, at når man taler diversificering, så er man måske op til 4% af de her meget specifikke produkter. Så ser jeg faktisk ikke særlig meget i Industrial Accelerator af, som kineserne ikke selv har gjort allerede tidligere. Og der tror jeg jo bare, at vi skal kineser om, at prøve det her. Altså vi har nogle af de samme bekymringer, som jeg har omkring afhængighed af andre. Altså Kina har jo fokuseret på self-reliance de sidste 2030 år, og jo specielt i både den tidligere og den nye 5 års plan. Vi har haft ting som Med 2025, som jo netop handler om at blive dominerende i visse industrier. Den sidste 5 årsplan gav også Dual Circulation. Der var et kæmpe fokus på at menneske afhængighed inden for teknologi, energi og fødevaren det kan vi jo se, at det bliver. Der kun etnu større fokus på det i den 5-plan, der løber fra 25 til 30. Der er jo ikke nogen i Europa, der taler om self-reliance. Europa går overhovedet ikke lige så langt som Kina i den her ikke. Men der er legitime bekymringer om, hvorvidt vi er blevet forafhængigt af Kina på nøgleområdet. Og der skal vi med kineserne om. Der har vi jo noget. Og derfor ønsker vi at diversifere. Det behøver jo ikke nødvendigvis fordi, at vi er bange for at komme i handskrig med Kina. Vi så jo nedlukningen af gen her i forbindelse med COVID. Jeg tror, det er et sted mellem 8. del og en 9. del af hele verdens eksport i container, der kommer ud af Jangser. Hvis dukker den, så er altså godt nok nogen, der kommer i klemme. Så jeg tror bare generelt og det kan vi også se, når vi taler med vores medlem i den skanget. Forsynskig supply resilience. Det er noget, som virksomhed tænker rigtig meget på.

Forstår parterne hinanden?

SPEAKER_02 22:00

Er vi så gode nok til at forstå hinanden. Er kineserne gode nok til at forstå Europa, som jo er 27 medlemslande, 20 nationalstater, som er nok mere forskellige end de kinesiske provinser, og er vi fra EU siden gode nok til at forstå Kina. Nu havde vi et eksempel også. Det er selvfølgelig forsket på, når vi snakker parlamentet, og vi snakker Kommissionen, men der sidder nogle parlamentar, der laver lovgivning, hvor vi i hvert fald havde et eksempel på nogen, der skulle lave lovgiven omkring Timu og Stijen, som ikke har været i Kina siden 2013. Altså man ikke været. Vi er lidt begyndt at sige, at hvis du ikke har været i Kina de sidste 10 år, så har du aldrig rigtig været i Kina, fordi tingene ændrer sig så hurtigt. Er vi gode nok fra europer side til at forstå Kina. Netop så siger, at vi kan lave noget strategi ud for at korrekt grundlag. Og er kineserne gode nok til at forstå, hvor vi kommer fra?

SPEAKER_00 22:48

Jeg tror kineserne 100% forstår den europæiske position. Jeg tror bare ikke, de føler, at det er nødvendigt for dem at tage højt for det og lyt til, hvad Europa er bekymret for. Altså igen, som jeg nævnt, altså de her ting, som Europa begynder at tale om det er jo ting, der har været i fokus i Kina i år. Så jeg tror, altså helt fundamentalt, at kemiserne 100% forstår det ikke. Men altså på det faktiske niveau. Så kan du sige, altså, hvordan du, I tager altid tim fri handel. Altså hygler. Man tror med gengendelse og tariffer, hvad det er. Men altså, det er taktik. Det er takisk. Det er jo noget, de gør for at se, hvor faste Europa er i kødet. Og det har vi jo bare ikke været særligt fest. Og jeg tror, det er en del af det, der er problemet, at kæmpe har lidt op den opførelse, at hvis de siger bør, så kræver Europa ned for træret. Og det var interessant at se jo med bildtariferne, at der var nogen ret moderate tariffer, der blev annonceret fra Europa. Altså jeg tror, det var mellem 12 og 35 procent i USA og Kanada havde deres 100% tariffer i Meksiko 50, selvom Rusland havde tariffer, der var højere end Europa, og tyrkiet for den til skælds skyld ikke. Men det var Europa. Det er Europa, at himlen faldt ned af. Og det var netop fordi, at man følte, at hvis man bare klemmer Europa hårdt nok på maven, så sker det jo. Problemet er jo, at hver gang at Europa kræver ned fortrædet, så bliver det dyre næste gang, at man skal sætte sig igen. Og så glemmer man måske også lidt. Den forsvindende lille europæiske eksport af biler til Kina, er jo primært luksusbiler. Og i dag er der jo 25% tarif på luksusbiler, der bliver eksporteret til Kina. Altså der jo allerede 25% på europæiske biler. Og i øvrigt så er helt generelt altså tarifniveauet på europæisk eksport til Kina langt højere end overniveauet ikke vanvittigt højt. Det er noget højere på europæisk eksport til Kina end kinesisk eksport til Europa. Så helt sikkert, at Kina forstår Europa, men Kina føler ikke, at man behøver at agere på Europas bekymringer. Bland omkring, hvorvidt Europa forstår kina. Jeg tror bare, det som kan være så dygtig til at spille på, og gøre helt bæst åben. Det er jo, at vi har som du også nævnt 27 individuelle medlemsstater, som har forskellige prioriteter. Jeg tror så også, at det er måske der, hvor Kina måske kan blive lidtrasket. Jeg tror specielt efter orban forsvandt, at der måske ved at skabt god, at Europa kan til enhed på nogle områder. Det selvfølgelig handler selvfølgelig ikke bare om urban, men også det faktum, at et land som Tyskland, jo, som traditionelt har været blandt de vilder i stemt over for Kina. Jo kan se, at man nu taber mere end 15.000 industri og arbejdspladser om måned. Og nu så vi jo lige her for i løbet af den sidste års tid, at folk har annonceret, at det nedlægger 100.000 stillinger. Det er jo noget, der har specifikt address til konkurrencen fra Kina.

SPEAKER_01 26:16

Og i den kontekst, så har vi jo lige set her for nylig van i kom til Norduropa, og også kom her til København og mødes med Lars Lykke og også her af den hos kongen. Hvordan læser du det besøg? Og hvad var nogle af de ting, måske ikke kun i Danmark, men også i Norden, så du blev mærkeligt, altså på vanges rundrejse.

SPEAKER_00 26:35

Først må man jo have lidt sympati for den stakkels vang i manden af 72 år, men altså til synden er jo super fedt og rejser hele tiden. Det er så den ujem der ved at have 22 medlemsstater. Det er, at man skal jo noget rundt i geografien for at komme rundt til meget sammen ikke med jeg tror, at for ham der handler det jo om igen, at få overbrakt nogle af de her kinesiske kernes synspunkter, og demonstræer til medlemsstaterne, at man gerne vil blive ved med at engageret sig med Europa helvede Europa, og vi kan finde løsninger på det hele, og vi skal ikke se på Kina som en modstandere, men som en partner, der er på ret til at tilføre løsninger. Jeg tror, det var en stor del af budskabet. Så han jo i øvrigt rejser rundt med i Europa. Og så er det jo en mulighed også for de nordiske lande at kunne gøre opmærksom på. Når vi taler om de her ubalancer, og der er nødt til at ske noget, så er det for real. Og igen håber jeg, at det er beskedet fra de nordiske land, at man bakker op om kommissionens arbejde. Fordi igen, jeg tror det. Som jeg hører allerst af Europa nu i lige færdig på grundrejsen i fem europæiske land og mødtes med det, men der, altså det, der nu er en lighed om det, er den største, eller det vigtigste lige nu af det europæiske sammenhold. Og der kan man sige, at på den måde er Europa måske lidt som recovering alkohol ikke. Det er måske ikke det da nyt i virkeligheden ikke i forhold til sidste år. Det er, at når jeg rejser rundt i Europa, så ser man alle steder, uanset om man er i madrid om Bruxelles eller Paris eller Berlin, eller København for den selv skyld ikke, at der er et reelt problem i forhold til Kina og for mange industrier, så er det problem. Den udfordring er eksistelt. Så jeg tror, altså i sådan en tolvtridsmodel, så det første skridt, det er at indse og realiser, at man har et problem. Jeg håber så bare ikke, at der skal tolv skridt til, fordi så meget så lang tid har Europa ikke. Men jeg tror, at det det er nu, og som ikke var der tidligere, det var, at der ved at være en fælles europæisk forståelse for. At det simpelthen ikke kan ikke blive mere at fortsætte ud af den nuværende tangent. Og igen, at Europa står over en udfordring lige her nu, som vil være afgørende for Europas industrielle fremtid.

SPEAKER_02 29:09

Du siger jo, at man er villigt til at lytte fra kinesiske side, og det er også det orange også på rundtur med, og Kines premierminister lige changer sagde ved sommerdags i Dan, den kinesiske by her i juni, også han hører også om det her Kemisok 2.0, men han snakker om China Opportunities, altså Kina mulighed 2.0. Men jeg i hvert fald også at høre dig tale om og mange andre taler om: altså det her promise-fatik, altså løfte udmærkelse, fordi vi har hørt fra kinesisk side, det skal nok blive bedre, vi skal nok gøre det godt, og der er ikke rigtigt er sket noget endnu. Vi har også hørt fra andre også, altså vestlige erhvervsfolk, som ikke mener, at Kina vælger det godt. Vores egen statsminister er jo tildan også af en overbevisning om, at Kina er ude på at udkoneret på nogle områder, så er det reelt, når Kina snakker om win-win og China Opportunity, eller er det primært for Kines egne skyld. Det er det selvfølgelig for de fleste af os, men den her løfteudmærkelse og alle løfter, vi skal vel snart til at se nogle resultater, for at Kina ikke bare er dreng, der går ud igen og ikke. For at kunne tage det seriøst.

SPEAKER_00 30:10

Det andet må du lige nævner Vinvin, fordi jeg alvæder nog siden, jeg har hørt det udtryk. Jeg tror måske, det er gået op for dem af folk begynder at råle lidt måden, når den kommer frem. Jeg tror dybest set ikke, at det, vi ser ske udfordrtset lige nu sådan industripolitisk er noget, man gør altså specifikt for skæd vesten. Jeg tror, at hvis der bliver skabt en masse afhængighed og det svækker vestens position, så tager man også det med. Så må sige, at det er jo bare en positiv side genst ved det, der sker. Jeg tror det afgørende lige nu for Kina. Det er, at det eneste, der sådan for alvor fungerer i den kineske økonomi lige nu, det er eksportproduktion. Hvis du ser på de andre komponenter af BNP, altså investeringer og forbrug, så er det virkelig sløjt ud. Og du har set altså investeringerne på ned af grund, når du så fx her i maj, som at retail sales faldt med 0,6%. Så der bare overhovedet ikke kommet i gang i forbruget. Og igen, der er en modvilje mod at blive ved med at investere i på områder og infrastruktur, hvor man bare kan se, at de investeringer ikke vil være rentable over tid. Og det gør jeg nu med den model, man har lige nu, så er produktion det, at der fungerer af kineserne og noget, som de jo er såbenlyst rigtig rigtig dygtigt til. Det der problemet nu, kæserne, og det kan jo godt lide at tale om konsumption, og hvordan vi får skærpet styrket af forbruget. Og vi har også set, at der har været en vis vækst, hvis man kigger tilbage under år i forbruget. Det der store problem det er, at det kan godt være, at forbruget vokser en lille smule, men så længe at det, der rent faktisk bliver produceret mængden af bare produceret siger det, som det hjemme i marked kan absorbere. Så er der et pres på, at man eksporterer. Det er jo lige nemt det, vi ser nu ikke. Det er meget dramatisk, når man nu eksempelvis kigger på det i mængder, og ikke bare i penge tærmer. Vi har jo set en real devaljuering af den kineske rendmin over, for især øven, hvor måske. Der bliver en vis konsensus om, af øven måske, eller at renvin måske er undervalgeret omkring 30% relativt til øven. Hvis du går ind på The economist online version, så kan man sammenligne valuta par. Hvis man samlig en Randmin med euro, så siger Big Mac indeks, at rendminben er undervurderet med 48,1%. Og det er jo det er jo værd at tage med, ikke? Og hvis du har en valuta, der hurtigt er blevet mindre værd, så er du nødt til at se på varmængen i stedet for den penge mængde, der skifter hen. Der kan vi jo se, at Kinas andel af den globale eksport er vokset fra 31,9%, når vi taler om container, 31,9% i 2019 til i dag 37,6%. Altså manger. I volumentrums, så tager Kina % global markeder hvert over. Og halvdelen af det har været på Europas bekostning. Så ja, det er det der, vi er i dag. Og det har været interessant at se, at Kina har jo vokset deres eksport ganske betragtet over de sidste 5 år. Og der kan vi se, at der er en ret direkte korrelation mellem detvaler af den kinesiske renvin, og så den vækst, vi har set i Kinas globale eksport. Jeg skal lige nævne, at når jeg siger devaluering eller undervaluering af rendmin, så er det ikke i nominal terms. Det handler fordi, at vekslekursen er nogenlunde den samme, som den var for fem år siden. Men det handler simpelthen om, at vi nu har haft fem år, hvor der har været markant højere inflation i Europa, end der har været i Kina. Og i Kina har vi jo lige haft tre et halvt år faktisk med deflation. Altså factory gate deflasion. Og det er den forskel. Det er den primære grund, det er den forskel, der er mellem inflation i Europa og deflation i Kerner men stabilt, der gør, at vi har set frem blive mindre værd i forhold til Europa.

Hvad fylder blandt EU-virksomhederne i Kina?

SPEAKER_01 34:43

Når vi er rundt og snakke om interessanter i Danmark og også i Europa, så synes jeg, at det med at forstå, hvordan Kina gør, det er der nogenløn forståelse overforse at kigge i. Men det så der måske er lidt mere udfordrende er netop den erkendelse, du nævnt før omkring, at det kan godt være, at vi skal have et mere mix af industripolitik og traditionelle markedskrafter, der kan få europæiske virksomheder fremad. Hvis jeg først set i rapporten, så efterfølgende Industrial Accelerator af, at jeg kan nogle gange blive lidt bange for, at det går for langsomt simpelthen i Europa. Og med det du lige ser, så kunne jeg godt tænke mig at høre: hvad fylder mest blandt jeres medlemmer i EU handelskammeret? Altså, hvordan reagerer medlemmerne på den her øde konkurrence fra Kinas side i fagta, der kom ud for nyligt, som jeg lige vil nævnen, at jeg giver lov til at svare. Det var det danske handelskammer, som var ude med den her korterlige indeks, som de laver sammen med Udenrigsministeriet og SDC og også DTMF, som sagde, at simpelthen halvdelen af respondenterne, som er medlemsvirksomheder, de sagde, at de kinesiske virksomheder i deres industrier var lige eller mere innovative og konkurrencedygtige end. Det er jo ret sikant at høre medlemmerne selv sige det. Nok du hører feedback fra EU-medlemmerne, hvordan reagerer de så på den her situation?

SPEAKER_00 36:11

Jeg synes, der er to ting. Når vi spørger vores medlemmer, vi har lige for et par måneder siden i maj udgivet vores årlige business confidence surv. Og det stod der, at det er den største med nogen man. Den største bekymring for vores medlemmer. Det er den kinesiske økonomi. Det faktum, at vi har haft deflation, og fact we gate af deflationer og konkurrencen simpelt er så skarp, fordi der er overkapacitet af nu kineserne kalder det evolutioner, det kan vi også godt. Men igen altså konkurrence forholdet på det kinesiske marked er så skarp, at det er bare virkelig virkelig svært at tjene penge i Kina. Jeg tror. Så der er forskellige stimater derude, man et sted mellem en fjerdel og tredjedel af kineske virksomheden tab skivet i dag. Og vi har dobbelt så mange, der var til economist for en morgen tid siden, altså så mange kaniske virksomheder som det globale gensigt, som ikke kan dægge deres rentebetalinger med den indjæning, de har. Så det er bare meget svært at tjene penge i Kina lige nu. Men altså det, som jeg faktisk ser som den største ændring, det er, at Kina er gået fra at være et marked, som europæiske virksomheder ger til, fordi man kunne tjene penge med selv på det kinesiske marked. Det er stadigvæk nogle virksomheder, der kan gøre. Kina er stadigvæk i visse industrier. Altså et meget vigtigt marked, det skal man ikke glemme. Men generelt så Kinas position i forhold til europæiske virksomheder har ændret sig. Det handler ikke længere så meget om, at du kan tjene store penge i Kina. Det handler mere om nu i højere grad, at i de fleste industrier globalt, har du mindst en kinesisk konkurrant, eller du har et multinationalt selskab, som har inkorporeret kinesiske forsyningsskader. Og det gør, at du som i virksomhed konkurrerer med kinesiske priser og kinesiske forsyningskader. Og derfor mange virksomheder, hvis de skal bevare deres position på marked. Der markedsand del, hvis de skal vokse, så vil det simpelthen ikke være noget alternativ til at blive en del af kinesiske forsyningskad. Og fordi det er der, du finder det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Så der er en masse af det måske sådan lidt modsætningsfølgt. Vi har en masse af vores virksomheder, som er utrolig opmærksomme på deres forsyningskader og diversifering af den slags. Men for mange er det jo luks, man ikke man ikke har råd til, fordi hvis man kan konkurrere. Hvis man skal konkurrere, så er det nødt til at være en del af de kinesiske forsyningskeder. Og det er grund til også. Og det kunne vi sige meget klart i vores business confidence survey, at vi har en lang større andel, faktisk også i år relativt til sidste år, der øger deres omshoring i Kina så ud. Så det vi kan set. Hvis noget, så bliver Europa lige nu mere afhængigt af Kina. Ik ikke mindre. Det viste vores survey er ret klart, at afhængigt faktisk den øser lige nu. Og jeg tror igen, at det har udet i 100% det faktum, at for mange virksomheder vil det simpelthen ikke kunne konkurrere globalt, hvis de ikke integrerer sig med de kinesiske forsyningsskader. Og det er nogle af de ting, som Europa er nødt til at være opmærksom på.

SPEAKER_02 39:32

Det er jo også til Kinas fordel, at man afhængig af det kinesiske marked. Og nu siger du altså, vi har nu spurgt masser af, hvad vi kan gøre fra side, men hvis vi er villige til at skulle bisende på fra kommission siden, og lad sige sammenholdet holder, og det er stort vidst i de her tider også. Kina har jo selvfølgelig sagt, at det er klar til at svare result igen. Vi så det med handskrigen mellem USA og Kina, at USA var nødt til at trække sig, fordi det gjorde ford, og i Kina jo bare sidder på de sjældent jorder. Både altså meddriften af dem, men også forbejdningen af dem. Altså, er vi fra europæiske side i stand til at vinde en handskrig med Kina, hvis de også skulle visen på? Og så det opfølgende spørgsmål, også når vi snakker om afhængigt, så snakker vi selvfølgelig også om afko. De kobling har jo også været en del af det risikoreduktionen er jo nogle af de emner, der også er fyldt altså siden corona og frem til nu. Man snakker meget fra europæiske side, hvad det vil koste også, hvis vi skulle afkoble helt fra Kina. Men hvad ville det egentlig koste Kinder, hvis Europa afkoblet sig Kina? Det vil jo også gøre enormt ond på Kina. Så har man så ikke også en eller anden pres på derfor EU at sige, at I kan godt skulle visen på, men I er stadig afhængig af det her marked, fordi I sender ikke rigtig rigtig mange flere container til Europa, end vi sender til jer.

SPEAKER_00 40:46

Kan du forklare mig, hvad den handskrig er? Jeg synes handskrig, det er et af de der idéer og koncepter, ligesom overkapacitet, som er så utrolig svære at forklare. Nu kunne jeg argumentere for, at Kina allerede førskrig mod Europa. Jeg ved så ikke, hvornår en halskrig starter og hvor den slutter. Og igen synes jeg lige, vi skal fast i. Kommissionen forslår jo ikke rigtig noget, som kineserne ikke selv har gjort. Jeg tror ikke, at det er nytt, at vi bruger sådan en handskretorik. Jeg tror, at vi er nødt til at se helt nøjtret på. Hvad er det, vi har brug for i Kina om fem år, om ti år, om 20 år, og bruge det som udgangspunkt. Det er, hvad kineser har gjort. Og der er jo ikke nogen, der har beskyldt dem for at være offensive og krigeriske og alt muligt andet. Så jeg tror faktisk ikke, at vi. Jeg tror ikke, vi hjælper os selv ved at bruge sådan en handelskrigsretorik. Jeg tror der, at vi måske kan bruge det positivt her jo for kæssen hører, kinesiske venner. Vi vil rigtig gerne handle mere. Og så langt størstedelen af det, vi laver mere handelsmæssigt. Kan jeg jo fortsætte fuldstændig uproblematisk? Vi kan da købe endnu mere, at det er slet ikke det der problemet. Men det altså de her områder, hvor vi har nogle bekymringer, som er helt tilsvaret til det bekymring, I har i Kina. Kan vi ikke lige sætte os ned og blive enige om, hvordan vi skærer den her. For mig da lyder det ikke sådan særlig hals krisagtigt. Jeg tror selvfølgelig, at der kommer en skarb reaktion fra Kina, og det er jo igen, fordi jeg tror, at kineserne ikke har tillid til, at Europa rent faktisk har styrken og sammenholdet til at handle sådan enhed, men det falder jo tilbage på Europa. Det er Europa først og fremmest, der er nødt til at demonstrere, at vi får må være og handle i enhed over for Kina. Så igen, jeg tror, vi skal prøve at træke dræmet lidt ud af det igen, og have et så skærpt syn på, hvad er det, vi ønsker at opnå. Hvad er det, vi har brug for at bevaret og øve vores autonomi. Fordi igen, jeg tror roligt, vi kan konstatere, at vi er allerede i sted, hvor vi er såfænge på mange områder, at det vil skulle være godt, hvis vi måske lige får lidt styr på, hvis nu er den en eller anden grund, og ikke nødvendigvis, fordi Kina bare siger, at nu vi ikke vil selv mere. Det kan være. Jeg ved det ikke. Jeg håber da ikke. Der går i være en ny virus, der kunne ske andre ting geopolisk, der gør det muligt. Altså bare, der gør, at vi ikke længere har adgang til komponenter og indput. Så der tror jeg, vi er nødt til at begynde at opbygge den bevidsthed om, hvor det er. Vi sbarre, og så begynder jeg at dræse dig. Jeg tror, først og fremmest i hvert fald sørge for, at vi ikke bliver mere afhængigt end vi allerede er.

SPEAKER_02 43:42

Nu er åbner op for en lidt såantisk diskussion i hvert fald af begreber af handskrigt. Altså nogle gode poingt. Altså det er noget, der bare bliver kastet lidt ud i flæng også. Det er Kinesjok 2.0 lidt også ud. Nu bliver vi lidt chokeret over, at Kina kommer med.

SPEAKER_00 43:57

Det er lige nu til retten, det har fandme ikke været chok for. Alværdå. Det har været offentlig industripolitik mindst siden 2006, Mara 2025 kom i 2015. I 2020 fik vi Dual Circulation. Det ligger der alt sammen. Jeg talte med en god vand. Janka ørkelet, som da jeg sagde, at jeg var så lidt ufreds med det her. Jarške, man skal ikke køre det Tjana flok. Igen fordi vi er lidt som den der frø i den der proverbet der gryd der ikke, der bliver langsom varmet op. Alts det her, vi har været intellektuelt dårne, måske har vi været grødige, og ikke været villigt til at se skæften på væggen. Og nu kan vi gå ud hjælpe med ud og se så tror vidt, hvad der i den nye 5-års-plan, hvad det er for fokusområde. Der 25 fokusområder, alt det, som Europa er god til i dag, hvor vi kan se, at der bliver et kæmpe industripolitisk fokus. Og som vi har kunne set de sidste mange år. Hvis du før industripolitisk fokus, altså det er the Kiss of Death. Altså vi så der med, som man kalder kine. De tre store, baterier soler og vind og elbiler ikke. Massiv investeringer ikke. Og så kommer der den her boom cykle, og nu er vi sådan i en blotpade, hvor ingen laver penge. Og det tror jeg, vi kan se allerede ved at gå ind og se nu, at hvor kæmper sagt, den der fokus vil være ikke. Der må vi altså forvente, at det bliver nogenlunde det samme, der kommer til at se massivt investeringer. Og så igen, fordi det hjemme i markedet ikke kan absorbere det. Rassen af i eksporten. Hvad kommer det til at betyde for den europæiske industri? Det er noget, som jeg synes, at vi skal have en øl til. Og så kan det altså ikke pas, vi kommer om fem år og siger, at det vidste vi ikke. Tejler 3.0. Kom nu.

SPEAKER_01 45:54

Jeg kunne jo ikke være mere indig. Jens. Jeg kan huske at snakke med nogle embedsfolk for mange år siden og så tilbage i 16-15. Og spurder, hvad er vores svar til midt en joh 2025 fra europskid. Det var der ikke rigtig nogen gode svar på. Jeg tror lidt, at det var fordi idéen om kinesiske konkurrenter eller virksomheder som virkelig seriøse konkurrenter over for europæiske virksomheder. Det er jo egentlig noget, der sådan virkelig først har slået igennem i hvert fald herhjemme inden for de sidste par år. Det er jo mere en erkendelse i virkeligheden. Derfor tror jeg, at det er mere choklet af lærk. Og det har også været, at måske der er mange her i Europa, at der ikke helt vildt indse det. E afinesiske virksomheder var langt længere frem, end man regnet med. Når du så har rejst rundt i forskellige europæiske lande her den her sommer, og snakket med embeds folk, som du nævnte. Hvad siger du så? Har de indset det? Er de villige sådan til at tage de her veld sværgens. Altså industripolitik? Det kommer jo nok også til at lave nogle vindere og nogle taber herhjemme i forskellige europæiske medlemsland. Samtidig med, at det er det også, som måske forhåbentlig kan gøre os mindre afhængigt på området og opbygge strategiske styrker i nogle industri. Hvad er din fornemmelse efter at have været på rdt?

SPEAKER_00 47:17

Så først jeg tror, vi skal holde fast i alt, der bliver lavet industripolitik hele tiden ikke. Men jeg tror, at det der det nye er, at man begynder at man begynder at indse, at den nødt til at lave. At der skal laves industripolitik med hensyn til simpelthen, at tilsikrer overlevelsen af visse industrier, som vi ansser som værende systemisk vigtig for Europas fremtid. Den bevidsthed er. Altså når det er så sagt, der hvor jeg rent faktisk set. Der hvor jeg set de store uenigheder i Europa, det er, hvordan man skal gøre det. Altså hvor der er nogen, og måske specielt nogen i Tyskland, jeg synes, det her handler mest om, at vi kigger på selv. Og hvis vi bare altså gør alt hvad den god drække sig, og selv bliver mere konkurrenced dygtig, så skal vi nok have særligt, den klarer. Og jeg tror, at der være andre, og måske specielt i Paris, hvor man siger, altså den støtte af kineske virksomheder får altså i form af subsidier i form af andre former for støtte adgang til billig gratis uendet mængder af kapital en undervalveret af valut og så videre, gør, at vi simpelthen er nødt til at. Det er ikke nok, at vi bare bliver mere effektive ropa nogle mere skal ske. Jeg er enig om, at truslen er eksistentielt noget skal ske, men hvor langt man er bare til at gå, det er stadigvæk. Det er vi langt fra en konsensussituation i Europa lige nu. Det haster lidt lidt, at man finder ud af, hvad man vil. Og der bliver jeg nu nævnt selv IA Industrial Accelerator ikke lige før. Jeg tror, et de problemer, vi har i Europa, det er jo, at vi tit kommer op med de her kæmpe store planer. Og IA, det tager jo formentlig mindst to år, før den er færdig. Den skal først genom European Council råd, og så skal den igennem parlamentet. Og den bliver jo formentlig skåret i små stykker. Og helt ud, når den er færdig med det om toer om to, det er verden formentligt andet, og der tænker jeg, at man måske ikke kunne gøre som kan gøre som virksomheder gør fleste. Altså hvis du ser et problem. Så er du problemet, og du finder den løsning, der er bedst andet til at løse det specifikt problem. I stedet for at komme op med den her plan, der forsøger at dræsere alting på samtidigt. Og hvis jeg måske lige afslutningen skal tilbage til min filosofiske baggrund, så kan man jo måske sige, at forskellen på Europa og Kina er forskellen mellem Plater og Adam Smith. Og i et eller andet omfang måske i Europa stadig lever i Platons hle med de evige idéer. For eksempel WTO og så videre de her højhelige principper om frihandel som simpelthen er sagt grosanget hvor imod, at Kinder og Adam Smith vil insisterer, at al menneskel handling er baseret på idéen om rationel egne interesse. Og der må jeg så bare sige i baggårskaben klar, at hvis det kommer til en match mellem Freund og Adam S, så vinder Igang.

SPEAKER_02 50:21

Jeg stærkt for lidt filosofi i podcast, og generelt i alle dehvertaler, vi her.

Hvad skal den nye danske regering gøre?

SPEAKER_02 50:34

Nu er vi jo danskert alle sammen, det ser det jo også. Vi har jo fået en ny regering for nyligt. Vi har en minister for væks. Nu har vi også en minister for konkurrencek. Det er jo også noget, vi taler om, når vi snakker om det er Kina 4.0. Om begrebet så dumt der. Det kan vi. Og så diskutere. Men vi bliver påvirket af, at Kina kommer længere op af værdskiden. Og uanset om vi kan lide det lej, må se så i timen, skal vi jo forholdes til det. Og det er jo også lidt lykkes af da Frankrig komme på besøg. Vi kommer ikke uden om Kina. Jeg trods for, at vi i det her landet har skået ned på Kine uddannelser, og også på making business skolsker det ned. Og masser af jer har også for nytt, og så offentgjort, vi vil prøve at lave synolyt kat til en Kina tænke tang, der kan i hvert fald kigge på nogle af de udfordringer, der står for, og sørge for at vi kan klippe mulighederne, men prøve at give vores beslutningstager, om de så sidder ihvervsted eller i politik eller se, hvor det sidder et bedre vidensgrundlag omkring Kina. Se fra din stol, altså, hvordan kan vi fra dansk side og fra regeringsside også supportere vores egne virksomheder, også i samarbejde med de europæiske, så vi ligesom også, som du siger, kan være konkurrencedygtig i fremadet. Måske kan vi også komme ind på det med konkurrencedygtighed over for effektivitet. Som også er mange, der diskuterer også, når det gælder Kina. Er Kina konkurrenced, eller er de bare hygge effektive? Eller hvor det hele. Hvor ser du, at et lille land som Danmark, hvad er vores rådrum i det her store moras?

SPEAKER_00 51:56

Altså for det første, så har Danmark jo på lidt med de 26 andre medlemsstater, jo et kæmpe ansvar for at sørge for, at det er en det i det europæiske råd. Og at man bliver enig i kommissionen om vej fremmær ikke. Og der nogle gange er nødt til at gå en lidt smuk på kompli. Jeg synes egentlig, at nu havde jeg fornøjelse af at møde udrigsministeren af ikke hans sidste besøg. Der mødte jeg også, men han sagde noget på det fåje besøg. Jeg tror, det var det intervju med TV2. Og han netop sagde, at stød for det, tror jeg. Jeg tror netop, at det var, der er der lavet intervju der, hvor han sagde meget fornuftigt. Jeg mener, at du havde lidt problemer med at finde nogen, der egentlig var parat til at stille op til intervjue. Jeg gjorde det også, den gange, kan jeg huske. Men han nævner altså, når du er en situation med Kinder, hvor du får mange områder er dybt ud i. Og hvor han sagde, altså selvfølgelig skal vi tale med kineserne og forklarer, hvorfor vi er egent. Og det er altså helt på linje med uden. Og jeg synes, at det er noget områder, og specielt når vi har et forhold, der på mange måder er så spændingsfølgt, at det er det altså vigtigt, at vi får kommunikeret omkring de ting her. Så det synes jeg faktisk var vild godt. Og det skal vi blive ved med. Igen, jeg tror også, at vi skal. Vi er nødt til at være stift fokuseret på, hvad vi skal ud af forholdet. Så det der, jeg tror, igen, vi som europæer tilbage til plader og adopt har haft det lidt svært med at tænke i interesse for mig. Fordi, at igen, det bliver meget om. Hvad kan du gøre for mig. Men det tror jeg altså, det er en muskel, vi skal til at vokse, at vi tænker på, hvad er det, vi skal have ud af det her? Det tror jeg jo så, at man på særlig plads herøje for. Og jeg har blevet også meget klart, altså den tidligere erhvervsminister Morden Budskår, der var i Givet der, var han meget klar på, at der skal være noget givinst og sådan meget på, for det giver mening for Danmark. Så jeg tror det mindset og den problematik af. Den problematik skal så også indflede sig i resten af Europa.

SPEAKER_02 54:18

Det her til sidst får vi ved at rundle programmet. Jeg tror, vi har været omkring meget af det, som masser og jeg gerne ville spørge til. Nu er du som sagt også, det er også selv på sommerfæren, er nogle bøger, du læser om Kina for tiden, eller rapporter eller podcast, som du synes, at vores lytte også, måske må kigge på.

SPEAKER_00 54:39

Altså at få et enkelt brønblik i den kinesiske debat om nogle af det top af kinesiske økonomier. Der er to blokks pikingology, og East is red, som kommer fra CCG Channel Center for Globalisation, og en fyrder Sethen, Magsen, som jeg selv læser på som jeg synes er nødt i deren, at man får et ret godt indblik i, altså de strømninger, altså meget af det er jo, Kina er jo Kina ikke. Altså da ting, da ikke bliver sagt, men man får alligevel et indblik i den diversitet af holdning der er også inden for Kina, når det kommer tilvingen i den kinesiske økonomi, når det angår almindelige kineser tænker over, og hvad det er, der er politiske prioriteter i kina lige nu. Det er naturligt meget fagligt, men jeg tror, det er meget illustrativt for mig, hvordan den politiske tænkning er i Kina. Så det er to blokks, som jeg følger, at det er ret produktiv. Der kommer næsten noget altid værden dag.

SPEAKER_01 56:08

Og jeg ser til sidst af. Nu har vi jo været langt grund omkring situationen mellem EU og Kina. Når du kigger frem af, Jens, er du så optimistisk eller pæsimistisk kan man sige med relationen?

SPEAKER_00 56:19

Altså jeg jo optimistisk af natur. Og jeg tror, at der er mulighed for at finde en vej fremmed i relationen. Jeg tror, at vi skal ret til at acceptere, at Europa har legitime interesser afgånende Europas fremtid industriel kapacitet og autonom, så er der også altså mulighed for at finde vej fremmed. Og der tror jeg så måske også, at Europa nogle gange skal få skulderne lidt ned. Og igen være fokuseret på, hvad det er, vi ren faktisk ønsker at få ud. Og måske vi skal lidt væk fra den der handelskretorik. Der er så også andre ting, som jeg kan være bekymret for. Det er jo altså Kinas ret åbenlyse støtte af Ruslands eventyr i Ukraine. Og jeg tror, at Kina overtid vil være nødt til at vise også over for Europa, at man også har Kinepas sikkerhed. At det også er noget, man til godser fra kineset. Der må man røg med. Det er jo ikke noget, vi ser lige nu. Og jeg tror, at det bliver helt afgørende for, hvis vi skal have mere end en rent transaktionel relation frem i ret. Hvor det også bliver nu kæmpe kæsen kan godt lide at tale om people-to-people interaktion. Vi vil selvfølgelig også gerne have flere studerende fra Kina her og flere danskere i Kina osv. Men vi får aldrig nogen rigtig genskabt en tillid for opbygget en tillid, hvis Kina ikke begynder at udvise en vis følsomhed over for europæiske sikkerhedsinteresser. Og det burde få åbnvis få en være nu, at det rusisk eventyr Ukraine der. Det kommer der ikke noget godt ud af. Så forhåbentlig, altså, når vi når til 2030, så er det slut i Ukraine, men altså, hvem ved? Men Kina spiller selv sagt rolle, og jeg tror Kinas opførsel lige præcis med at få bragt den konflikt til den her ret afgøret for os, hvor Europa forholder.

SPEAKER_02 58:17

Det er jo spændende om chtjen penge så også kan se det fra den side. Er der ellers noget, som du synes, vores lytter, og vi har mange af vores lytter, der måske aldrig har været i Kina, eller har meget lidt kendskab til Kina. Og virksomhed generelt. Har du et godt råd, eller noget, du synes, vores lytter skal tage med, når det gælder Kina. Det kan være alt. Altså ikke kun handelsmæssigt eller EU-Kina.

SPEAKER_00 58:37

Jamen kom afsted. Nu skal man jo en gang proge vise for komme ind i Kina. Du får 30 dage on arrival. Og jeg tror, nu kan jeg lige købte en fly billet til min sønder italien her. Det koster nog. Nu det samme som returbillet til bætch. Jeg er fra vibrant, det tager længere tid at tage fra Vibrå til Bornholm, end fra København til. Så der er ingen undskyld, hoppe på den flyve og komme ud og se landet. Man kan være enig og uenig med Kinas politik. Men Kina vil altid være relevant, og det er et super fascineret land. Så kom og sted, blive kloget på Kina og få en stor oplevelse.

SPEAKER_02 59:12

Jeg kan ikke foret mig bedre ord at slutte den her virkelig gode podkast med. Jens æske, præsident for EU handskammeret i Kina i Bij. Tusind tak fordi du gad at bruge lidt af din ferie, her også her i stil. Tak for jeg måtte med. Jeg ligger. Vi er jo som sagt på ferien, men jeg har jo spald i her, men jeg har også tojem i Skøvler, så I skal ikke onvært for længere, men I må have en rigtig godin tak fordi I lytte med.